Home » Gaming & Konsoller » HTC Vive Pro [TEST]: Forsvind ind i en anden verden
HTC Vive Pro [TEST]: Forsvind ind i en anden verden

HTC Vive Pro [TEST]: Forsvind ind i en anden verden

Share

Her er vi inde i anden generation af de dedikerede VR-headset. Med HTC Vive Pro opnår du større bærekomfort og klarere billeder. Her kan du fortabe dig i en anden verden, men prisen er ret høj

HTC Vive har altid været bedst, når det handler om at bevæge sig rundt i rum. Og nu vil HTC overgå sig selv med Vive Pro, et opgraderet headset med højere opløsning og mere ergonomisk design.

På den tekniske front er der to store ændringer. For det første er antallet af billedpunkter røget i vejret til 2880 x 1600 (1440 x 1600 pr. øje), hvilket er 78 procent mere end i forgængeren. For det andet er der indbygget såkaldt ”high-res” hovedtelefoner i headsettet.

Vive Pro er rettet mod købere, som tidligere har prøvet VR-headset. Men efter du har smidt svimlende 7300 kroner på bordet for headsettet, bliver du nok noget forbløffet, når du åbner emballagen. Her er blot headsettet, linkboksen, en DisplayPort og USB-kabler (så du kan forbinde Vive Pro med din pc) og en strømadapter.

Se også:  HTC banker prisen i bund med ny Desire-mobil

HTC forventer, at du allerede har et par controllere og de to basestationer, som registrerer dine bevægelser. Flere forretninger tilbyder samkøb, så du kan få alt nødvendigt ekstraudstyr, men HTC har ingen planer om at sælge det hele i én boks. Som om headsettet ikke er dyrt nok i forvejen, skal du altså regne med at skulle lægge yderligere cirka 2400 kroner for controller og basestation. Heldigvis virker Vive Pro perfekt med et tidligere indkøbt Vive-kit (hvis du har sådan et).

Virker med tidligere udstyr

Hvis du aldrig har prøvet et VR-headset før, skal du være forberedt på, hvor omfattende det er at få alt til at spille rigtigt. Du skal hente driverne fra HTC Vive-websitet, køre opsætningssoftwaren og få alt forbundet rigtigt. Derefter skal sensorenhederne placeres højt nok oppe, måske på boghylder, trefødder eller ved at skrue dem ind i væggen. Måske får du brug for ekstra plads i rummet for at kunne lege ordentligt med headsettet. Det er først rigtig sjovt, hvis du kan afsætte 2 x 1,5 meter.

Se også:  Prøv Virtual Reality på CPH:DOX

Der er en masse besvær. Men belønningen venter. I Vive Pro er den største opgradering forbedret skarphed. De to OLED-skærme har ikke blot flere billedpunkter, men også pixeldensiteten er øget – med 37 procent i forhold til forgængeren.

Så nu ser du ikke længere de enkelte billedpunkter. Det er godt for illusionen, når du gamer. Det er nemmere at glemme, at du rent faktisk bare står i din stue, når dine øjne i spillet Fallout 4 VR overbeviser dig om, at du kæmper for din overlevelse i en vild ødemark.

Tekster bliver også nemmere at læse og forstå hurtigt. Opdateringsfrekvensen er ikke opgraderet og stadig 90 Hz. det er hurtigt nok til at snyde øjet, selv om PlayStation VR med 120 Hz stadig er kongen på dette felt.

Ergonomien er klar forbedret, selvom Vive Pro er tungere end andre VR-headset på markedet. På hovedet opleves vægten særdeles velafbalanceret, og der er ikke så meget pres på ansigtet. Den nye Vive Pro sidder meget mere behageligt end den originale Vive.

HTC Vive Pro
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
3.5

Sammenfatning

Testholdet mener:

På mange måder er dette markedets bedste VR-headset med meget høj opløsning, flot billede, god lyd og behagelig ergonomi. Men det er ikke for begyndere at tage det i brug, ligesom prisen er voldsom for headsettet alene.

Teknisk set:

Pris: 7300 kr.
Skærm: Dual Amoled 3,5”
Opløsning: 2880 x 1600 px
Opdateringsfrekvens: 90 Hz
Synsfelt: 110°
Sensorer: SteamVR Tracking,
g-sensor, gyroskop, IPD-sensor
Forbindelser: USB-C 3.0, DisplayPort 1.2, Bluetooth

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på HTC Vive Pro - Headset
TAGS
HTC
VR
VR-headset

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S