Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

HP Pavilion Elite h8-1080sc

En kompakt computer fyldt med ram og lagerplads.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Testens dyreste computere kommer fra HP. Det er samtidig en af de mere kompakte her i testen. Hvad enten man kan lide designet eller ej, er det en af de computere her i testen, der stikker lidt ud ved at lege med lidt kontraster på frontpanelet.

Der er helt i tråd med HP’s traditioner på desktopområdet heller ikke tvivl om, at Elite h8-1080sc er målrettet til multimedieanvendelse i bredeste forstand. Det understøttes blandt andet af det indbyggede blu-ray-drev, den anvendte lydteknologi med fornem tilhørende software samt de mange andre medfølgende programmer.

Computeren understreger sit multimedieophav ved at være eneste computer her i testen, der har trådløst 802.11n-netværk som supplement til det 1Gbit/s lan-netværk, alle deltagere understøtter. Det er eneste egentlige deltager, der inkluderer tastatur og mus, begge i trådløse varianter.

En sjov detalje er, at der som eneste deltager er installeret 12GB ram i tre slots, hvilket er en usædvanlig konfiguration i forbindelse med Sandy Bridge-processorer. Det er desuden den eneste af de deltagende computere, der ikke anvender et solid state-drev på en eller anden måde.

Til gengæld har den testens største lagringskapacitet med 3TB fordelt på to harddiske, der ikke arbejder i raid-tilstand. Det installerede GeForce GTX 550Ti-grafikkort sikrer, at computeren kan anvendes til spil. Det er dog ikke til de vildeste indstillinger i krævende spil.

Computeren er ydelsesmæssigt handikappet ved ikke at anvende ssd. Det mærkes i boottider og vigtigere: ved dårligere almen respons ved almen brug. Den er ret energifornuftig, men under belastning bruger den overraskende meget.

Processor: Intel Core i7-2600, 3,4GHz
Ram: 12GB 1.333MHz ddr3
Strømforsyning: Ukendt
Bundkort: Pegatron 2AB5
Chipsæt: Intel H67 Express
Harddisk: 2x Seagate 1,5TB hdd
Grafikkort: Nvidia GeForce GTX550Ti
Optisk drev: Blu-ray supermulti
Trådløst netværk: Ja
Tilslutninger usb 2.0/usb 3.0/hdmi: 4/2/1 (mini)
Kortlæser: 15 i 1
E-sata: Nej
Kabinet: HP generisk kabinet
Dimensioner (HxDxB): 415x412x175 mm
Operativsystem: Windows 7 Home Premium 64bit
Pris: 12.499 kroner
Producent: Hewlett Packard
Webside: www.hp.dk

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Andre test i denne serie

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]