Home » Stationær computer » HP Z2 Mini G4 [TEST]: Kompakt kraftkarl til kontoret
HP Z2 Mini G4 [TEST]: Kompakt kraftkarl til kontoret

HP Z2 Mini G4 [TEST]: Kompakt kraftkarl til kontoret

Share

Så megen power på så få kubikmillimeter. HP’s nyeste Mini klarer enhver type arbejdsopgave uden at gøre det store væsen af sig

Vi er vant til, at computerpower koster plads. Enten under skrivebordet eller i serverrummet. Men sådan behøver det ikke at være. Med Z2 Mini G4 har HP skabt et monster af en maskine, som du kan klemme ind overalt.

Kræfter til det kreative

Computeren har en højde på kun seks centimeter og en volumen på blot 2,7 liter. Det gør den til den mest kraftfulde computer i sin formfaktor. For trods størrelsen er det absolut ikke kræfterne, der er gået på kompromis med. Z2 Mini G4 er forsynet med en sekskernet Xeon-processor, som typisk anvendes i servere. Dertil kommer 32 GB ram, et Nvidia P1000 grafikkort samt en 256 GB ssd af den hurtigste kaliber og en almindelig 1 TB harddisk til at supplere med ekstra lager.

Se også:  Skyd med laser i konferencerummet

Det er rigeligt til, at du kan klare stort set alle tænkelige arbejdsopgaver, hvad end du er arkitekt, designer, 3D-animator eller hvad som helst andet, hvor tung rendering er en del af de daglige opgaver. Og ja, til gamerne vil det da også være en rigtig fornuftig maskine, hvis man ønsker et mindre setup.

Det skal dog siges, at den store ydeevne koster lidt i strøm. Selvom Z2 Mini er lille, er strømforsynin-gen det absolut ikke, og den slu-ger pænt, når maskinen knokler igennem. Dog er lydniveauet imponerende lavt. Klimaanlægget på kontoret formåede simpelthen at overdøve det, der måtte være af summen, så den praktisk talt arbejdede lydløst.

Tilslut op til seks skærme

Udvalget af tilslutninger er sådan set rigtig glimrende. Man er godt dækket ind med det nyeste i form af op til flere display-porte, USB C, USB 3 og hurtig gigabit LAN-forbindelse. Helt op til seks skærme kan der kobles til maskinen samtidig, hvis du har behov for et stort multi-display setup. Dog er det lidt ærgerligt, at der ikke bare er én HDMI-port. Det ville udvide forbindelsesmulighederne en del.

Se også:  Printere til hjemmet [TEST]: Få en printer der passer til dit behov

HP har desuden sørget for at sikre såvel hardware som software med deres stærkeste løsninger på højeste enterprise-niveau. Der er således indbygget Kensington-lås samt en VESA-muffe med portblokeringer, og dertil kommer HP Sure Start, der beskytter mod BIOS-angreb og reparerer automatisk, hvis skaden skulle ske.

Fornuftige priser

Trods de store kræfter, det fikse design og de tjekkede tilslutninger, er priserne på Z2 Mini forholdsvis fornuftige. Vi testede den stærkeste og dyreste model, men den fås helt ned til omkring 6000 kroner i andre konfigurationer.
Savner du massiv computerkraft i kompakt format, så er den derfor et oplagt valg.


HP Z2 Mini G4
  • Features
  • Ydelse
  • Design
  • Pris
4.5

Summary

Alt om DATA siger:
»Det er imponerende, at man
kan klemme så megen power ned i så kompakt en maskine, men næsten ligeså imponerende, at priserne på maskinen ikke ligger højere, end de gør. Du får rigtig meget computer for pengene i HP Z2 Mini G4.«

Nøgletal
Pris: cirka 12.499 kr.
Processor: Intel Xeon E-2176G vPro,
6 kerner, 3,7 GHz/4,7 GHz Turbo Boost
Grafikkort: Nvidia Quadro P1000
Ram: 32 GB ddr4-2400 ram
Drev: 256 GB ssd + 1 TB hdd
Tilslutninger: Headset/mikrofon
2 USB 3.0, 2 x USB Type-C, RJ-45,
3 x DisplayPort 1.2

 

Her er den bedste dagspris på HP Z2 G4 Workstation (5HZ78EA)
TAGS
HP
kontor
mini-computer
stationær pc
workstation

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S