Home » Programmering » Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr
Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Share

I august 1993 var Ian Murdock også så frustreret over Softlanding Linux System, at han grundlagde Debian, der er en kombination af “Debra”, der var navnet på hans kæreste, og “Ian”. Debian var fra begyndelsen udformet som et formelt og samarbejdende åbent projekt, der videreførte ånden fra Linux og GNU. 

Tidligt i Debian-projektet vedligeholdt Bruce Perens basissystemet. Han gik endnu videre og formulerede en social kontrakt for projektet og oprettede Software in the Public Interest, der er en juridisk paraplyorganisation, som gør det muligt for Debian at modtage bidrag. På det tidspunkt arbejdede Perens for Pixar, og derfor er alle Debians udviklingsprojekter opkaldt efter figurer i filmen Toy Story. Debian-bomærket har da også en markant lighed med mærket på Buzz Lightyears hage.

Debian er måske alle tiders mest indflydelsesrige og betydningsfulde Linux-distro. Det viser alene antallet af sideskud og distroer, der er udsprunget af den, men Debian er også kendt for sin stabilitet, den gennemførte afprøvning, sit fokus på softwarefrihed og for at være en stram og veldrevet organisation. Alt det skyldes distroens ophav, Ian Murdock, der desværre døde i december 2015.

Kommerciel udvikling

Det gik stadig langsomt i 1994 – blot en enkelt Slackware-forgrening ved navn Suse og nogle få Linux-sideskud dukkede op, men de forsvandt alle igen. I oktober 1994 blev Red Hat Linux officielt lanceret. Red Hat blev grundlagt som en profitbaseret Linux-forretning, der oprindelig solgte Red Hat Linux-distributionen og gik videre til at levere supporttjenester. Red Hat gik på børsen i 1999 og opnåede den ottendestørste førstedagsindtjening i Wall Streets historie. Den kom på Nasdaq-100 i december 2005 og havde i 2012 en årsomsætning på en milliard dollar. IBM købte Red Hat i oktober 2018 – 24 år efter den oprindelige lancering – for 35 milliarder dollar. Det kan man kalde en succes.

Red Hat Linux blev genlanceret som Red Hat Enterprise i 2001, og dens kommercielle succes førte til en lang række forgreninger. Et eksempel er, at Red Hat direkte understøtter Fedora som sin testdistro og CentOS som sin gratis udgave. Eller rettere: Det gjorde den. CentOS bliver lukket – og det er miljøet forståeligt nok misfornøjet med – og en ny version ved navn CentOS Stream erstatter den. Red Hat Enterprise bliver som et alternativ nu tilbudt gratis til projekter med færre end 16 servere.

I Tyskland har Suse (Software und System Entwicklung) i mellemtiden set dagens lys som en kommercielt tilgængelig tysk oversættelse af Slackware i slutningen af 1992. I 1996 blev en helt ny Suse-distro frigivet. Den byggede på den hollandske Jurix Linux. Suse blev købt af Novell i 2003, og i 2005 blev openSuse-udgaven lanceret, idet Suse Linux Enterprise sideløbende blev udviklet som den kommercielle udgave. Suse blev i 2018 købt for 2,5 milliarder dollar og leverede en tocifret vækst i løbet af 2020 med en omsætning på over 450 millioner dollar. På trods af succesen har Suse og openSuse kun ført til et par forgreninger, måske på grund af deres europæiske rødder. 

Fra sin fødsel i 1991 har Linux været en vigtig faktor. Dets mange sideskud florerer, og 30-årsjubilæet er forlængst blevet fejret.

Distro-inferno

Mellem oprettelsen af Red Hat i 1994 og 2000 kom der en række Red Hat-spinoffs, fordi der dengang var en klar kommerciel interesse for Linux. I denne periode var Linux bedst egnet til opgaver på business-servere, hvor meget af open source-Unix-arbejdet havde været fokuseret. Men i slutningen af 1990’erne var 56k-modemmer blevet almindelige, tidlige hjemmebredbånd begyndte at dukke op, og moderne grafiske desktops var under udvikling. Linux stod over for et helt nyt publikum.

Et tidligt eksempel var Mandrake Linux i midten af 1998. Den udsprang af Red Hat, og dens kuriøse formål var at gøre Linux lettilgængelig for nye brugere ved hjælp af det nye Kool Desktop Environment (KDE). Det fransk-brasilianske udviklingsteam fik megen opmærksomhed, men til sidst førte økonomiske problemer til, at projektet lukkede i 2011. Dets ånd lever dog videre i de fremragende, men mindre kendte projekter Mageia og OpenMandriva.

Mandrake viste vejen, og i de tidlige 2000’er kom der en eksplosion af distroer. På dette tidspunkt var Debian-projektet veletableret, respekteret og velkendt. Det blev basis for hundreder af Linux-distroer. Vi nævner kun én: Ubuntu blev i 2004 lanceret af den sydafrikanske millionær Mark Shuttleworth, der spøgende kalder sig selv en selvudnævnt velvillig diktator på livstid. Ubuntu Foundation blev oprettet i 2005 som et filantropisk projekt – Ubuntu betyder menneskehed på zulu – der skal levere god open source-software med Canonical som den understøttende kommercielle del.

Ubuntu udspringer af Debian og har selv ført til over 80 distro-forgreninger. Ubuntu har den højeste andel af alle desktop-Linux-installationer, når man tæller brugere (selvom det er svært at måle). Det er svært at forklare, hvorfor Ubuntu blev så populær. Ligesom Mandrake satsede den på at gøre Linux nem for begyndere. Den tilbød også indtil 2011 distroen på gratis cd’er via sin ShipIt-tjeneste sideløbende med hurtige og driftssikre serverdownloads. Den byggede på den populære Debian, den sprang på den nye og fikse Gnome-desktop, og den havde en halvårlig frigivelses-cyklus plus en Long Term Support-frigivelse hvert andet år. Support rakte i 18 måneder (i dag nu ni måneder) for almindelige brugere og 36 måneder for LTS-brugere (nu fem år). 

Den tilbød også glimrende fora og hjælpesites plus et miljøråd og support til sideskud som Xubuntu, Lubuntu og mange andre. Den havde også gode standardindstillinger og gjorde det nemmere at installere skærmdrivere (en sand pest for mere end ti år siden). Den tilbød et enormt katalog af afprøvet og grydeklar open source-software og dedikerede server-systemer. Når man remser det op, lyder det ret attraktivt.

TAGS
kodning
linux
opensource
programmering
software

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S