Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

HP sætter turbo på 3D-print

Danfoss bliver en af Danmarks første virksomheder til at benytte sig af HPs kommercielle 3D-printløsning på Danfoss’ nye 3D-print center i Nordborg. Samtidig annoncerer HP aftaler med en række andre store europæiske produktionsvirksomheder og to danske forhandlere, der for alvor skal sætte skub i udbredelsen af 3D-print i Danmark og udlandet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Brugen af 3D-print er i kraftig vækst inden for fremstillingsindustrien, og i dag annoncerer HP flere nyheder om 3D-print på det europæiske marked, der bl.a. inkluderer et nyt samarbejde med Danfoss i Danmark. HP skal levere HP Jet Fusion 3D, som er verdens første kommercielle, produktionsklare 3D-printløsning, til Danfoss’ nye center for 3D-print teknologi. Centeret åbnede i august i Nordborg, hvor 3D-printløsningen først skal indgå i udviklingen af prototyper, inden den senere er planlagt til at blive inkluderet i den faktiske produktion af komponenter, som en vigtig del af Danfoss digitale transformation.

Med den nye aftale bliver Danfoss en del af en voksende gruppe af verdens førende produktionsvirksomheder som BMW Group, Nike og Jaguar-Land Rover, der også benytter sig af HPs 3D-print løsninger til at omstille sig til den 4. industrielle revolution. Brugen af 3D-print giver fremstillingsvirksomhederne mange fordele som hurtig udvikling af nye produkter og mere effektiv og miljøvenlig produktion, hvilket øger virksomhedernes mulighed for at konkurrere mere effektivt i fremtidens digitale økonomi.

Nye partnere

“Vi er glade for den tilbagemelding, som vi har fået over hele Europa på vores Multi Jet Fusion 3D-løsninger. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med vores kunder i takt med, at de udforsker anvendelsesmulighederne for 3D-print og flytter grænserne for, hvad der er muligt sammenlignet med traditionel produktion,” siger Emilio Juarez, Head of EMEA 3D Printing Sales, HP Inc. “Udover at vores antal af partnere og kunder er vokset hastigt, har mange af vores nuværende kunder også valgt at købe flere HP Jet Fusion enheder for at opnå en 3D-produktion i fuld skala.”

HP annoncerer også en udvidelse af deres forhandlernetværk med 15 nye distributionspartnere, som skal øge adgangen til rådgivning om HP Jet Fusion 3D i Danmark og resten af Europa. I dag har HP flere end 30 certificerede partnere på europæisk plan. Herhjemme er det DaVinci Development og PLM Group, der forhandler HP Jet Fusion 3D, og gennem deres ekspertviden skal hjælpe virksomheder med at udforske potentialet i 3D-print.

HP Jet Fusion 3D blev første gang præsenteret i 2016 som verdens første produktionsklare 3D-printløsning til kommerciel brug. Den kan printe op til 10 gange hurtigere og halvere produktionsomkostningerne i forhold til eksisterende 3D-printsystemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere