Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

HP lancerer computere med kunstig intelligens

En ny serie af HP-computere har sikkerhed baseret på kunstig intelligens, der beskytter virksomheder og deres ansatte mod hackerangreb.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

HP er klar med en helt ny type sikkerhedsløsning, der skal beskytte virksomheder herhjemme mod avancerede hackerangreb. Sikkerhedsløsningen, der går under navnet HP Sure Sense, er baseret på kunstig intelligens og bliver leveret som en integreret del i udvalgte HP-computere til erhvervslivet, der fremover kan bestille nye enheder til sine medarbejdere med indbygget sikkerhed fra fabrikken.

Til daglig bliver der opdaget over 350.000 nye typer skadelig software og af samme årsag er cybersikkerhed blevet et vigtigt fokusområde i stort set alle danske virksomheder. Mange har oplevet en kraftig forøgelse i antallet af såkaldte ransomware-angreb, hvor hackere tager virksomhedens forretningskritiske data som gid-sel mod krav om betaling af en løsesum.

Med den nye sikkerhedsløsning får virksomhederne et nyt våben i kampen for at opdage og håndtere de mange angreb fra hackerne. HP Sure Sense er baseret på kunstig intelligens, der kan analysere og forhindre nye trusler mod at få adgang til den enkelte computer og derfra sprede sig til resten af virksomhedens netværk og andre enheder. Ved hjælp af såkaldt deep learning og adfærdsanalyse af ransomware-aktiviteter, er programmet i stand til at identificere hidtil ukendte malware-typer med minimal påvirkning af computerens ydeevne, hvilket ellers er en af udfordringerne ved traditionel antivirus.

"For os er det vigtigt at bidrage til udviklingen af fremtidens sikkerhedsløsninger. Vi hjælper virksomheder med at bygge fremtidens kontor ved at fremstille enheder, der kan tage kampen op mod de mange nye trusler fra hackere samtidig med, at de lever op til de mange krav, som medarbejdere har til teknologi i dag " siger Anne-Sophie Hadberg, General Manager, EMEA Personal Systems Business, HP Inc.

Nye computere til erhvervslivet

I forbindelse med introduktionen af HP Sure Sense, lancerer HP en ny serie af bærbare, skærme og mobile workstations til professionelle:
- HP EliteBook 800 G6 giver medarbejdere bedre mulighed for at være produktive og arbejde sammen med deres kollegaer på farten. De kan fås med den nye 8. Generation Intel Core  vPro -processor, en batteritid på op til 18 timer og en touchskærm med en lysstyrke på op til 1000 nits, der også er læselig i sollys og gør det let at arbejde uden for kontorets fire vægge.

- Den nye HP EliteBook 830 x360 G6 er optimeret til nutidens skiftende arbejdsstil og arbejdsformer. Med fire arbejdspositioner og et ultraslankt design, er det let for medarbejdere at tilpasse indstillingen til den måde, som de foretrækker at arbejde på.

- HP EliteDisplay E324 er en 31,5” skærm med QHD4 opløsning. Den ergonomisk designede skærm har et bredt udvalg af tilslutningsmuligheder, herunder HDMI, DisplayPort og USB-C, der nemt kan integreres i det internationale IT-miljø.

- Med HPs indbyggede sikkerhed og nye tilslutningsfunktioner er HPs ZBook 14u og HP ZBook 15u bygget til en ny generation af brugere, der efterspørger høj ydeevne og driftssikkerhed, let og slankt design, samt lang batterilevetid, der passer til det moderne arbejdsliv på farten.

- HP ZBook 14u er en af markedets tyndeste mobile workstations designet til professionelle, der ønsker en pålidelig og transportabel enhed med et højt antal hestekræfter.

- HP ZBook 15u er HPs tyndeste og letteste mobile 15” workstation til professionelle, der ønsker høj ydeevne uden at gå på kompromis med vægten.

Pris og tilgængelighed:

o HP Sure Sense forventes at være tilgængelig i Europa i maj.
o HP EliteBook 830 x360 G6 forventes at være tilgængelig i Europa i juni.
o HP EliteBook 830 G6, HP EliteBook 840 G6 og HP EliteBook 850 G6 forventes at være tilgængelige i Europa i maj.
o HP EliteDisplay E324q 31.5 "Display forventes at være tilgængelig i Europa i juni.
o HP ZBook 14u G6 og HP ZBook 15u G6 forventes at være tilgængelige i Europa i maj




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere