Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er teknikken bag 3D-billeder

Det er ikke kun i biografen eller på tv-skærmen, at vi skal have 3D.
Dine digitale billeder skal også være i 3D – vi kigger på teknologien
bag.

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke kun, når du læner dig tilbage og ser Avatar eller Alice i Eventyrland på det store lærred i biografen, at tingene skal komme flyvende i hovedet på dig, eller du skal se en dybde i billedet, som gør oplevelsen endnu mere virkelig og effektfuld. Dine still-billeder skal have en ekstra dimension, og det har blandt andre Fujifilm gjort alvor af.

Teknologien baserer sig på de samme principper, som når du ser 3D i biografen, men eftersom der er tale om produkter til hjemmebrug, og at der er tale om statiske billeder, har det givet nogle nye udfordringer.

Det kræver et kamera, som kan skyde i 3D, en skærm, man kan se det på og ikke mindst en printer, der kan vise 3D billeder.

Det stereoskopiske princip

Men før man overhovedet kan få et billede at se på, skal der skydes et, og her benytter Fujifilm det gamle kendte stereoskopiske princip, som betyder, at man bruger to kameraer til at tage ét billede.

Ved at bruge briller med farver kan man separere de to billeder så højre øje kun ser det, som er filmet med højre kamera og ligeså med venstre. Når det sker, oplever hjernen billedet som 3D – selv om det er rent snyd.

I Fujifilms kamera sidder der faktisk to kameraer i et. I hver side af fronten sidder et objektiv og en ccd, der tager to billeder på samme tid.

Billederne bliver herefter bearbejdet af en processor, der sørger for, at der er fuldstændig overensstemmelse mellem de to. Forstået på den måde at det er uhyre vigtigt, at hvert billede bliver skudt på præcist samme tid.

Skulle den højre side skyde billedet en brøkdel af et sekund hurtigere end venstre side, vil der ske en forskydelse i billedet, og 3D-effekten udebliver.

Samme processor sørger i øvrigt for, at du kan filme som på andre kameraer, men her kan du også filme i 3D op til 30 billeder i sekundet i avi-format.

Kræver speciel skærm

De digitale skud du tager med kameraet, kan du ikke se på en almindelig computerskærm. Det kræver en speciel type, og det begrænser naturligvis princippet lidt.

Men ser du dem på en almindelig skærm, kan du se dem som 2D billeder. Køber du Fujifilms speciel skærm på 7" eller ser billederne på kameraets lcd-skærm, kan du til gengæld se dine pletskud i 3D uden brug af briller.

Her sørger skærmen for, at de to billeder – henholdsvis højre og venstre – gengives, så de opfanges af henholdsvis højre og venstre øje. Det er gjort via et princip, der kaldes Ligth Direction Control System/Parallax Barrier System.

Hvis man kigger nærmere på det lange kryptiske navn afsløres princippet: Ved at lave en form for barriere mellem det højre og venstre billede, kan man adskille de to billeder, så de opfanges så højre øje kun ser det billede, der er taget med højre side af kameraet og ligeså med venstre.

På den måde vil man – som på normal stereoskopisk princip – snyde hjernen til at tro, at billedet er i 3D. Systemet kræver, at man sidder rimeligt præcist i forhold til skærmen for at få bedst udnyttelse af effekten.

Det fine er, at du ikke behøver at bruge briller – men der følger et par med, og det vil alt andet lige give en bedre effekt. Vi har prøvet det i praksis, og uden briller får du en god dybde, men bevæger du bare skærmen lidt, bliver man næsten søsyg. Bruger du de medfølgende biller med farvet glas, får du den fulde 3D effekt, og den er overbevisende.

Print med folie giver 3D effekt

Næste problem er at printe i 3D, men her har Fujifilm brugt lidt samme princip som på lcd-skærmen. Man printer billedet på sin almindelige printer, og det vil se mærkeligt og sløret ud.

Men ved at lægge en speciel folie over printet, bliver lyset reflekteret korrekt så højre øje ser højre billede og ligeså med venstre. Ganske som med lcd-skærmen kan du også bruge briller til at betragte billederne, og effekten vil være langt bedre.

Når dette læses, har Fujifilm en printer på markedet, som kan printe i 3D, så du er fri for at bruge den specielle folie. Printeren vil bruge samme princip – folien med lysbarriererne vil blot være indbygget.

Meningen med 3D-teknologien er naturligvis at få en ekstra dimension og en større oplevelse af billederne. Men alle billeder kan også vises eller printes i 2D.

Ikke alle billeder er lige velegnet til at blive vist i 3D, og det er derfor fint, at man har begge muligheder. Billedet vil altid blive skudt i 3D – bagefter bestemmer du selv, om du vil se eller printe dem i 2D eller 3D.

Fremtiden for 3D

I nærmeste fremtid vil vi blive bombarderet med 3D og altså ikke kun i biografen, computerspillet eller tv’et. Også 3D-stillbilleder bliver en del af den fremtid, vi skal tage stilling til, når vi skal købe.

Det sjove er, at principperne bygger på et koncept, som er mange år gammelt, og det gode er, at vi også kan vælge det fra. På den måde giver Fujifilm dig valget mellem 2D og 3D, og du kan veksle mellem de to formater, som du vil.