Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Himmelhvælvet venter

Nu skal vi udforske nattehimlen med de blotte øjne, en smule udstyr og fremragende open source-software.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Verdensrummet er stort. Virkelig stort. Man fatter ikke, hvor fuldstændig ustyrlig stort det er. Du synes måske, at der er langt ned til apoteket, men det er pebernødder i sammenligning”. Så vidt Douglas Adams’ festlige science fiction-roman The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy. Det var måske ment som en munterhed fra Adams’ side, men der er mildt sagt noget om snakken.

På baggrund af de seneste data fra Hubble Space Telescope estimerer astronomerne nu, at der er 700 trilliarder (det er 700 efterfulgt af 21 nuller) stjerner i den del af universet, som vi kan se. Hvis man prøver at fatte et så stort antal genstande, begynder det at suse for ørerne. Blot dette at forholde sig til de stjerner, man kan se fra Jorden med det blotte øje, er, så fantasien stejler. Men så er det jo heldigt, at vi står parat til at hjælpe.

Ganske vist er vi netop kommet ind i forårsmåneden, men solen står alligevel stadig relativt sent op og går tidligt ned (13. marts: 6.33-18.07), og der er rig mulighed for at kigge stjerner på denne årstid.

Formålet med denne artikel er at hjælpe dem, der er fascineret af nattehimmelen, men som ikke ved så meget om de fjerne stjerner, med at tage de første skridt ind i praktisk astronomi. Processen består af tre eller fire trin. Først skal vi se, hvordan open source-software kan hjælpe dig i gang med dit stjernekiggeri ved at vise dig, hvad der på et givet tidspunkt er synligt, og hvor du skal lede. Dernæst, når du er væbnet med denne viden, giver vi dig nogle praktiske råd om, hvordan du observerer nogle af disse astronomiske objekter uden andet udstyr end dine øjne og en kikkert.

Nogle objekter kommer aldrig til at ligne andet end bittesmå lysprikker. Derfor skal vi gå videre med at bruge software til at kaste mere lys på disse fremmede verdener. Vi prøver endda at vise dig, hvordan de kunne se ud, hvis du skulle rejse op til dem. Og endelig guider vi de af jer, der bliver grebet af denne oplevelse, til gode råd om at anskaffe et astronomisk teleskop – en stjernekikkert.

Den software, vi har valgt til at hjælpe dig med at planlægge en nats praktiske astronomi, hedder Stellarium. Den er meget respekteret, den kører på de fleste større operativsystemer, og den er et open source-projekt.

Den bedste måde at beskrive den på er formentlig som et software-baseret planetarium. Den genererer med andre ord et billede af himmelen, som den ville fremstå fra et sted på Jordens overflade på et givet tidspunkt – i fortiden, nutiden eller fremtiden. Man bruger den typisk til at vise nattehimmelen, som den vil fremstå fra ens foretrukne observationssted på det pågældende tidspunkt. Sommetider vil der imidlertid være behov for at se himmelen, som den ser ud et kort stykke tid ind i fremtiden, så man kan planlægge kommende observationer.

Ligesom med Solen og Månen står andre himmellegemer op og går ned på bestemte tidspunkter. De planeter, der er tæt på Solen, for eksempel Venus og Merkur, kan man kun se i et kort tidsrum efter solnedgang og i et kort tidsrum før solopgang. Hertil kommer, at nogle planeter overhovedet ikke er synlige på bestemte tidspunkter, i nogle tilfælde i flere uger ad gangen. Når man med Stellarium kan se ud i fremtiden, vil man derfor kunne beslutte, hvornår man skal gå udenfor.

Få mest ud af Stellarium

Du skal have lov til selv at lære Stellarium at kende, men vi giver nogle gode råd om brugerfladen og fremhæver nogle af de nyttige funktioner. Stellarium adskiller sig fra andre programmer ved ikke at have en konventionel menubjælke. I stedet er der to værktøjsbjælker, der normalt er skjult. Dem får man vist ved at flytte markøren til bunden eller til venstre side af skærmen tæt på det nederste venstre hjørne. Husk at vælge en by tæt på dig selv og det tidspunkt, du er interesseret i, ved hjælp af de relevante muligheder i den venstre værktøjsbjælke.

