Et nyt, digitalt univers fra HP skal hjælpe børn og deres forældre gennem den triste tid med vinter og sociale restriktioner. Universet, som hedder ”Print, Leg og Lær”, er gratis tilgængeligt for alle med en papirprinter.
Fidusen er, at børn og unge inde i det digitale univers kan finde skabeloner, motiver og farvelægningsark online for derefter at printe det ud derhjemme.
”Hos HP er vi rigtig glade for, at vi med vores nye printunivers kan være med til at vise, hvordan print kan skabe underholdning, kreativitet og hygge i de danske hjem. Især i en usikker og svær tid som vi befinder os i nu med mange restriktioner og nedlukning,” siger Peter Møller Kristensen, administrerende direktør hos HP Danmark.
Indholdet i universet er alt lige fra fingerdukker til labyrinter og mere komplicerede motiver af mystiske drager og vilde dyr. For ældre børn kan det være, at der også er mulighed for at give sig i kast med byggeprojekter som vindmøller og skibe.
Universet vil løbende blive udvidet med nyt indhold i forbindelse med højtider som for eksempel påske, hvor det vil være muligt at udskrive for eksempel gækkebreve og til og fra-kort.
Hvis familien skulle have lyst til at prøve det nye univers, ”Print, Leg og Lær”, så finder du det her.