Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: HP Pavillion 32: Designskærm til flot pris! 

Design og kvalitet går op i en højere enhed i denne HP Pavillion 32, som løber med prisen som bedste køb.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Denne skærm ligner ingen anden i denne test. Den nærmest futuristiske fod under Pavilion 32 får nærmest skærmen til at svæve, så den fremstår forrygende flot på skrivebordet. Desværre tillader foden kun, at du vipper skærmen. Du kan ikke justere den i højden, hvilket kan være et problem for nogle brugere. Nogle af de brugere, vi testede skærmen på, fandt den fikserede position lidt for høj, men de fleste fandt den spot on. Så skærmen fungerer, men at den ikke kan justeres vertikalt er da et problem.

Til prisen er det dog et virkelig godt køb.

Skærmen er på 32”, og det kombineret med opløsningen på 2560 x 1440 pixel giver en pixeltæthed, som vi finder perfekt til mange opgaver. Du får et kompromis, hvor du har fint med opløsning, når der skal arbejdes med billeder, og samtidig en størrelse på tekst og ikoner, der betyder, at du ikke skal ændre opløsningen konstant alt efter, hvilket program du bruger. På mange måder er denne opløsning perfekt til pc-brug, for selvom den endnu finere 4K-opløsning sikrer endnu flere detaljer, så er det sjældent noget, du savner i praksis her.

Teksten står nemlig ganske skarpt og der er endda en præ-indstilling, der hedder ”Text”. Der er også en til ”Photo” og ”Film”, ligesom du naturligvis kan gemme din egen personlige indstilling, hvor du har justeret alt til perfektion.
Det hele klares via menuer, der sidder i højre side af skærmen og som er lettere irriterende at betjene. Men det er en ”sygdom”, mange skærme har: Menuerne er ikke brugervenlige. Du hopper dog let mellem de forskellige indstillinger, og er du gamer kan du med fordel bruge skærmen med et AMD-grafikkort, der har såkaldt freesync, som sikrer helt skarpe billeder, når der er bevægelse.

Blandt indgangene på bagsiden finder du DisplayPort og HDMI. Blandt indgangene på bagsiden finder du DisplayPort og HDMI.

Farverne er meget klare

Med en anden gamingcomputer fandt vi billedet meget roligt under spil. Der er dog ikke tale om en rendyrket gamingmonitor – her kan du finde bedre på markedet. Men Pavilion 32 kan sagtens bruges til spil også. Farverne er meget klare – næsten for klare. Det er ikke korrekt og naturligt, men når du oplever en film på den 32” store skærm, er det absolut ingen ulempe. Det ser imponerende flot ud!
Til kritisk billedbehandling skal du se efter andre og dyrere skærme. Men til lidt justering af billeder kan den sagtens bruges. Den har langt fra den detaljering i de sorte områder af billedet, som testens Samsung har. HP er bygget som en skærm til allround-pc-brug. Og her er den et oplagt bud til en absolut godkendt pris.

Det forfriskende design gør, at du godt tør stille denne skærm op i en stue. Det forfriskende design gør, at du godt tør stille denne skærm op i en stue.

[irp]