Home » Bærbar computer » HP ZBook 17 G5 [TEST]: En bærbar med kræfter som en stationær
HP ZBook 17 G5 [TEST]: En bærbar med kræfter som en stationær

HP ZBook 17 G5 [TEST]: En bærbar med kræfter som en stationær

Share

Zbook er ikke verdens letteste bærbar, til gengæld har den en forrygende skærm og kræfter, der kan slå nogle af de stærkeste stationære i gulvet

Du kan få slanke og lette bærbare med imponerende kræfter, dog er der langt til den ydelse og de funktioner, du får i en god stationær computer. Med ZBook 17 G5 hævder HP imidlertid at kunne levere en oplevelse, der måler sig med en stationær i en bærbar, som du kan tage under armen.

Sværvægter med det hele

ZBook’en er da absolut heller ikke verdens slankeste eller letteste laptop. Den vejer ca. 3,2 kilo og måler 3,3 cm på det tykkeste sted. Du kan godt have den i tasken, men det skal være en stor taske. Den er skabt stilrent og meget HP-agtigt i børstet aluminium og med skråt afskårne hjørner bagtil.

Se også:  Lette bærbare [TEST]: 6 seje ultrabooks

Man har ikke gjort sig specielt umage for at spare på pladsen. Rundt om den i forvejen ret store 17,3”-skærm er der en stor ramme, og omkring tastaturet er der også rigelig plads. Det er et glimrende tastatur med taster i fuld størrelse og pegepind i midten. Touchpad’en er også rigtig god, forsynet med to sæt af fysiske knapper, så du nemt har adgang både fra tastaturet og fra touchpad’en.

I touchpad’en er der indbygget NFC, så du kan tilkoble hovedtelefoner eller andre kompatible enheder blot ved at lægge dem på feltet. Vi testede med et sæt trådløse hørebøffer, og det fungerede fint. I højre side er der en fingeraftrykslæser, så du nemmere kan logge ind, og der er faktisk også mulighed for ansigtsgenkendelse via det indbyggede kamera i skærmen.

Se også:  HP Envy X360 13 [TEST]: Her kommer du ikke til at mangle noget

Et rigtig udmærket kamera, der er godt gearet til videosamtaler. Skulle man være nervøs for spionage, kan man trække en lille klap foran kameraet, men husk lige at trække den fra igen, hvis du vil bruge ansigtsgenkendelse.

Forrygende skærm

Som det efterhånden er vanen hos HP, er der fint mønstrerede højttaler-riller over tastaturet, som leverer lyd tunet af Bang & Olufsen. Der er godt med volumen, men ikke meget bund og en lidt hidsig mellemtone. Vi havde forventet lidt mere i så stor en maskine.

HP ZBook 17 G5
  • Features
  • Skærm
  • Ydelse
  • Batteri
  • Design
  • Pris
4

Summary

Alt om DATA siger:

»På features og ydelse matcher den en god stationær og skærmkvaliteten er i den absolut højeste klasse. Det er da heller ikke den letteste eller den billigste maskine, men vil du arbejde på farten uden kompromiser er ZBook 17 G5 en glimrende løsning.«

Nøgletal:

Pris: 33.805 kr.
Skærm: 17,3” Dream Color UHD IPS, anti-glare, farvekalibreringssensor
Grafikkort: Nvidia Quadro P4200, 8 GB gddr5 ram
Processor: Intel Xeon E-2186M
Ram: 32 GB ddr4 (op til 128 GB)
Drev: 512 GB ssd (op til 2 TB)
Batteri: 6-cell Polymer, ca. 17 timer
Tilslutninger: 3 x USB 3.0, UHS-II SD, chipkortlæser, Ethernet, Kensington-lås, mini DisplayPort, HDMI 2.0, 2 x Thunderbolt 3, dvd-drev
Dimensioner: 3,2 kilo, 3,3 cm tyk

TAGS
business laptop
HP
hp zebook

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S