Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu kan du være med til at skrive Danmarks historie

En stor del af Danmarks lokalhistoriske viden er aldrig nedfældet og risikerer derfor at gå tabt. Men med relancering af HistoriskAtlas.dk får danskerne nu en platform til at dele lokalhistorisk viden og bevare vores fælles kulturarv. Den ny udgave af sitet åbnes d. 23. maj af kultur- og kirkeminister Bertel Haarder og har modtaget 2,41 mio. kr. fra Nordea-fonden.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Danmark er rig på historisk viden, som ikke lever i historiebøgerne. Viden om slægter, steder og begivenheder, der er blevet overleveret fra generation til generation. For at undgå at den viden går tabt, præsenterer HistoriskAtlas.dk en ny funktion, hvor danskerne inviteres til at dele deres lokalhistoriske viden.

”På HistoriskAtlas.dk kan man finde Danmarks største gratis samling af lokalhistorisk viden. Indtil videre er vores formidlingsarbejde blevet varetaget af de museer, arkiver og biblioteker, der er medlem af Foreningen HistoriskAtlas.dk. Men nu gør vi det muligt for alle at dele deres viden, så danskerne kan være med til at skrive deres egen danmarkshistorie,” forklarer projektleder Pernille Schou fra HistoriskAtlas.dk.

Helt tæt på historien

HistoriskAtlas.dk er et interaktivt kort på nettet med over 6000 lokalhistoriske begivenheder, steder og personer beskrevet i ord og billeder samt mere end 100 sjældne historiske kort. Visionen er at tilbyde lokalhistorisk viden direkte på mobilen, tabletten eller pc’en – uanset hvor man befinder sig. Gratis. Og den vision er rykket tættere på.

”Med danskernes egen viden får vi adgang til langt flere unikke, lokale historier fra hele landet, så vi kan give vores brugere en endnu bedre oplevelse. Og vi er helt sikre på, at det borgerskabte indhold vil have en høj kvalitet,” fortæller Pernille Schou og uddyber:

”Erfaringen med brugergenereret indhold, f.eks. på Wikipedia, er, at der er en høj grad af selvjustits. Vi forudser, at det samme bliver tilfældet her – især fordi mange af vores brugere er dedikerede historieelskere. Ikke desto mindre laver vi en klar adskillelse mellem det professionelle og det borgerskabte indhold, så man selv kan vælge, hvad man vil se.”

Nye funktioner

Når det nye HistoriskAtlas.dk bliver relanceret d. 23. maj, vil det være med en lang række nye funktioner og et endnu mere brugervenligt design.

”Udover at danskerne nu kan være med til at skrive historie, vil de også kunne planlægge historiske ruter med HistoriskAtlas.dk og gøre brug af lang række nye søgefunktioner. På den måde vil man hurtigt kunne finde lige den viden, man søger. Uanset om det er en bestemt periode, et bestemt emne eller et bestemt sogn,” forklarer Pernille Schou.

Boost til folkets fortællinger

Det er støtten på 2,41 mio. kr. fra Nordea-fonden, der er med til at virkeliggøre en længe næret drøm om at gøre danskernes egen lokale historie til en del af den nationale historiske kulturarv.

”Historiskatlas.dk er gør lokalhistorien mere levende og tilgængelig. Vi håber, at det bliver en levende platform, som motiverer flere til at opleve, formidle og bidrage til den lokale kulturarv. Det er med til at styrke vores fælles forståelse af, hvem vi er og, hvad vi er rundet af, ” siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

HistoriskAtlas.dk relanceres d. 23. maj med nyt design og en række nye funktioner, som f.eks. borgerskabt indhold, en historisk ruteplanlægger, nye søgefunktioner og meget mere.

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder vil forestå den officielle åbning, som foregår på Vejle Stadsarkiv d. 23. maj.

Fakta om HistoriskAtlas.dk

- HistoriskAtlas.dk er er en gratis web-applikation i stil med Google Maps, men med fokus på at gøre lokalhistorie levende og tilgængelig for hele Danmark – også uden for normal åbningstid
- HistoriskAtlas.dk indeholder pt. over 6000 historiske lokaliteter fordelt over det meste af landet, der er lavet af professionelle historieformidlere. Fremover vil både privatpersoner og professionelle historieformidlere kunne bidrage på HistoriskAtlas.dk
- HistoriskAtlas.dk indeholder pt. 116 historiske kort, som er blevet digitaliseret og gjort interaktive
- HistoriskAtlas.dk virker på smartphone, tablet og PC

Hvem står bag HistoriskAtlas.dk

HistoriskAtlas.dk startede som en lokal formidlingsplatform på Odense By Museer, men voksede hurtigt og er i dag landsdækkende. Udviklingsprojektet drives af Odense Bibliotekerne. HistoriskAtlas.dk er en åben forening for arkiver, biblioteker og museer i Danmark, og lige nu er der over 220 medlemmer. Foreningen har bl.a. modtaget støtte fra:

Nordea-fonden
Kulturministeriet ved Kulturarvsstyrelsen
Kulturregion Fyn
Kulturregion Storstrøm
Kulturregion Vadehavet
Region Syddanmark
Undervisningsministeriet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere