Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hold data sikre med partitioner

Lær at partitionere harddisken og beskytte dig mod datatab med Nick Peers og Torben Okholm.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har altid anbefalet, at man har sine dokumenter, filer og andre data på et separat drev, der ikke rummer Windows og applikationer. Hvis der går noget galt med Windows, er ens data i sikkerhed. Det er dog ikke altid oplagt at købe en ekstra intern harddisk, og det er her, partitionering kommer ind i billedet.

Partitionering gør det muligt at opdele en stor harddisk i to eller flere mindre drev. Hvert af dem er i praksis et separat, fysisk drev. I denne guide viser vi, hvordan man deler et drev i to partitioner for derefter at flytte data til den nye partition, således at Windows ved, hvor det skal finde dem.

Selve partitioneringsprocessen er enkel, men vi tilråder forsigtighed, hvis filer, der ikke kan flyttes, forhindrer dig i at tilpasse C-drevets størrelse. Du kan muligvis også få glæde af at bruge Partition Wizard Home Edition.

1 Afdæk tilgængelig drevplads

Klik på ikonet ‘Stifinder’/’Windows Stifinder’ i proceslinjen, og vælg ‘Computer’ i menuen til venstre. Tjek den ledige plads på C:-drevet – husk, at dette drev skal være stort nok til at rumme alle dine data. Du kan få at se, hvor mange data du har, ved at gå til C:Brugere, højreklikke på dit brugernavn og vælge ‘Egenskaber’ – nu kan du se, hvor megen plads du skal bruge for at fortsætte.

Hvis din brugermappe er større end den ledige plads på C:-drevet, skal du flytte noget af indholdet til en ekstern harddisk. Åbn den pågældende mappe – typisk Dokumenter, Billeder, Musik eller Video – og flyt dens indhold til en mappe med samme navn på det eksterne drev. Bliv ved, indtil din brugermappes størrelse er mindre end drevets ledige plads.

Brugere af Windows 8 skal trykke [Windows]+[X] og vælge ‘Diskhåndtering’ fra menuen Hurtig adgang. Brugere af Windows 7 og Vista skal klikke ‘Start’, vælge ‘Kør’ og skrive diskmgmt.msc i dialogboksen, før du klikker ‘OK’. Når Diskhåndtering-vinduet bliver åbnet, højreklikker du på C:-drevet som vist i skærmdumpet ovenfor og vælger funktionen ‘Formindsk diskenhed’.

Efter en kort pause viser Windows den maksimale størrelse, C:-drevet kan formindskes til. Hvis det virker for småt, kan eksemplet ovenfor vise, hvordan du midlertidigt fjerner de skyldige filer. Hvis tallet er acceptabelt, klikker du ‘Formindsk’ – hvis det er for højt, skriver du en anden værdi i MB. En gennemsnitlig bruger har brug for cirka 50 GB (cirka 51.200 MB) i alt.

Vent nu, mens Windows ændrer drevets størrelse. Når det er gjort, kan du se en ny Unallocated-sektion ved siden af drevet i Diskhåndtering-vinduet. Det bliver din nye datapartition. Du forbereder den ved at højreklikke på det tomme område og vælge ‘New Simple Volume…’. Det indleder opsætningsprocessen. Klik nu på New Simple Volume Wizard.

Når du bliver bedt om at angive drevets størrelse, lader du standardtallet være ‘Next’. Hvis du vil bruge drevbogstavet D: til den nye partition, vælger du foreløbig blot ‘Do not assign a drive letter or drive path’ og klikker ‘Next’. Giv drevet en passende betegnelse (for eksempel ‘Data’), lad de andre indstillinger være og klik til sidst Next’ efterfulgt af ‘Finish’.

Find det drev, der har fået tildelt drevbogstavet D:, højreklik på det, og vælg funktionen ‘Change Drive Letter and Paths’. Klik nu ‘Change’ for at vælge et nyt drevbogstav (for eksempel ‘Z’), og klik ‘OK’ efterfulgt af ‘Yes’. Højreklik nu på din nye datapartition, og vælg ‘Change Drive Letter and Paths’, når du er færdig. Til sidst klikker du ‘Add’, vælger D:-drevet og klikker ‘OK’.

Åbn et mappevindue og gå til C:BrugereDitbrugernavn. Højreklik på mappen ‘Dokumenter’, og vælg ‘Egenskaber’. Gå til fanen Placering og klik på ‘Flyt’. Åbn dit nye drev og opret en ny mappe med dit brugernavn. Opret endnu en mappe inden i den og kald den ‘Dokumenter’. Mens denne mappe er valgt, klikker du ‘Vælg mappe’, hvorefter du vælger ‘OK’ og dernæst ‘Ja’.

Når filerne er blevet flyttet til din datapartition, gentager du den samme procedure for alle de andre brugermapper, du har brug for. Typisk Skrivebord, Download, Billeder, Musik og Video, men du kan også overveje Kontakter, Foretrukne og Gemte spil. Når det er gjort, overfører du de filer, du flyttede til det eksterne drev, til de relevante mapper på din datapartition.

Til lykke, du har oprettet en datapartition på dit drev, så du kan holde dokumenter og andre filer adskilt fra Windows. Du kan nu lave et drev-image af din Windows-partition med det utrolig nyttige Windows Backup-værktøj (eller ved at bruge tredjepartsprogrammer som Macrium Reflect Free) og gendanne dette image i fremtiden uden overhovedet at berøre dine filer.

Duer det ikke? Åbn Logbog, og vælg ‘Windows > Programlog’. Vælg ‘Filtrer den aktuelle logfil’, og skriv 259 i boksen Alle Hændelses-id’er for at fjerne filer, der ikke kan flyttes.

Du mister dine gendannelsespunkter, men midlertidigt fravalg af Systemgendannelse er som regel nøglen at gøre C:-partitionen mindre.

Nogle midlertidige filer kan ikke flyttes – ved at køre Diskoprydning kan man måske flytte den og frigøre mere tilgængelig plads.

Hvis Systemgendannelse eller Disk Cleanup ikke virker, og du har mere end 2 GB ram, kan du prøve midlertidigt at fravælge virtuel hukommelse. Husk at vælge den til igen bagefter.

Når du har prøvet et eller flere af disse tip, genstarter du pc’en og åbner Disk Management for at se, om du kan frigøre mere plads til din nye datapartition.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Projektets mål

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]