Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

HIS R9 280X IceQ X2

Alderen på siliciummet i cpu’ens hjerte betyder, at du ikke får alle AMD-fordelene.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

AMD-gpu’en i dette midrange-kort fra HIS er over to år gammel. Vi fik den første duft af dens grafikarkitektur helt tilbage i slutningen af 2011. Det er et udtryk for den faldende hastighed, hvormed gpu’er har udviklet sig de senere år, men viser også kræfterne i AMD’s Graphics Core Netx-design (GCN).

I sin ungdom blev R9 280X kaldet Radeon HD 7970 og havde den allerførste Tahiti XT gpu. Men i virkeligheden er 280X mere som den højere clockede GHz Edition af kortet, da det når clock-rater omkring 1000 MHz.

Det var fader til gpu-verdenen, og dens high end-arv ses stadig i 2048 streamingprocessorerne, den heftige 384-bit hukommelsesbus og en 3 GB frame buffer.

Den voluminøse HIS-køler har nok sin andel i det, og det betyder, at denne 280X kører tilpas afkølet og i øvrigt overbevisende stille.
At denne aldrende gpu stadig er i stand til at pumpe rimelige 1600p frame rates ud i topind-stillinger, gør dette kort til en fristende ting.

Men alderen på siliciummet i cpu’ens hjerte betyder, at du ikke får alle AMD-fordelene, som kom bagefter det første GCN 1.0-design. 280X har bug for en fysisk bro til CrossFireX-understøttelse og mangler både True Audio og den avancerede gpu-boostteknologi, som kom med Hawaii- og Bonaire-chips – og fuld understøttelse af FreeSync, når displayport 1.2a ankommer.

AMD har allerede erstattet R9 280 med R9 285, og hvis den fuldt udstyrede Tonga gpu kan holde de samme 2048 kerner som 280X, ville det ikke overraske os at se en topspecificeret R9 285X meget snart.

Dette kombineret med, at R9 290 snart oplever et prisfald, og at den reference-clockede GTX 970 snart kommer, vil få os til at vige bort fra gamle 280X.