Home » Programmering » Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr
Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Share

Senere var der nogle, som havde brug for en teksteditor, der kunne køre på en DEC PDP-11-maskine. Unix-teamet slog til og udviklede roff and troff, den første digitale sættemaskine. En så uhørt funktionalitet krævede dokumentation, og derfor blev “man”-systemet (der bliver brugt den dag i dag) oprettet i forbindelse med den første Unix Programming Manual i november 1971. Det var et sandt lykketræf, eftersom DEC PDP-11 var datidens mest populære mini-mainframe, og alle fokuserede på det fint dokumenterede og åbent delte Unix-system.

Linus Torvalds under et interview med det britske magasin Linux Format i 2012.

I 1973 blev version 4 af Unix genskrevet i det porterbare C, men der skulle gå yderligere fem år, før der var nogen, som prøvede at køre Unix på andet end en PDP-11. På dette tidspunkt kostede et eksemplar af Unix-kildekoden næsten 600.000 kroner (i nutidskroner), hvis man skulle anskaffe licensen fra AT&T, og den kommercielle anvendelse var derfor begrænset i 1970’erne. Men hvis vi går til 1980’erne, faldt omkostningerne hurtigt, og brugen af Unix steg i takt med, at systemet i stort omfang blev brugt hos Bell Labs, hos AT&T og blandt computerstuderende. Det blev betragtet som en universel operativsystem-standard, og i midten af 1980’erne blev Posix-standarden fremlagt af IEEE med støtte fra USA’s regering. Det betyder, at ethvert operativsystem, der følger efter Posix, i hvert fald delvis, er kompatibelt med andre versioner.

I slutningen af 1980’erne begyndte historien om Unix at blive rodet. Der var masser af kommercielle stridigheder, konkurrerende standarder og nedlukning af standarder – situationen blev kaldt Unix Wars. Men mens AT&T, Sun Microsystems, Oracle, SCO og andre skændtes, så det føg, skulle en vis ung finne begynde på universitetet.

Se også:  Kæmpe stigning i SaaS-abonnementer – slut med at eje software

Ian Murdock grundlagde Debian – her under et interview med magasinet Linus Format i 2007.

Det GNU’er vi

Før vi dykker ned i Linux’ tidlige liv, er der en anden del af baggrunden for dets succes, som vi må have på plads: GNU Project, der blev oprettet af Richard Stallman. Stallman var et barn af 1970’ernes udviklingsmiljø – en frit tænkende, akademisk hippietype. En dag kunne han ikke få en printer til at virke, og fordi firmaet nægtede at udlevere kildekoden, magtede han ikke at løse problemet – dengang var det helt normalt at videregive kildekoden. Han gik amok og grundlagde en revolution inden for gratis softwareudvikling: et helt gratis operativsystemmiljø, gratis softwarelicens og en filosofi, som stadig lever i bedste velgående. Et skud for boven for proprietær software. 

This is box title

Da de store spillere fra erhvervslivet begyndte at betragte Linux-distroer som en trussel, indkaldte man advokaterne. 

En række lækkede Microsoft-memoer fra august 1998 afdækkede selskabets bekymringer om, at Linux og open source-udvikling i almindelighed var en direkte trussel mod firmaets forretning. De afslørede også planerne om at bekæmpe udviklingen. Dette synspunkt stod i direkte modstrid med virksomhedens offentlige holdning til spørgsmålet, og Microsofts daværende topleder Steve Ballmer vakte i 2001 opsigt ved at kalde Linux for “en cancer”. Man kan finde dokumenterne på www.catb.org/~esr/halloween, og i dem forudså Microsoft, at “Linux er på vej til med tiden at eje x86 UNIX-markedet….” Det var korrekt.

Der var ikke meget, Microsoft kunne gøre for at bekæmpe Linux, for man kunne ikke købe Linux. Dokumenterne foreslog at supplere åbne protokoller med Microsofts egne proprietære extensions (virkede ikke), og et forsøg på at inficere markedet med frygt og usikkerhed slog også fejl.

Der var imidlertid også en anden anvendelig vinkel: Hjælp en virksomhed, som anlægger sag på grund af copyrightkrænkelse af kildekoden. I 2003 hævdede et firma ved navn SCO, at dele af dets Unix System V-kildekode blev brugt i Linux, hvilket gjorde Linux til en uautoriseret variant af Unix. SCO sagsøgte IBM med krav om 1 milliard dollar og krævede, at slutbrugerne betalte for en Linux-licens. Microsoft greb til handling og betalte SCO 106 millioner dollar. Efter flere års juridiske diskussioner blev det afgjort, at der ikke var nogen beviser på kopieret Unix-kode i Linux-kernen. SCO gik fallit i 2009.

Se også:  Red Hat: Digitaliseringen vil få flere til at vælge Linux frem for Windows

GNU Project blev oprettet af Stallman i 1983, idet GNU var et rekursivt akronym (en forkortelse, hvor en del af forkortelsen står for forkortelsen selv) for “GNU is Not Unix”. Formålet var at etablere et gratis operativsystemmiljø med alle de redskaber og tjenester, som et fuldt funktionsdygtigt operativsystem kræver. Det er værd at erindre, at de fleste redskaber fra dengang stadig er i brug i dag. I 1987 havde GNU etableret sin egen compiler, GCC, Emacs-editoren, grundlaget for GNU Core Utilities (grundlæggende redskaber til filmanipulation såsom list, copy, delete og så videre) og en rudimentær kerne. Men nok så vigtigt er det, at Stallman havde cementeret sit ideal om softwarefrihed med “copyleft”-softwarelicensen GPL. Hertil kom hans manifest, der beskrev de fire softwarefriheder, som gjorde det muligt for brugerne at køre, studere, modificere og distribuere enhver software, herunder kilden, uanset årsagen.

TAGS
kodning
linux
opensource
programmering
software

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S