Bortset fra det vil vi foreslå, at du selv afprøver de forskellige funktioner og får en fornemmelse af, hvad du kan opleve. Du vil for eksempel konstatere, at du kan vælge, hvilke objekter der skal vises (stjerner, planeter, måner eller asteroider), og du kan også filtrere visningslabels i overensstemmelse med himmellegemernes lysstyrke. Med denne funktion kan du finde et passende kompromis mellem ikke at kunne genkende de objekter, du er interesseret i, og se så mange labels, at skærmen bliver komplet forvirrende. Bemærk også, at hvis man klikker på et himmellegeme, fremkommer der information om det foroven til venstre.

En anden funktion består i at vise de linjer, der definerer stjernebilleder, vise deres navne og endda tilføje et billede. Hvis man for eksempel får vist linjer og navn på stjernebilledet Orion, kan man lægge et billede af jægeren Orion (fra græsk mytologi) ovenpå. Naturligvis har stjernebilleder ingen astronomisk realitet. For eksempel ser det ud, som om de syv stjerner, der udgør Karlsvognen, er relativt tæt på hinanden, men det er en illusion: De befinder sig fra 58 til 124 lysår fra os (det vil sige fra 500 til 1.200 billioner km). Ofte virker det, som om stjerner i et stjernebillede har samme lysstyrke, fordi de fjerneste stjerner er større end de nærmeste.

Stellarium hjælper dig med at planlægge nattens stjernekiggeri ved at vise dig, hvad der er synligt hos dig, når det bliver mørkt. Stellarium hjælper dig med at planlægge nattens stjernekiggeri ved at vise dig, hvad der er synligt hos dig, når det bliver mørkt.

På trods af, at stjernebilledernes væsen i høj grad er mytologisk, kan de sagtens være nyttige. Hvis man kan genkende nogle af de vigtigste stjernebilleder, kan det hjælpe med til at identificere de himmellegemer, som Stellarium viser i nærheden af et bestemt stjernebillede.

En sidste kommentar til Stellarium: Det viser ofte stjerner, som man ikke kan se på himmelen med det blotte øje, selv ikke på den mørkeste nattehimmel. Det kan virke overflødigt, men glem ikke, at flere himmellegemer bliver synlige, hvis man bruger en kikkert, og endnu flere kommer frem i et teleskop. Desuden kan Stellarium også vise objekter, som man ikke altid kan se på skærmen, fordi de lyser så svagt. Det er grunden til, at man foreslår at bruge Stellarium i er mørkt lokale, hvis man gerne vil se alt det, der bliver vist. Stellarium giver også mange muligheder for at efterligne realistiske vilkår for stjernekiggeren, herunder atmosfæriske påvirkninger.

Praktisk observation

Den nemmeste måde at begynde sit stjernekiggeri på består i at iagttage nattehimmelen udenfor. Men medmindre man bor langt fra bebyggede områder, vil himmelen lide under lysforurening, og derfor døjer man med at se objekter, som ville fremstå klart i et mere fjerntliggende område. Konsekvensen er, at man kan blive nødt til at lægge sin laptop ud i bilen og køre ud for at lede efter en mørk himmel.

Det er imidlertid ikke kun himmelen, der står i vejen for ens observationer. Ens egne øjne kan modarbejde dem. Når man først går ud i mørket, er øjnene ikke følsomme over for dunkle objekter. Medmindre man vil se på noget lysstærkt som Månen, Mars, Saturn eller Jupiter, skal man vente et stykke tid, før øjnene har vænnet sig til mørket. Husk, at denne tilvænning straks ryger, hvis man ser på klart lys. Det gælder også en laptopskærm. Hvis man vil bruge Stellarium under observationerne, skal man huske at vælge den nattesyns-tilstand, der viser himmelen i mørkerød på sort. Det samme gælder, hvis man bruger en Android-app, men det vender vi senere tilbage til. Denne funktion er dog ikke nødvendigvis til rådighed på alle apps.

Stellarium viser kompasretninger, således at man ved, i hvilken retning man skal se for at se et bestemt himmellegeme. Medmindre man ved, hvor hvert af kompaspunkterne ligger, er man nødt til at bruge et fysisk kompas eller en kompasapp på telefonen, når man skal finde ud af, hvor man skal kigge. Der findes også Android-apps, som leverer funktionalitet i stil med Stellarium, men som bruger telefonens forskellige sensorer, således at skærmen afspejler den aktuelle retning, som telefonen peger imod. Vi har brugt SkEye, der ser fin ud, men der er masser af andre mulligheder, og mange af dem er gratis. Du kan derfor prøve dig frem og se, hvad du foretrækker.

