Home » Bærbar computer » Test: HP’s konkurrent til Microsoft
Test: HP’s konkurrent til Microsoft

Test: HP’s konkurrent til Microsoft

Share

Denne HP opfattes som en tablet med tastatur, men ydelsen er som en pc

Den ligner mest en af Microsofts Surface-modeller – er opbygget på nærmest samme facon, dvs. en avanceret tablet med tastatur, der kan klikkes på. Bag på tablet-delen sidder en støttefod, der kan vippes ud, og så er du næsten ligeså godt kørende som med en almindelig bærbar. Støttefoden er i øvrigt fræset ind i bagsiden og sat fast med gode integrerede hængsler. Det er rasende lækkert lavet og er samtidig en solid løsning, der nok skal holde og fungere i mange år frem.

Tastaturet er af høj kvalitet og nemt at skrive på. Den let vinklede konstruktion er faktisk god og når du samtidig kan bruge den trykfølsomme skærm er den samlede oplevelse ret fin. Eneste ulempe er, at skærmen faktisk stikker lidt under tastaturet og gør det lidt bøvlet at få fat i de ikoner, der er nederst på skærmen – typisk dem i proceslinjen.

Se også:  Jabra PanaCast + HP Elite Slice [TEST]: To tech-firmaer sammen om elegant videokonference

Bortset fra denne detalje fungerer det hele faktisk godt, og der medfølger en lækker Bluetooth-baseret pen, så du kan skrive og tegne på skærmen. Klik tastaturet af, og du har en hammerhurtig tablet, som du kan have med overalt. Og så er tykkelsen under 1 centimeter. Med tastatur er den samlede vægt blot 1,27 kilo.

Vores kontrolmålinger afslører en ret kvik maskine, der oven i købet er meget støjsvag. Dykker vi dybere i målingerne, kan vi se, at HP’en trods alt er bagud i forhold til testdeltagerne fra Abook og Asus, når det handler om grafik. Dette er ikke en spillecomputer, men den kan sagtens bruges til film. Og her vil du nyde den overraskende klare lyd, der kommer fra de topplacerede højttalere. De er i øvrigt udviklet og bygget af danske B&O.

Se også:  Nye kundebehov gør den bærbare pc mere specialiseret

Har du behov for en ultralet bærbar, der også kører kvikt, og skal du ikke bruge den til meget krævede grafikopgaver, er HP x2 1012 G1 absolut værd at tjekke ud. Husk dog på, at skærmen blot er på 12”, hvilket kan blive for småt, når der skal arbejdes med mange vinduer på samme tid.


HP x2 1012 G1
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
3

HP x2 1012 G1

Pris: 11.925 kroner

Specifikationer:

Processor: Intel Core M5
Ram: 4 GB
Lager: 128 GB SSD
Skærm: 12”
Opløsning: 1920 x 1080 p
Batteritid: 8 timer
Trykfølsom skærm: Ja
Styresystem: Windows 10
Dimensioner: 300 x 213,5 x 8,05 mm
Vægt med batteri: 1,12 kg

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
2 i 1
HP
hybrid bærbar

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S