Home » Software » Himmelhvælvet venter
Himmelhvælvet venter

Himmelhvælvet venter

Share

Nu skal vi udforske nattehimlen med de blotte øjne, en smule udstyr og fremragende open source-software

Verdensrummet er stort. Virkelig stort. Man fatter ikke, hvor fuldstændig ustyrlig stort det er. Du synes måske, at der er langt ned til apoteket, men det er pebernødder i sammenligning”. Så vidt Douglas Adams’ festlige science fiction-roman The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy. Det var måske ment som en munterhed fra Adams’ side, men der er mildt sagt noget om snakken.

På baggrund af de seneste data fra Hubble Space Telescope estimerer astronomerne nu, at der er 700 trilliarder (det er 700 efterfulgt af 21 nuller) stjerner i den del af universet, som vi kan se. Hvis man prøver at fatte et så stort antal genstande, begynder det at suse for ørerne. Blot dette at forholde sig til de stjerner, man kan se fra Jorden med det blotte øje, er, så fantasien stejler. Men så er det jo heldigt, at vi står parat til at hjælpe.

Ganske vist er vi netop kommet ind i forårsmåneden, men solen står alligevel stadig relativt sent op og går tidligt ned (13. marts: 6.33-18.07), og der er rig mulighed for at kigge stjerner på denne årstid.

Formålet med denne artikel er at hjælpe dem, der er fascineret af nattehimmelen, men som ikke ved så meget om de fjerne stjerner, med at tage de første skridt ind i praktisk astronomi. Processen består af tre eller fire trin. Først skal vi se, hvordan open source-software kan hjælpe dig i gang med dit stjernekiggeri ved at vise dig, hvad der på et givet tidspunkt er synligt, og hvor du skal lede. Dernæst, når du er væbnet med denne viden, giver vi dig nogle praktiske råd om, hvordan du observerer nogle af disse astronomiske objekter uden andet udstyr end dine øjne og en kikkert.

Nogle objekter kommer aldrig til at ligne andet end bittesmå lysprikker. Derfor skal vi gå videre med at bruge software til at kaste mere lys på disse fremmede verdener. Vi prøver endda at vise dig, hvordan de kunne se ud, hvis du skulle rejse op til dem. Og endelig guider vi de af jer, der bliver grebet af denne oplevelse, til gode råd om at anskaffe et astronomisk teleskop – en stjernekikkert.

Den software, vi har valgt til at hjælpe dig med at planlægge en nats praktiske astronomi, hedder Stellarium. Den er meget respekteret, den kører på de fleste større operativsystemer, og den er et open source-projekt.

Den bedste måde at beskrive den på er formentlig som et software-baseret planetarium. Den genererer med andre ord et billede af himmelen, som den ville fremstå fra et sted på Jordens overflade på et givet tidspunkt – i fortiden, nutiden eller fremtiden. Man bruger den typisk til at vise nattehimmelen, som den vil fremstå fra ens foretrukne observationssted på det pågældende tidspunkt. Sommetider vil der imidlertid være behov for at se himmelen, som den ser ud et kort stykke tid ind i fremtiden, så man kan planlægge kommende observationer.

Ligesom med Solen og Månen står andre himmellegemer op og går ned på bestemte tidspunkter. De planeter, der er tæt på Solen, for eksempel Venus og Merkur, kan man kun se i et kort tidsrum efter solnedgang og i et kort tidsrum før solopgang. Hertil kommer, at nogle planeter overhovedet ikke er synlige på bestemte tidspunkter, i nogle tilfælde i flere uger ad gangen. Når man med Stellarium kan se ud i fremtiden, vil man derfor kunne beslutte, hvornår man skal gå udenfor.

Få mest ud af Stellarium

Du skal have lov til selv at lære Stellarium at kende, men vi giver nogle gode råd om brugerfladen og fremhæver nogle af de nyttige funktioner. Stellarium adskiller sig fra andre programmer ved ikke at have en konventionel menubjælke. I stedet er der to værktøjsbjælker, der normalt er skjult. Dem får man vist ved at flytte markøren til bunden eller til venstre side af skærmen tæt på det nederste venstre hjørne. Husk at vælge en by tæt på dig selv og det tidspunkt, du er interesseret i, ved hjælp af de relevante muligheder i den venstre værktøjsbjælke.

Bortset fra det vil vi foreslå, at du selv afprøver de forskellige funktioner og får en fornemmelse af, hvad du kan opleve. Du vil for eksempel konstatere, at du kan vælge, hvilke objekter der skal vises (stjerner, planeter, måner eller asteroider), og du kan også filtrere visningslabels i overensstemmelse med himmellegemernes lysstyrke. Med denne funktion kan du finde et passende kompromis mellem ikke at kunne genkende de objekter, du er interesseret i, og se så mange labels, at skærmen bliver komplet forvirrende. Bemærk også, at hvis man klikker på et himmellegeme, fremkommer der information om det foroven til venstre.

En anden funktion består i at vise de linjer, der definerer stjernebilleder, vise deres navne og endda tilføje et billede. Hvis man for eksempel får vist linjer og navn på stjernebilledet Orion, kan man lægge et billede af jægeren Orion (fra græsk mytologi) ovenpå. Naturligvis har stjernebilleder ingen astronomisk realitet. For eksempel ser det ud, som om de syv stjerner, der udgør Karlsvognen, er relativt tæt på hinanden, men det er en illusion: De befinder sig fra 58 til 124 lysår fra os (det vil sige fra 500 til 1.200 billioner km). Ofte virker det, som om stjerner i et stjernebillede har samme lysstyrke, fordi de fjerneste stjerner er større end de nærmeste.

Stellarium hjælper dig med at planlægge nattens stjernekiggeri ved at vise dig, hvad der er synligt hos dig, når det bliver mørkt.

Stellarium hjælper dig med at planlægge nattens stjernekiggeri ved at vise dig, hvad der er synligt hos dig, når det bliver mørkt.

På trods af, at stjernebilledernes væsen i høj grad er mytologisk, kan de sagtens være nyttige. Hvis man kan genkende nogle af de vigtigste stjernebilleder, kan det hjælpe med til at identificere de himmellegemer, som Stellarium viser i nærheden af et bestemt stjernebillede.

En sidste kommentar til Stellarium: Det viser ofte stjerner, som man ikke kan se på himmelen med det blotte øje, selv ikke på den mørkeste nattehimmel. Det kan virke overflødigt, men glem ikke, at flere himmellegemer bliver synlige, hvis man bruger en kikkert, og endnu flere kommer frem i et teleskop. Desuden kan Stellarium også vise objekter, som man ikke altid kan se på skærmen, fordi de lyser så svagt. Det er grunden til, at man foreslår at bruge Stellarium i er mørkt lokale, hvis man gerne vil se alt det, der bliver vist. Stellarium giver også mange muligheder for at efterligne realistiske vilkår for stjernekiggeren, herunder atmosfæriske påvirkninger.

Praktisk observation

Den nemmeste måde at begynde sit stjernekiggeri på består i at iagttage nattehimmelen udenfor. Men medmindre man bor langt fra bebyggede områder, vil himmelen lide under lysforurening, og derfor døjer man med at se objekter, som ville fremstå klart i et mere fjerntliggende område. Konsekvensen er, at man kan blive nødt til at lægge sin laptop ud i bilen og køre ud for at lede efter en mørk himmel.

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S