Home » Printer » HP LaserJet Pro MFP28W [TEST]: Laserprinteren dur da til hjemmekontoret
HP LaserJet Pro MFP28W [TEST]: Laserprinteren dur da til hjemmekontoret

HP LaserJet Pro MFP28W [TEST]: Laserprinteren dur da til hjemmekontoret

Share

De fleste foretrækker en blækprinter til hjemmekontoret. Men den kompakte laser-multifunktionsprinter HP LaserJet Pro MFP28W viser, at magtbalancen er ved at vende, hvis behovet primært er at udskrive tekst

På hjemmekontoret er det rart at have en multifunktionsprinter. Så kan du både scanne, kopiere og udskrive. Og her er blækprinteren mesteren. Men laserprinteren kan levere skarpere udskrifter af tekst. Foretrækker du laserkvaliteten, og kan du nøjes med sort/hvid, kan du med fordel kigge på denne testede HP LaserJet Pro MFP28W. Den er virkelig konkurrencedygtig med en blækprinter i samme prisklasse.

Med et ”fodaftryk” på blot 36 x 26,4 centimeter fylder den ikke mere end en multifunktionsprinter med blæk. Printerpatronen er let at skifte, og du kan hurtigt nappe et scan – her også i farver. Og som med de fleste multifunktionsprintere er der naturligvis også Wi-Fi foruden USB-tilslutning. Prisen for printeren er vejledende 1250 kroner, men vi kan let finde den til under 1000 kroner på nettet. Dvs. at den ligger i samme prislag som en god blæk-multifunktionsprinter.

Se også:  Printere til hjemmet [TEST]: Få en printer der passer til dit behov

I praksis er der mange fordele ved den lille HP. Den fylder som sagt ikke meget, og så er den lynende hurtig, når der skal printes mange sider. Første side tager små 10 sekunder, og herefter går det ret tjept, og de lovede 18 sider i minuttet kunne vi uden problemer opnå i flere test, hvor vi printede ren tekst.

Printeren støjer lidt, men kun når du udskriver. Så snart den er færdig, er den helt tavs. Og resultatet er flot. En ultraskarp tekst, som kun en laserprinter kan lave. Blækprintere er efterhånden kommet godt med på det punkt. Men med en laserprinter får du med sikkerhed skarptskårne bogstaver på et helt tørt stykke papir.

Se også:  Printere [TEST]: Her får du flest print for pengene
Mange sider

Scanner-funktionen er god uden at imponere, og skal der kopieres, foregår det også kvikt. Printøkonomien siger 49 øre pr. side – hvis du skal betale fuld pris for toneren, der holder til små 1000 print.

HP LaserJet Pro MFP28W Pris 1250 kr.
  • Kvalitetsindtryk
  • Brugervenlighed
  • Funktioner
  • Ydelse
  • Pris
3.5

Teknisk set

Pris: 1250 kr.
Type: Laserprinter
Farveprint: Nej
Funktioner: Print, scan, kopi
Papirstørrelse: A4
Papirbakke: 150 sider
Wi-Fi: Ja
Airprint: Ja
Dimensioner: 360x x197 x 264 mm
Vægt: 5,4 kg

Testholdet mener:

HP LaserJet Pro MFP28W er en særdeles kompakt printer, der kun udskriver i sort/hvid, men til gengæld gør det hurtigt og skarpt. En god og simpel løsning i et hjemmekontor med hyppige tekstprint.

Sending
User Review
0 (0 votes)
Her er den bedste dagspris på HP LaserJet Pro MFP M28w
TAGS
HP LaserJet
laserprinter
printer
trådløs printer

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S