Home » Gaming & Konsoller » HTC Vive og Lenovo Explorer [TEST]: Virtual reality på Windows-pc’en
HTC Vive og Lenovo Explorer [TEST]: Virtual reality på Windows-pc’en

HTC Vive og Lenovo Explorer [TEST]: Virtual reality på Windows-pc’en

Share

Med Windows Mixed Reality har Microsoft åbnet en portal til virtuelle verdener. Vi tester et af de første Mixed Reality-headset og vurderer, hvordan det holder stand mod den nuværende VR-konge, HTC Vive.

I midten af oktober kom Microsoft med en større opdatering til alle Windows 10-computere. Fall Creators Update, som den hed, bød især på en bemærkelsesværdig feature: Mixed Reality.

Det er en helt ny Virtual Reality-portal, der åbner op for VR, AR og alt derimellem. For at udnytte den nye feature kræver det et kompatibelt headset. De er så småt begyndt at dukke op, og vi tester her et af de første, Lenovo Explorer.

For at have et sammenligningsgrundlag har vi også kigget på HTC Vive, der hidtil har været det bedste af alle VR-headset på markedet.

Lenovo er nemmest

Der er mange ligheder mellem de to headset. Helt grundlæggende er der tale om to kæmpestore sorte briller med hver sine to tilhørende controllere.

Headsettene sluttes til pc’en via både USB og HDMI. Opsætningen af Vive er dog mere omfattende end af Explorer. Systemet har eksempelvis en hub, der skal kobles mellem headset og computer og samtidig forbindes til strøm med en stor adapter.

Se også:  Lenovo Yoga 730 [TEST]: Prisbasker med stor 4K-skærm

Der skal desuden installeres to kameraer, som bruges til at registrere dine bevægelser. Det kræver noget arbejde. Hvis du ikke tilfældigvis har to høje skabe stående over for hinanden, som du kan sætte dem på, så skal du til at have boremaskinen og skruetrækkeren frem for at bore dem fast i væggen. Alternativt kan du bruge kamerastativer til at stille dem på.

Her har Lenovo gjort tingene mere simple. Explorer kræver ingen kameraer for at fungere. I headsettet er indbygget sensorer, som kan afmåle rummet. Det gør det væsentlig nemmere at få systemet op at køre.

Kræver en kraftfuld PC

At få headsettet og den tilhørende software installeret på pc’en foregår relativt nemt i begge tilfælde. Du skal en tur forbi HTC’s hjemmeside for at finde link til Vive-installationen. Derefter er det blot at følge de relativt simple instrukser, du får undervejs.

Da Mixed Reality er indbygget i Windows, starter installationen helt af sig selv, når du sætter Explorer i pc’en. Dog er portalen ikke, som vi ellers havde ventet, fuldstændig køreklar. Der er en del, der skal downloades og installeres, før du rent faktisk kan begynde at bruge headsettet.

Se også:  Lenovo er klar med verdens første 5G-bærbar

Når softwaren er klar på din pc, bruger du headsettet til at aftegne det areal, der er frit omkring dig og placerer dine controllers på gulvet, så afstanden til jorden afmåles. Så har du markeret dit VR-område, og du er mere eller mindre klar til at gå i gang.

Det er dog værd at bemærke, at vi måtte prøve på to pc’er, før det lykkedes at få headsettene til at fungere. Ingen af dem ville køre på den første computer, vi prøvede, som ellers er lidt af en monster-bærbar fra Alienware med hurtig Core i7, 32 GB ram og et kraftfuldt Nvidia GeForce GTX 780M-grafikkort. Det var ikke nok. Grafikkortet var ikke understøttet. Vi måtte op i en højere klasse og fandt firmaets stærkeste desktop-computer frem, en endnu kraftigere Alienware med GeForce GTX 1080M grafikkort. Den kunne køre de to headset.

TAGS
HTC
lenovo
virtual reality
VR

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S