Home » Programmering » Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr
Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Historien om Linux: Et ægte kode-eventyr

Share

Eller hvordan en 21-årigs kodeprojekt besejrede hele verden plus lidt mere hen ad vejen

Linux eksisterer kun på grund af julen: Den 5. januar 1991 sled en 21-årig ingeniørstuderende, som boede hjemme hos mor, sig gennem de snedækkede gader i den finske hovedstad Helsinki. Hans lommer var fulde af penge, som han havde fået i julegave. Linus Torvalds gik hen til den lokale computerforhandler og købte sin første pc, en Intel 386 DX33 med 4 MB hukommelse og en harddisk på 40 MB. På denne tapre maskine skulle han skrive den allerførste version af Linux. Fra dette øjeblik bliver historien om Linux en kærlighedshistorie om open source-udvikling, softwarefrihed og åbne platforme. 

Før Linus Torvalds gik ind i den computerforretning, havde han puslet med den obskure britiske Sinclair QL (Quantum Leap) og den ligeså legendariske Commodore Vic-20. Fine hjemmecomputere, bestemt, men ingen af dem skulle komme til at fostre en verdensomspændende kerne.

Hvordan kunne han? 

Hvis en ung mand skal lave noget, som kan slå igennem over hele verden, må han have standarder at arbejde med, og en IBM-kompatibel pc er altid et godt sted at begynde. Vi er dog temmelig sikre på, at Torvalds’ tanker på dette tidspunkt var mere optagede af at have det sjovt med Prince of Persia end af at udvikle en kerne, der kunne true Microsofts position.

Vi lader den lige stå et øjeblik: En 21-årig ung mand, der kun lige akkurat havde råd til en Intel 386 DX33, stod over for at indlede en udviklingsproces, som skulle understøtte et softwaremiljø, der med tiden ville komme til at afvikle de fleste smarte enheder i verden, hovedparten af internettet, alle denne verdens hurtigste supercomputere, dele af Hollywoods special effect-branche, SpaceX-raketter, Mars-sonder fra NASA, selvkørende biler og en hel masse andre sager. Hvordan i alverden kunne det lade sig gøre?

Se også:  Guide: Her er de nye Linux-generationer

Ken Thomas (til venstre) og Dennis Ritchie får æren for at stå bag meget af den oprindelige Unix, og Ritchie har også udviklet C-sproget.

Hvis man vil forstå, hvordan Linux kom i gang, er man nødt til først at forstå Unix. Før Linux var Unix en veletableret operativsystem-standard igennem 1960’erne og 1970’erne. Den stod allerede bag mainframes fra IBM, HP og AT&T. Det er altså ikke småforetagender, vi taler om her – de var enorme koncerner, der handlede over hele kloden.

Hvis man ser på Unix’ udvikling, vil man finde visse paralleller i forhold til Linux: Det var frit tænkende akademiske typer, som fik frie hænder til at udvikle, hvad de havde lyst til. Men Unix var i grunden begrænset til closed source-erhvervsgrupper og bundet til et fikseret og svindende udviklingsteam, der blev undergravet af profitmargener og advokatsalærer. I modsætning hertil stod de grupper, som fulgte Linux: De bød en åben tilgang velkommen, fordi den muliggjorde frihed for eksperimenter, udvikling og samarbejde på et verdensomspændende plan. Du forstår, hvor vi vil hen …

Se også:  Microsoft opdaterer samarbejdsværktøj – klar til den hybride arbejdsplads

Unix er en operativsystem-standard, der påbegyndte sin udvikling i akademiske kredse i slutningen af 1960’erne under MIT, Bell Labs og AT&T. Det oprindeligt enkeltstående operativsystem udsprang af Multics OS og fik navnet Unics. Det havde en assembler, en editor og B-programmerings-sproget. På et tidspunkt blev “CS” skiftet ud med “X” – formentlig fordi det så bedre ud.

1 2 3 4 5 6Næste

TAGS
kodning
linux
opensource
programmering
software

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S