Home » Programmering » Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr
Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Share

GPL er stadig den stærkeste copyleft-licens, og selvom den måske er gået lidt af mode, bliver den stadig betragtet som den bedste licens til ægte open source-udvikling, og den står bag de fleste Linux-distroer. GCC er stadig en branchestandard, Emacs er fremdeles et funktionsrigt udviklingsmiljø, og GNU Core Utilities er stadig vidt udbredt i visse Posix-systemer og i de fleste Linux-distroer.

Man kan hævde, at hvis GNU Project ikke var blevet etableret, havde Linux aldrig set dagens lys. GPL-licensen (tidligt inddraget i Linux-udvikling) tvinger alle udviklere til at dele alle deres udvidelser tilbage til kildekoden. Det er en vekselvirkning, der fremmer delte forbedringer. Alternative open source-licenser gør det muligt for virksomheder at tage en kildekode og aldrig dele deres forbedringer med andre. Det indebærer, at der er større sandsynlighed for, at basiskoden forbliver statisk. Den praksis blev støttet af en generation af udviklere, som i deres opvækst undersøgte og brugte Unix i håbet om at finde et frigjort open source-operativsystem, som de kunne bidrage til.

Det løber af med os. Tilbage på sporet: Linus Torvalds havde sin 386, studerede computervidenskab på Helsinkis universitet, og brugte 16-bit-operativsystemet Minix. 

Richard Stallman, skaberen af den frie softwarebevægelse GNU, bliver interviewet af magasinet Linux Format i 2011.

Minix er et Posix-kompatibelt Unix-lignende operativsystem plus mikrokerne. I 1991 havde det en liberal licens, der kun kostede 69 dollar. Den omfattede kildekoden, men der var begrænsninger, når det gjaldt modifikation og redistribution.

16-bit-begrænsningen ansporede nok Torvalds til at lave sin egen 32-bit-kerne, men han siger, at licensrestriktioner også var afgørende. Den 25. august 1991 meddelte Linus på comp.os.minix, at han var i gang med at udvikle sit eget gratis operativsystem, “ikke noget professionelt som GNU,” og at det kun skulle understøtte AT-diske, for de var de eneste, han havde.

Se også:  Nu kan du omdanne din iPad til en Windows-maskine

Systemet blev udviklet på et Minix-system, kompileret på GNU GCC, og han havde porteret GNU Bash. Torvalds havde tænkt sig at kalde sit operativsystem Freax, der kombinerede “Free”, “Freak” og “Unix”, men så snart han havde uploadet det til ftp.funet.fi, fandt en frivillig administrator (Ari Lemmke) på at kalde det Linux, for han syntes, at det lød bedre. Således blev version 0.01 af Linux frigivet i verden i september 1991. En meget sigende del af release-teksten lyder således:

“En kerne kan i sig selv ikke udrette noget. Hvis man vil have et fungerende system, skal man bruge en shell, compilere, et biliotek etc. De fleste af de redskaber, der bliver brugt til Linux, er GNU-software og er under GNU-copyleft. Disse redskaber findes ikke i distributionen – spørg mig (eller GNU), hvis du vil vide mere.”

Det er vigtigt, fordi det understreger Linux’ afhængighed af andre GPL-licenserede værktøjer og præsenterer begrebet “distribution” (i dag “distro”). Som Torvalds nævner, er et operativsystem ikke blot en kerne; det er en samling af redskaber, scripts, configs, drivere, tjenester og en kerne. Det hele er samlet i en form, der er nemmere for brugerne at installere.

Hvad licensen angik, brugte Torvalds oprindelig sin egen, der begrænsede kommerciel udnyttelse, men i januar 1992 blev han bedt om at inddrage GPL og sagde, at kernelicensen ville ændre sig i takt med de andre værktøjer, der blev brugt. I december 1992 ved lanceringen af v0.99 var Linux-kernen GPLv2-licenseret. Det cementerede den juridiske regel om, at enhver, der brugte kernen, skulle bidrage med eventuelle ændringer i offentliggjort kode.

Se også:  Vivaldi-browseren gør stærkt comeback

SoftLanding Linux var fejlbehæftet, og det satte gang i nogle gode distroer.

 Vi agter ikke at følge udviklingen af selve Linux-kernen i detaljer; i stedet ser vi på, hvordan Linux-distroer fra dette stade blev udviklet og inddraget i et bredt miljø. Det gjorde, at brugen af Linux-kernen voksede hurtigt, idet distroerne ikke kun lettede installationen af Linux (der oprindelig var en kompleks proces med kildekompilering, indsamling af de rette værktøjer, manuel oprettelse af filsystemlayout og bootloaders, alt sammen fra en terminal på systemer med begrænsede ressourcer); én distro kan også lægge grunden til en helt ny distro, der retter sig mod et nyt publikum. 

Den oprindelige Raspberry Pi-model har altid kørt en version af Linux.

Op fra ursuppen

Fordi v0.01 først blev frigivet i september 1991, blev den første distribution af Linux – som rigtignok efter moderne målestok var såre mangelfuld – der blev lavet af H. J. Lu, simpelthen kaldt Linux 0.12. Den kom i slutningen af 1991, den lå på to 5,25”-disketter, og man skulle bruge en HEX-editor for at komme i gang. Den ene disk var en kerne-bootdisk, den anden rummede styresystem-værktøjerne.

Det gik stærkt med den tidlige udvikling af distroer. Der blev snart føjet funktionalitet til udviklingsarbejdet, og folk afprøvede, hvordan man bedst kunne pakke et Linux-baseret styresystem. MCC Interim Linux blev frigivet i februar 1992 med en forbedret tekstbaseret installer, og den blev tilbudt via en FTP-server.

TAGS
kodning
linux
opensource
programmering
software

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S