Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Huawei A2 Sports Band: Fint træningsarmbånd til billige penge

Huawei A2 Sports Band er et vandtæt træningsarmbånd, der taler med din smartphone.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Brugen af wearables stiger, og Huawei A2 Sports Band er et af de produkter, der med en pris på under 400 kroner, gør det nemt og tilgængeligt at komme i gang med smart-ure. A2 Sports Band er et vandtæt træningsarmbånd, der taler med din smartphone via en Huawei Health-app til iOS og Android.

Overraskende nok til prisen er der indbygget pulsmåler og uret kan overvåge dine bevægelser samt udnytte gps'en i din mobil. Derved kan du holde styr på din træning samt, hvor meget du bevæger dig i dagligdagen - og få en påmindelse, hvis du sidder ned for længe! Sover du med uret, kan det overvåge din søvn og vække dig.

Uret var nemt at sætte op med den tilhørende app, og det fungerede fint at overvåge sit aktivitetsniveau samt modtage beskeder og opkald på den aflange PMOLED touch-skærm på 0,96”. Batteritiden var overraskende lang med over en uges brug, og opladning var nemt med den medfølgende magnetiske oplader.

Du kan tilmed koble dine træningsdata sammen med trejdepartsapps såsom Apples sundheds-app, MyFitnessPal m.fl. En smart funktion, hvis du ofte forlægger din mobil, er ”Find my Phone”, hvor du fra uret kan få din mobil til at udsende en lyd og finde den i papirbunken foran dig. Designet er måske lidt neutral men enkelt og kvalitetsmæssigt i orden

. Vores største anke er, at du ved en Huawei-kontooprettelse giver flere tilladelser til appen, end vi normalt oplever ved tilsvarende produkter fra sportsproducenterne (Huawei beder f.eks. om adgang til SMS og opkaldshistorik). Ellers er der ikke meget at klage over på funktion og ydelse - især til prisen.