Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Hjemmearbejde kan være farligt for firmaet

Internethandel, pengeoverførsler gennem netbank og besøg i den private e-mailindbakke er blandt de daglige gøremål, som de fleste klarer fra firmacomputeren, viser en ny undersøgelse. Konsekvensen er dog, det gør virksomheden særdeles sårbar over for cyberangreb i en tid, hvor truslen er blevet markant større, vurderer it-sikkerhedsvirksomheden Mimecast.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi bruger vores firmacomputere til meget mere end at svare på arbejdsrelaterede e-mails og udfylde forretningskritiske dokumenter og regneark. Faktisk bruger hele 73 procent den computer, arbejdsgiveren stiller til rådighed, til både underholdning og praktiske, private ærinder.

Det viser en ny global undersøgelse, som Censuswide har foretaget på vegne af it-sikkerhedsfirmaet Mimecast. Konsekvensen af den personlige brug er, at virksomheder i stigende grad bliver sårbare over for cyberangreb. I medarbejdernes personlige e-mailindbakker kan virksomheden fx ikke indføre samme strikse sikkerhedsprocedurer som medarbejdernes firmamail, og det øger risikoen for cyberangreb.

Fænomenet er bestemt ikke nyt, men 60 procent af de adspurgte svarer, at de bruger firmacomputeren i personligt øjemed oftere end tidligere. Og det er særligt slemt i disse måneder, hvor mange arbejder hjemme og er koblet på trådløse netværk, som ikke er lige så sikre som virksomhedens.

”Eftersom manges hjem fungerer som kontorer, klasseværelser og bolig, er det ikke en overraskelse, at medarbejdere bruger enheder udleveret af deres arbejdsgiver til personligt brug. Det åbner dog for nye muligheder for it-kriminelle, der kan angribe organisationerne flere steder end tidligere. Samtidig har vi set en stor stigning i antallet af angreb i år. Alene i årets tre første måneder steg antallet med 33 procent, så det er noget, vi skal tage meget alvorligt,” siger Niels Frederiksen, danske landechef i Mimecast.

Vi tjekker mails og netbank

For de fleste af os er det særligt besøg i den private e-mailindbakke (47 procent) og internethandel (35 procent), som sker på firmacomputeren, viser undersøgelsen. Og det er særligt problematisk, når hele 44 procent af de adspurgte er tilbøjelige til at åbne mistænksomme e-mails.

”Undersøgelsen viser, at mens mange virksomheder har et ønske om at sikkerhedsuddanne medarbejdere, så er indholdet og frekvensen af uddannelsen utilstrækkelig. Uddannelse af medarbejderne er altafgørende for at reducere risikoen for at blive offer for cyberangreb. Uddannelsen skal være kort, involverende, visuel, relevant og gerne med en grad af humor, hvis den skal bundfælde sig i medarbejdernes bevidsthed,” siger Niels Frederiksen.

I gennemsnit bruger hver af de 1.105 respondenter fra blandt andet Storbritannien, USA, Australien, Holland og Tyskland firmacomputeren 1,9 timer om dagen i privat henseende. Særligt slemme er de yngre generationer mellem 16 og 34 år, hvor de ældre generationer på arbejdsmarkedet i langt mindre grad lader de digitale privat- og arbejdsliv smelte sammen.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget i september 2020 af Censuswide, som har indsamlet data fra 1.105 respondenter fra Storbritannien, USA, Australien, Sydafrika, Holland, Tyskland, Canada og De Forenede Arabiske Emirater. Respondenterne kommer alle fra virksomheder med færre end 100 medarbejdere, og de er alle udstyret med enten mobilenhed, bærbar eller stationær computer af deres arbejdsgiver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere