Hjemmesiden designer sig selv

Hjemmesiden designer sig selv

Share

Wiredelta er et dansk firma, der har udviklet en intelligent løsningsplatform til design af hjemmesider, der både er effektive og flotte

Selv om løsninger til at lave websites bliver nemmere og nemmere at gå til, er der stadig mange, der synes, at det kan være en uoverskuelig opgave – ikke blot når det gælder selve det teknologiske fundament, men så sandelig også, når det gælder designet. Derfor har danske Wiredelta udviklet en løsningsplatform, der ved hjælp af kunstig intelligens kan hjælpe kunderne til hurtigt og nemt at komme i gang med en hjemmeside, som både rent funktionsmæssigt og visuelt lever op til deres forventninger.

”Grundlæggende er der tre muligheder for at lave en hjemmeside. Man kan gå til et bureau, men det er ofte dyrt. Man kan vælge en af de budgetvenlige standardløsninger, der er tilgængelige på markedet som f.eks. Wix, Weebly og Squarespace, men her er man ofte låst i et lukket univers. Endelig kan man vælge en løsning som WordPress, Joomla eller Drupal, der bygger på open source, men her kræves der som oftest en vis form for teknisk indsigt”, siger Aske Buemann, der har ansvaret for forretningsudviklingen i Wiredelta.

Se også:  Slut med at investere i dyr hardware: Nu kan virksomheder abonnere på computere
Design by inspiration

Den grundlæggende idé bag Wiredelta er således en platform, der placerer sig i ”the sweet spot”, hvor de førnævnte løsninger hver især har deres stærke sider, men uden at der af den grund kræves teknisk erfaring. Frem for alt gør Wiredelta det dog også muligt at bygge hjemmesider, der tager sig godt ud, når kunden – ofte i konkurrence med hele verdenen – skal markedsføre sine ydelser.

Hvis man f.eks. har set et design, man godt kan lide, er det således blot at skrive URL’en til Wiredeltas kunstige, intelligente udvikler, hvorefter kunden præsenteres for et grafisk forslag til sin nye hjemmeside. Aske Buemann fortæller, at det også vil være muligt blot at indsætte et screendump, hvorefter systemet automatisk afkoder karakteren af indholdet og kommer med sit forslag.

Se også:  Ny persondataforordning medfører øget risiko for hackerangreb

Del denne