Hjælpeværktøj til at overholde loven

Hjælpeværktøj til at overholde loven

Share

Danske virksomheder har ikke tradition for at gå særlig højt op i datasikkerhed. Sanktionerne har nemlig været stort set ikke eksisterende. Men fra næste forår får piben en anden lyd, og Kaspersky giver nu en hjælpende hånd til de mange virksomheder, der lige nu rent ud sagt er på Herrens mark

Til næste forår træder EU’s Persondataforordning (GDPR) i kraft – og hvis man tænker, at det blot er endnu et ligegyldigt EU-direktiv blandt mange, ja så er det nok ved at være tid til at revidere sin opfattelse. General Data Protection Regulation – som er det fulde navn på forordningen, kan nemlig betyde bøder i millionklassen til virksomheder, der ikke overholder den. I værste fald kan det betyde bøder i en størrelsesorden, der kan udradere virksomheder fra jordens overflade.

Se også:  Et nobelt koncept i samfundets tjeneste

I Danmark har der ikke været tradition for at uddele markante bøder for at overtræde de love og regler, der gælder for håndtering af personfølsomme data. Det er maksimalt blevet til bøder i størrelsesordenen på måske en snes tusinde kroner, der ikke har haft større effekt end et let slag over fingrene. Men fra maj 2018 er det slut. Den nye Persondata-forordning vil nemlig udregne bøder på baggrund af virksomhedernes omsætning, og i virksomheder af en vis størrelse vil det blive et krav, at der oprettes en stilling til en medarbejder, der er ansvarlig for overholdelse af forordningen.

Guide gennem lovjunglen

Det helt store spørgsmål, som mange erhvervsledere med rette kan stille sig netop nu, er, hvorledes virksomheden bliver i stand til at opfylde de nye, skrappe krav. Derfor har Kaspersky meldt sig på banen med et gratis evalueringsværktøj, der kan være med til at måle og veje, hvor langt virksomheden er nået på vej mod det nye sikkerhedsunivers for så vidt angår deres håndtering af personfølsomme data.

Se også:  Kun en tåbe frygter ikke persondataforordningen

Del denne