HP Envy 27 Y673AA [TEST]: Høj klasse til underholdningen

HP Envy 27 Y673AA [TEST]: Høj klasse til underholdningen

Share

Er målet en skærm til især underholdning, er HP en flot luksusløsning

Kun to skærme i denne test leverer 4K-opløsning, og her er HP’s testdeltager næsten dobbelt så kostbar som Samsungs, selvom de har nærmest identiske data. Men der er kæmpe forskel. For hvor Samsung står brillant, er HP mere afdæmpet. Mindre imponerende, men også mere korrekt, hvis vi tager de billedkritiske briller på. Så er du filmnørd eller gamer, der sætter pris på, at der er flotte nuancer og mere korrekte farver – i 4K – er HP et bedre valg end Samsung.

Til allroundbrug er HP Envy Y673AA en skærm, vi gerne havde stående. For evnen til at vise farverne mere korrekt end flertallet af skærme på markedet plus den tårnhøje opløsning, betyder, at det er lettere at redigere billeder.

Se også:  Philips 241B7QUPEB [TEST]: Prof skærm med aktiv dock

Du har flere detaljer og kan zoome mere ind, end du kan hos for eksempel Viewsonic eller Dell. Men målt rent billedmæssigt er HP’en lige en tand under de to førnævnte.

Envy Y673AA er altså en bredt favnende skærm til den pc-bruger, som ønsker 4K-opløsning til spil og ikke mindst streamingtjenester. Her får du myriader af detaljer på den 27” store skærm. Og skal du redigere billeder eller video, kan du glæde dig over en skærm, der er meget tæt på de to bedste i denne test. Og her får du altså også 4K-opløsning.

Til almindeligt brug udmærker skærmen sig ved at kunne skalere tekst og ikoner, så disse ikke bliver alt for små – og vel at mærke på en måde, så de ikke står uskarpt.

Se også:  Viewsonic VP 2768 [TEST]: Høj kvalitet til høj pris

Del denne