Af Knud Søndergaard, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Kan du huske, at Panasonic i tidernes morgen havde et sub-brand, der hed Technics og skulle være lidt bedre, lidt mere eksklusivt, lidt mere vellydende? Sådan en gadget er DMP-BDT500 – topmodellen i Panas nye Blu-ray-familie.
Kvalitetsoplevelsen begynder allerede ved emballagen. Du er ikke i tvivl om, at der er noget i papkassen, og BDT500 vejer faktisk 2,6 kg. Designet er nydeligt uden at være prangende med et nedklappeligt frontpanel og solide fødder – som Technics i sin tid.
Overdådigt udstyret
Min interesse for denne Blu-ray-afspiller blev først og fremmest trigget af dens to HDMI-udgange. Når jeg tester tv, er det rart at kunne sammenligne to skærme med præcis det samme indgangssignal, og det kan BDT500 levere, oven i købet i 3D. Til hverdag kan de to HDMI-udgange udnyttes til at føde en billedgengiver og en AV-forstærker/receiver med hver sit digitale signal. Dette reducerer interferens til et minimum og forkorter video-signalvejen.
Pana har også tænkt på brugere, som ikke har HDMI-kompatibelt audioudstyr. Hele fire D/A-konvertere fra Burr Brown med 192 kHz/32-bit opløsning sørger for super analoglyd i op til 7.1 kanaler. Ingeniørerne har også tænkt på de entusiaster, som synes, at cd-lyd kan være for skarp og klinisk. I menuen Sound Effects er det muligt at vælge Digital Tube Sound med seks forskellige indstillinger mellem skarp og blød. Det fungerer på den måde, at den digitale audioprocessor tilsætter kontrollerede doser af harmonisk forvrængning, som kan gøre klangen varmere. Heldigvis slipper du for rigtige rørs varmeudvikling, energiforbrug og begrænsede levetid.
Phono-bøsningerne på bagpanelet er forgyldte, og der skal også være brugt High Grade audiokomponenter på bundkortet. Hermed mener Pana, at der sammen med en flok elektrolytkondensatorer i de analoge udgange sidder et par foliekondensatorer. Den slags havde Technics-folkene mere tjek på.
Smarte funktioner
Hvis du overvejer en Blu-ray afspiller i den høje ende, har du nok allerede et smart tv med netværksopkobling – eller overvejer at købe et. Ikke desto mindre kan BDT500 også klare disse udfordringer for dig. Afspilleren har integreret Wi-Fi til 2,4 GHz båndet, og du kan naturligvis også bruge et netværkskabel og få en mere stabil forbindelse. Via nettet kan du få adgang til Panasonics VIERA Connect-portal med filmtjenesten SF Anytime og diverse apps, men vil du søge frit, behøver du en gadget med en rigtig browser.
På fronten er der både et SD-kort slot og en USB-terminal. Disse tilslutninger gør det nemt at vise digitale fotos og videoer, og er du tålmodig nok til at bruge den håbløse BD-Live funktionalitet i forbindelse med nogle Blu-ray-film, skal du finde et SD-kort på mindst 1 GB og isætte det her. På bagpanelet er der endnu en USB-terminal, som du kan bruge til et Skype-kamera (ekstra tilbehør).
Umiddelbart ligner fjernbetjeningen enhver anden PanaRemote, men pil- og ok-tasterne er erstattet af et anonymt felt, der skal fungere som touchpad, men efter nogle dages tilkørsel – af mig eller fjernbetjeningen? – begyndte det at gå bedre, men jeg foretrækker stadig en almindelig remote eller Panas glimrende app på min smartphone eller iPod touch.
Super billed- og lydkvalitet
Bortset fra de nævnte Burr Brown D/A-konvertere til audio praler Pana ikke meget af elektronikken i BDT500. Det tangerer falsk beskedenhed, for mens nogle mærker bruger et væld af indkøbte eksotiske kredsløb, har Pana samlet de kritiske video- og audiofunktioner på én enkelt chip, som meget passende er døbt Uniphier (forener). Sådan en chip har uden tvivl kostet en formue at udvikle, men i masseproduktion er den blot en skive billig silicium. De store tals lov.
Med nutidens Blu-ray-teknologi er det ikke BDT500, der sætter grænsen for den opnåelige billedkvalitet, men kildematerialet og den tilsluttede billedgengiver, og dette gælder både 2D og 3D. En større udfordring er dvd’er, som skal opskaleres til visning på en Full HD-skærm, og også dette job klares fremragende. Ældgamle dvd’er, der ser ud til at stamme fra videobånd, males selvfølgelig med en bred pensel, for ikke at sige rulle, men er der blot 576 regulære linjer i indholdet, kommer gengivelsen meget tæt på ægte HD.
Som audioafspiller er BDT500 først og fremmest interessant til cd’er og i forbindelse med en NAS-server, da den ikke er kompatibel med hverken SACD eller DVD-Audio (Panas egen opfindelse). Sådan har jeg brugt den i forbindelse med min HK 970 stereoforstærker og et sæt KEF XQ20 højttalere, og skal det være meget bedre, taler vi om helt andre beløb til et dedikeret løbeværk og/eller en separat D/A-konverter. Tube Sound klangprofilerne kan være morsomme at lege med, men efter min mening har de lige så meget med hi-fi at gøre som de syntetiske lydfelter, der stadig er standard på AV-forstærkere.