Home » Bærbar computer » HP Omen 15-en825no [TEST]: Imponerende skærm i vild gamingbærbar
HP Omen 15-en825no [TEST]: Imponerende skærm i vild gamingbærbar

HP Omen 15-en825no [TEST]: Imponerende skærm i vild gamingbærbar

Share

HP’s nye Omen 15-en825no leverer al den ydelse, du kan forvente af en gaming-bærbar, men det er skærmen og dens hurtighed, der stjæler billedet

Alle gamere har fokus på hastighed og skærmkvalitet, og det sidste er der endda ikke altid nok fokus på, når det handler om bærbare pc’er til spil. Maskinerne bliver pumpet med flotte specs. Og skærmen er på mange måder god nok, men ikke særlig hurtig. Oftest må man nøjes med en standardtype, der ikke er helt kvik nok til at følge med i heftige spil.

Skærmen vender vi tilbage til, da denne Omen har en ganske interessant bestykning. Den er klart rettet mod den seriøse gamer. Modsat flertallet af markedets gaming-laptops er det nemlig ikke en Intel-processor, som driver værket, men en AMD Ryzen, der i mange test viser sig rigeligt at kunne følge med sin mere kendte konkurrent, men til gengæld er lidt billigere i indkøb for producenterne.

Se også:  EliteBook x360 1040 G7 [TEST]: Nysgerrige blikke ingen adgang
Høj opdateringsfrekvens

Her er den også kvik og hjælpes godt på vej af et Nvidia GeForce RTX grafikkort. Og netop de to kan sammen give skærmen den ”opmærksomhed”, den fortjener. For den har nemlig en opdateringsfrekvens på hele 144 Hz. Det sikrer et roligt billede i de hurtige sekvenser – helt på højde med, hvad en seriøs gamer vil forlange af en god ekstern skærm.

HP Omen opleves som en hurtigløber. Den løber dog ikke så meget stærkere end mange andre konkurrenter i prisklassen omkring de 10.000 kroner. Det er vanskeligt at mærke den store forskel i afviklingen af programmer og spil i forhold til konkurrenterne. Men den billedmæssige side er bedre end hos mange rivaler. Skærmen har fin dybde og klarhed, men den står samtidig roligt som en gamingskærm bør, og det løfter oplevelsen til et højere niveau. Opløsningen er i øvrigt ”kun” i full HD, hvilket de fleste gamere dog foretrækker.

Se også:  Tekst- og fotoprints i topklasse: Her er den bedste printer til studiet

Kvalitetsmæssigt er HP-maskinen godt med. Tastaturet har fin vandring. Vi kunne godt tænke os en lidt større returtast, men sætter pris på de brugbare ekstra knapper i højre side, hvor du normalt har numerisk tastatur. Her finder du også piletasterne placeret for sig selv – igen er gameren i fokus.

TAGS
HP

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S