Quick Tip


  1. Forvirrer begrebet “lysår” dig? Det er et mål for afstand, ikke for tid. Det er den afstand, lyset tilbagelægger på et år, nemlig knap 9.500.000. 000.000 km. Men selv et lysår er en kort afstand i astronomisk sammenhæng. Den nærmeste stjerne (bortset fra Solen) er 4,3 lysår væk.

  2. Interesserer du dig for rumvæsener? SETI@Home-projektet (setiathome.berkeley.edu) bruger ledig processortid på frivilliges pc’er til at analysere radioteleskop-data i jagten på intelligent liv på andre planeter.

  3. Vidste du, at et teleskop er en tidsmaskine? Det lys, vi ser fra fjerne stjerner og galakser, har været på vej i mange år, før det når os – ofte millioner af år, når det gælder andre galakser – vi ser disse stjerner, som de var engang i fortiden – sommetider en meget fjern fortid.

Nu, da du ved, hvad du burde kunne se, og hvor du skal se hen, vil vi beskæftige os med de praktiske omstændigheder ved at iagttage himmellegemer. Vi vil foreslå, at du til at begynde med nøjes med at bruge dine øjne og ikke andet. Du behøver ingen anvisninger eller hjælp fra

Stellarium for at se Månen, men brug nogle få minutter på at identificere de klare planeter, som måske er synlige. Her taler vi om Venus, Mars, Jupiter og Saturn. Dernæst kan du prøve at finde nogle af de stjernebilleder, som Stellarium kan vise dig, idet du stadig husker, at de ikke har nogen egentlig astronomisk betydning.

Det næste skridt består i at bruge en kikkert. Med den kan du se masser af de himmellegemer, som Stellarium viser, men som er er totalt usynlige for det blotte øje. Men nogle af de mest interessante objekter, du kan se i en kikkert, er dem, du allerede har iagttaget med det blotte øje, fordi du nu kan se så meget mere. Vi vil anbefale dig at begynde med Månen. Her kan kikkerten hjælpe dig med at skelne de mørke sletter fra de lyse højlande og iagttage nogle af Månens mange kratere. Du kan også vende blikket mod den røde planet, Mars, men skønt kikkerten vil vise den som en større og mere rød prik, ser du ikke flere detaljer.

Få vist så megen eller så lidt information, du ønsker, takket være Stellariums kolossale række af valgmuligheder. Få vist så megen eller så lidt information, du ønsker, takket være Stellariums kolossale række af valgmuligheder.

Hvis du imidlertid vil se noget, der næsten med garanti vil forbløffe dig, skal du vende kikkerten mod Jupiter. Set med det blotte øje er den blot en prik, men i en kikkert får den prik fire mindre prikker i nærheden. Disse prikker, der skifter position i forhold til Jupiter, efterhånden som tiden går, og som i perioder er bag planeten og derfor usynlige, hedder Io, Europa, Ganymedes og Callisto. De er de fire største af Jupiters mange måner, og de bliver under et kaldt de galilæiske måner – det var nemlig Galileo Galilei, der opdagede dem i 1610.

Nu skal vi til Venus!

Nu til et par mere udfordrende observationer. Hvis du kan montere din kikkert på et stativ, bør du gøre det for at holde billedet mere stabilt. Vi lægger ud med Venus. Hvis din kikkert er god nok, og datoen er rigtig, ser du ikke planeten som den prik, du så med det blotte øje, men som en halvmåne eller halvcirkel. Det skyldes, at Venus ligesom Månen fremviser faser. Dernæst vender du blikket mod Saturn. Hvis du synes, at den ikke er helt rund eller ser ud til at have ører, ser du faktisk dens ringe. Du skal dog bruge et teleskop, hvis du vil se dem mere klart. Du kan måske også se Saturns klareste måne, Titan.

Når vi nu vender vores opmærksomhed mod rummet bag Solsystemet, kan kikkerten igen afsløre detaljer, der ellers ville være usynlige. Man kan for eksempel ikke regne med, at alle objekter, der for det blotte øje ligner en enkelt prik, er, hvad de ser ud til. Nogle objekter, der ligner stjerner, er dobbeltstjerner og fremstår som sådan i en kikkert. I nogle tilfælde synes de to stjerner kun at være tæt på hinanden fra vores synspunkt på Jorden, mens andre faktisk udgør et par eller er stjerner, der kredser om hinanden.

Et godt eksempel er stjernen Mizar i vognstangen på Karlsvognen. Nogle mennesker kan faktisk se de to stjerner uden hjæpemidler. Men en af de flotteste dobbeltstjerner er Albireo i stjernebilledet Svanen. Du bliver nødt til at vente til sommer, og du får brug for en god kikkert for at se den, men den er særlig flot, fordi de to stjerner har hver sin farve – blå og ravfarvet.

