Home » Bærbar computer » HP Victus 16 [TEST]: Stilsikker gamer til fornuftig pris
HP Victus 16 [TEST]: Stilsikker gamer til fornuftig pris

HP Victus 16 [TEST]: Stilsikker gamer til fornuftig pris

Share

HP kommer flot fra start med sin nye serie af gaminglaptops. Den første model byder på solid power til fornuftige penge, men skærmen er lidt uskarp

Det er ikke længe siden, vi testede nogle af markedets mest ekstreme gaming-laptops. Her klarede HP Omen 16 sig glimrende med en ”bedste køb” award som belønning.

Med denne Victus 16 har HP skabt en billigere model, men bygget over en lignende skabelon.

Elegant – men lidt skrabet

Det er en skabelon som vi kun kan erklære os som tilhængere af. Victus er en af de mest stilrene gaminglaptops, vi har set i nyere tid. Den er stort set fri af gaming-lir. Der er ikke engang lys i tastaturet, hvilket nogle nok vil savne.

Tasterne er dog glimrende. Der er fin vandring og hurtig respons. De gør sig godt til både gaming og arbejde. Touchpaden kan vi heller ikke klage over. Den er stor, præcis og responsiv.

Se også:  Dell introducerer nye luksus-laptops i XPS-serien

Victus 16 kan således fint klare studierne eller arbejdet, når du ikke gamer. Vi havde gerne set mulighed for login med enten ansigt eller fingeraftryk, men det kan man ikke.

Victus 16 fås med forskellige skærmkonfigurationer. Vores testmodel havde Full HD ips-skærm med 144 Hz opdatering. Farverne er fine, men lysstyrken er ikke overvældende, og vi må konstatere at opløsningen er i underkanten for en skærm af denne størrelse. Der er en vis uskarphed og pixelering.

Heldgivis kan Victus 16 fås med QHD-skærm. Merprisen for denne vil være godt givet ud. Så burde der være gundlag for en helt upåklagelig oplevelse. Lyden fra de indbyggede B&O-højttalere er klar og åben, dog uden megen bund.

Se også:  Asus ROG Flow X13 [TEST]: Alsidig hybridmaskine
Solid gamingoplevelse

Et GeForce GTX 3060 grafikkort giver godt med kræfter til at kværne spilframes igennem. I Battlefield V præsterede Victus 16 over 70 fps, da vi benchmarkede i 3D Mark med Time Spy.

Grafikscoren var 7322, og den samlede samlede score, når kræfterne fra Ryzen 7-processoren lægges til, var 7465. I Firestrike fik vi 17.316 samlet.

Det er ikke på niveau med de stærkeste gaminglaptops, men mere end tilstrækkeligt til en god oplevelse i stort set alle spil. Maskinen er ikke lydløs. Man er ikke i tvivl om, at den knokler, når spillene ruller over skærmen, men vi har oplevet værre.

TAGS
gaming bærbar
HP
Laptop

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S