Home » Bærbar computer » HP Pavilion 15-cx0815no [TEST]: Rendyrket multimediemaskine
HP Pavilion 15-cx0815no [TEST]: Rendyrket multimediemaskine

HP Pavilion 15-cx0815no [TEST]: Rendyrket multimediemaskine

Share

Lyd, billede og hukommelsesmængde gør sammen med hele to harddiske HP til testens bedste gamingkøb

Denne HP er den mest anonyme testdeltager i gamingkategorien. Pavilion 15-cx0815no er helt sort og har blot nogle hvide kanter på tasterne. Under tasterne gemmer sig en Intel Core i7-processor samt et grafikkort, der ikke helt kan løbe med de to øvrige i gamingtesten. Det betyder langt fra, at denne HP ikke egner sig til gaming – det gør den da – men vi ser den lige så meget som en multimediemaskine.

Skærmen står dybt og flot i farverne, og under skærmen gemmer sig et stort område, hvor du finder højttalere, som danske B&O står bag. Og det sikrer ret flot lyd, når man tænker på, at gengivelsen leveres af en bærbar computer. Lyden kommer godt ud, har fint med saft og kraft, og stemmer står tydeligt og med tyngde, så du ikke altid behøver et sæt hoved-telefoner, når du skal se film eller streame serier.

Se også:  HP Pavilion 15-cs0814no [TEST]: Fokus på multimedieoplevelser
Nærmest en letvægter

Vægten er blot 2,3 kilo, hvilket må siges at være absolut godkendt, når talen går på en gamingcomputer med stor skærm. Den er faktisk kun 100 gram tungere end Acer Aspire i kategorien lette bærbare. Desuden er designet ret nydeligt og ikke mindst underspillet.

Kun køleribber i hver side ved bagsiden afslører, at her er en maskine, som kan køre for fuld udblæsning. Desværre afsløres energiudbruddene også af den indbyggede blæser, der momentvis tager godt fat, men som larmer lige lovlig meget efter vores smag. Det dur jo heller ikke under en forelæsning – så lad være med at give den gas med tunge programmer på det tidspunkt.

Vinder på specs

Du kan dog sagtens lave tunge opgaver, herunder også billed-behandling. Processor, grafikkort og ikke mindst de 16 GB hukommelse gør maskinen yderst velegnet til netop dette. Vi noterer også, at du har 256 GB harddisk af den hurtige ssd-type samt ikke mindst en 1 TB harddisk til lagring af filer. Det betyder, at programmer og ikke mindst Windows kan ligge på den kvikke ssd-disk, mens du har en indbygget harddisk med stort lager, hvor du kan gemme dokumenter, film og andet, der fylder meget.

Se også:  Gamingbærbar skyder tastaturet frem

Her kan man naturligvis blot sætte en ekstern disk til, som vi da også vil anbefale som backup. Men i hverdagen er det altså rigtigt rart med den ekstra plads. Så bonuspoint for det. Det er især ram- og diskstørrelserne, der gør, at vi vælger denne HP til testens bedste køb. Gamingkonkurrenten fra Asus løber hurtigere og er kvikkere til spil, men samlet set giver HP mest valuta for pengene.


HP Pavilion 15-cx0815no
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
4

Summary

Testholdet mener:

Der er toppet op på specifikationerne i denne HP Pavilion 15-cx0815no, der er fin til gaming, underholdning, billed- og videobehandling. Alligevel vejer den forbavsende lidt. Pc’en er dog ikke testens allerhurtigste.

Teknisk set:

Producent: HP
Navn: Pavilion 15-cx0815no
Processor : Intel Core i7-8750H
Ram : 16 GB
Harddisk: 256 GB SSD/1 TB SATA
Skærm : 15,6”
Opløsning : 1920 x 1080 px
Touchskærm : Nej
Grafik: Nvidia GTX 1060
Styresystem : Windows 10 Home
Størrelse: 37 x 26 x 2,5 cm
Vægt m. batteri : 2,3 kg
Pris : 7199 kr.
PC Mark Pro* : 6645

Her er den bedste dagspris på HP Pavilion Gaming 15-cx0815no (4GJ98EA) 15.6"
TAGS
gaming bærbar
HP Pavilion
studiestart

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S