Når du har set dig mæt gennem din kikkert, er det næste oplagte skridt at bruge et teleskop. Det giver vi generelle oplysninger om i boksen nedenfor.

køb af Teleskop

Vores første råd lyder: Lad være med at kaste dig hovedkulds ud i et køb. Brug masser af tid på at observere med det blotte øje og med kikkert. Hvis du efter flere måneders observationer konstaterer, at du stadig er fascineret af verdensrummet, og du stadig trodser kulden flere nætter om ugen, kan du begynde at overveje at købe et astronomisk teleskop. Pladsen tillader os ikke at give detaljerede råd om valg af teleskop eller gennemgå en række modeller. Men hvis læsningen overbeviser dig om, at du faktisk burde bruge megen tid på at læse op på emnet, før du investerer måske tusindvis af kroner, har vi opnået, hvad vi ville.

Man kan få teleskoper fra omkring 500 kroner og op til mange tusinde kroner. Din første opgave består i at beslutte, om du vil begynde i den laveste ende i bevidstheden om, at du snart må opgradere, hvis du mener din astronomiske interesse seriøst, eller om du med det samme vil investere i fremtidssikret udstyr. Og så bør du – hvis du vil fortsætte med at bruge Stellarium – overveje et teleskop med en motoriseret Goto-fatning. Når du har den, kan din software føre dit teleskop lige til din foretrukne planet, stjerne eller stjernetåge.

Zoom ind med Celestia

Når du har set nogle af de bemærkelsesværdige himmellegemer i Solsystemet og længere ud med egne øjne, måske med hjælp fra en kikkert, vil du utvivlsomt være interesseret i at lære mere om nogle af disse planeter, måner og stjerner. Selv med en god kikkert fremstår mange af dem stadig som lysprikker, og det udløser spørgsmålet om, hvordan de virkelig ville se ud, hvis du var i stand til at besøge dem.

For at få svar på det spørgsmål vender vi os mod en anden open source-pakke, der hedder Celestia. Før vi går i gang, bør vi dog nævne for Linux-brugerne, at på trods af at den har en entusiastisk tilhængerskare, bliver den ikke opdateret så ofte, som vi kunne håbe. Resultatet er, at den ikke er med i nogle af de nyere arkiver. Den er for eksempel med i Ubuntu 14.04-arkivet, men ikke i 16.04, og det betyder, at man må ty til andre former for installation. Bemærk også, at foruden selve pakken skal Ubuntu-brugere separat installere to sæt datafiler, der hedder celestia-common og celestia-common-nonfree. Windows-installationen er til gengæld helt uproblematisk.

Android-apps såsom SkEye bruger din telefons sensorer, så skærmen kan vise den retning, du peger i. Android-apps såsom SkEye bruger din telefons sensorer, så skærmen kan vise den retning, du peger i.

Når du først starter Celestia, ser du et billede af Jorden, som den tager sig ud fra rummet, og du vil bemærke, at billedet ser anderledes ud end det, man ser hos Stellarium. Med Celestia kan man definere et synspunkt ethvert sted i Solsystemet eller for den sags skyld endnu længere væk.

Når det gælder visninger af planeterne i Solsystemet og deres måner, ser du faktisk fotografier af disse himmellegemer, optaget af NASAs forskellige rumfartøjer. Og når det gælder fjernere himmellegemer, som rumfartøjerne aldrig har besøgt, bygger det billede, man ser, på den videnskabelige opfattelse af, hvordan sagerne formentlig ser ud.

OnlineRessourcer

Internettet rummer en umådelig mængde astronomirelaterede ressourcer, men hvis du vil lade dig inspirere af alle disse fjerne verdeners forskellighed og skønhed, må du ubetinget besøge NASA Image Galleries på www.nasa.gov/multimedia/imagegallery.

NASAs billeder er stillbilleder, men den detaljerigdom, man kan se, er forbløffende. Mange af billederne er taget af de rumfartøjer, der i årtier er blevet udsendt mod hvert eneste hjørne af Solsystemet. Hvis vi for eksempel igen vender opmærksomheden mod Jupiter-månen Io, kan man sågar se røgen fra en af dens vulkaner, mens den slynger svovl 300 km ud i rummet. Man kan se, hvordan planeter og måner tog sig ud set fra forbipasserende fartøjer, men i Mars’ tilfælde kan man også se billeder fra planetens overflade, optaget af de forskellige Mars-fartøjer. Man kan også se historiske optagelser fra Månens overflade. De blev taget af astronauterne på de Apollo-missioner, der bragte mennesker til Månen fra 1969 til 1972.

