Home » Programmering » Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr
Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Share

X Windows – standardsystemet til Unix-vinduer – blev porteret, og Tamu Linux blev frigivet i maj 1992: den første grafiske distro.

Disse tidlige Linux-distroer banede vejen fremad, men de holdt ikke. Det samme kan man sige om Softlanding Linux System (SLS), der også blev frigivet i maj 1992 inklusive X Windows og en TCP/IP-netværksstak. Den er dog bemærkelsesværdig, fordi dens svagheder (programfejl og en ændring i eksekveringssystemet) blev inspirationen til de to længst-
levende og i mange henseender mest indflydelsesrige Linux-distroer: Slackware and Debian.

This is box title

Der har været masser af andre kerner og operativsystemer, heraf mange open source, men de er alle blevet henvist til historiens fodnoter. De oprindelige UNIX-versioner havde deres tid, men den POSIX-standard, de udgjorde; de forhindringer og juridiske problemer, som skyldtes skrappe licensrestriktioner; og kodefolkets ønske om at arbejde på fri kode blev alt for meget.

Minix kunne være blevet sin egen Linux, for det var inspirationen til systemet, og det bliver stadig vedligeholdt. Men igen betød licensbegrænsninger og måske også en mangel på ambition, at det snarest var en akademisk kuriositet. 

Vi har endnu ikke nævnt Berkeley Software Distribution (BSD), som i dag er en etableret succes – den driver den moderne Apple Darwin-kerne – og som på mange måder fulgte Linux, deler mange af de samme biblioteker og redskaber, men den løb sur i juridiske problemer i begyndelsen af 1990’erne, og det gav formentlig Linux chancen for at tiltrække sig hovedparten af udviklernes interesse. 

BeOS er det bedste styresystem, du (sandsynligvis) aldrig har hørt om. Det blev lanceret i 1995, og det overgik langt Windows 95 og macOS på det tidspunkt. Det blev oprindelig udviklet på PowerPC-systemer, og meningen var, at det skulle erstatte macOS. Men det slog aldrig an, og udviklingen stoppede omkring 2001. Selvfølgelig er www.haiku-os.org en open source-implementering af BeOS API, og det lever derfor stadig.

Se også:  Red Hat: Digitaliseringen vil få flere til at vælge Linux frem for Windows

MikeOS (http://mikeos.sourceforge.net) er et x86-styresystem skrevet af Mike Saunders. Det er et open source 16-bit-system, som kan bruges til at lære, hvordan et OS fungerer.

Nye slægtled

Nu kommer der en række basale distroer, der bliver vedligeholdt af enkeltpersoner, grupper eller firmaer. Når de har fået fodfæste og er blevet stabile og populære, gror der sideskud fra disse rod-distroer med nye specialiseringer og funktioner. Det medfører en række basis-distroslægter, som udspringer af den oprindelige pakkemanager og softwarelagrene.

Resultatet er et Linux-stamtræ, og her kan man datere alle distroer ned til den første rod-frigivelse. Nogle grene gror og dør hen; enten bliver støttegruppen opløst, eller også er der ingen bredere interesse. Nogle grene bliver så populære, at de opretter en helt ny slægt, der danner basis for yderligere distroer.

Ligesom med planter og dyr arver sideskud egenskaber, navnlig basisinstallation, pakkemanager og softwarelagre. En pakkemanager installerer, opdaterer, fjerner og vedligeholder operativsystemets software. Det indebærer download af softwarepakker fra softwareservere. Det kan være omstridt, fordi disse barne-distroer nasser på forældrenes båndbredde, men i begyndelsen virker denne brug ikke meget anderledes end normal brugeraktivitet.

Se også:  Nu kan du omdanne din iPad til en Windows-maskine

Man skal huske, at vi er tilbage i 1992. De færreste har 14,4 Kb/sek. derhjemme, og kostbare T1-forbindelser er forbeholdt akademiske institutioner og større firmaer. Den tidlige Tamu v1.0-distro krævede 18 diske til sine 26 MB filer og 35 diske til kildekoden på 50 MB (komprimeret) og 200 MB (ukomprimeret). Det begrænsede naturligvis adgangen til akademikere og folk i bestemte firmaer, og distroudviklingen gik derfor langsomt.

Alle de hurtigste supercomputere i verden kører i dag Linux.

Fædrenes værdige sønner 

Softlanding Linux System var populær, men den var fejlbehæftet og dårligt vedligeholdt. I juli 1993 udviklede Patrick Volkerding derfor en variant i form af Slackware – navnet skyldtes, at projektet dengang ikke var seriøst ment, og det hentydede til “Church of the SubGenius”. Det er den ældste Linux-distro, der stadig bliver vedligeholdt, og den står over for frigivelsen af sin version 15 efter 28 år. Slackware er interessant, fordi den i høj grad bliver kontrolleret og vedligeholdt af Volkerding og følges af en lille, men entusiastisk gruppe af bidragydere. Mens mange andre distroer har inddraget moderne tilføjelser, holder Volkerding sig til de ældre og mere traditionelle metoder til at styre tjenester på Slackware. Der er ingen formel fejlsporing, ingen officiel procedure for bidrag til projektet og intet offentligt kodelager. Alt dette gør Slackware til noget helt specielt i Linux-verdenen. Imidlertid har Slackwares udholdenhed ført til godt en snes sideskud, og i hvert fald halvdelen af dem bliver stadig vedligeholdt i dag.

TAGS
kodning
linux
opensource
programmering
software

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S