Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Til en pris på kun 400 kroner er forventningerne ikke høje, men byggekvaliteten på Huawei AM61 xSport er i orden, og der medfølger forskellige øredutter og vinger, så du kan finde det rette fit til dine ører. På ledningen, der forbinder de to in-ear-hovedtelefoner, er der en fjernbetjening til at styre opkald og musik, volumenkontrol samt en mikrofon.
Selve ørepropperne er også magnetiske, så de nemt kan kobles sammen, hvis du tager dem ud af ørerne og har dem hængene om halsen.
Rigtigt smart, så de ikke falder af. Selve lyden er fin med en god klarhed og bas. Vil du have flere detaljer i lyden, skal du nok ofre flere penge, men til prisen og løbeturen vil de fleste sikkert være tilfredse.
Siden headsettet er lavet til sportsudøvelse kan det naturligvis også klare vand. Batterilevetiden er angivet til 11 timer, hvilket passede meget godt med vores oplevelse i testperioden.