Det er ikke kun Solsystemet, man kan se i de mindste detaljer. Takket være Hubble Space Telescope kan man også lade sig forundre over de stjerner, der befinder sig uden for vores umiddelbare nabolag og de nærmeste galakser.

Lad os forestille os, at du først har iagttaget planeten Jupiter med det blotte øje og dernæst har opdaget dens fire galilæiske måner med en kikkert. I den situation kan man sagtens være interesseret i at se, hvordan disse hvide prikker ville se ud fra et rumfartøj, der var tæt på.

Lad os begynde med Io. Søg efter den i navigationsmenuen, og vælg så i den samme menu Goto Object. Io bliver vist fra en vilkårlig afstand, men hvis månen er for lille, vælger du en kortere afstand i Goto Object-vinduet. Når du begynder at kunne se detaljerne på Ios overflade, vil du bemærke flere mørke cirkler. Det er vulkaner. Det viser sig nemlig, at Io foruden Jorden er det eneste himmellegeme i Solsystemet, der har aktive vulkaner.

Nu har du set Io, men afhængig af, hvordan du iagttager den, er det ikke nødvendigvis indlysende, at den kredser om Jupiter. Den bedste måde at forholde sig til det på består i at spole fremad ved i Time-menuen at trykke ‘10x Faster option’ gentagne gange. Pludselig vil du se Io i forhold til Jupiter.

Når du har set på Io, bør du unde dig selv at kaste et blik på Jupiters andre store måner. Hvis du forventer, at alle månerne er ens, bliver du overrasket. Ligesom med Stellarium har du fuld kontrol over det, der bliver vist på skærmen. Du kan slå skærmbilledernes omrids til og fra og vælge at få navne på dem, vise omløb, give information om det valgte objekt og meget mere.

I vores arbejde med Celestia har vi hidtil placeret os selv på fikserede punkter i verdensrummet for at få et godt billede af de objekter, der interesserer os. Det er dog kun begyndelsen, og hvis du vil have noget mere interaktivt, kan du endda se på himmelen, mens du overtager styringen i et simuleret rumfartøj. Foruden at flyve mellem planeter og stjerner kan du gå i kredsløb omkring dem, og du kan sågar lande på planeter og måner. Det overlader vi til dig selv at finde ud af – du bliver nok nødt til at læse i den omfattende brugermanual, som du kan finde på www.celestiamotherlode.net/catalog/documentation.html.

Celestia og arbejdet med selv at finde ud af tingene kan underholde dig i talløse timer. Men du kan også udvide din glæde ved Celestia og hele universet, for den sags skyld, ved at drage nytte af andres bidrag. En nyttig funktion ved Celestia er muligheden for at oprette og afspille scripts.

Celestia giver ligesom Stellarium mulighed for at få vist det, du vil se, herunder kredsløb som Saturns måner. Celestia giver ligesom Stellarium mulighed for at få vist det, du vil se, herunder kredsløb som Saturns måner.

Mange brugere har udnyttet denne mulighed for at producere animerede ture i Solsystemet og videre ud i verdensrummet. Det bedste sted, du kan finde animerede ture til Celestia, er www.celestiamotherlode.net. Vi er stensikre på, at du her kan finde masser af sager, der kan gøre din glæde ved nattehimmelen endnu større og hjælpe dig med bedre at forstå de forunderlige verdener, der blot venter på, at du opdager dem.

To programpakker

Stellarium og Celestia. Stellariums udgangspunkt er et givet sted på Jorden (du vælger selv, men i mit tilfælde valgte programmet automatisk min by).
Celestia tager udgangspunkt i et sted i Solsystemet eller udenfor. Vil du gå Kurt Vonnegut i bedene? Tag et smut til den største af Saturns måner, Titan, der som bekendt har en atmosfære, som minder om Jordens.

Stellarium
Softwarebaseret planetarium
Download pakken fra stellarium.org
Understøttede operativsystemer:
Windows (32- og 64-bit)
Linux (plus kildekode)
Mac OS X
Mange sprogversioner, også dansk

Celestia
Nærbilleder af himmellegemer, i mange tilfælde baseret på NASAs optagelser.
Download pakken fra https://celestia.space/download.html
Understøttede operativsystemer:
Windows
Linux (plus kildekode)
Mac OS X
Kun på engelsk