Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her slår netbanditterne til i 2012

BullGuard har kigget i krystalkuglen for 2012 og ser fem områder, hvor vi sandsynligvis vil opleve at blive udsat for nye trusler fra kriminelle.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Spyware, phishing-mails, trojanske heste og keyloggers er kommet for at blive, men malware kommer ikke længere kun via e-mails. Vi kan få dem ind ad bagdøren på mange måder. BullGuard har kigget på, hvilke tendenser vi vil se i 2012.

»Skadelig software vil stadig blive distribueret via mails, men i takt med at vores onlineliv leves på mange medieplatforme, flytter truslerne med til de nye platforme. Vi har allerede set Sony PlayStation blive hacket, og Google har problemer med skadelige apps,« siger Claus Villumsen, CTO hos BullGuard. »Når vi kan logge på Facebook via vores PS3, tablet, smartphone og fjernsyn, er der en åben dør til vores personlige og følsomme data. Når man har software og internet sammen, så er internetgangsterne lige rundt om hjørnet.«

BullGuard ser fem områder, hvor det er oplagt for internetkriminelle at slå til i 2012:

Skyen: Skyen er for alvor blevet mainstream. Flere og flere gemmer, deler og henter musik, billeder, film og dokumenter fra den store cloud. Faren opstår, når man henter data fra andre personer via Dropbox eller andre delingstjenester. Vi har ligeledes set tvivl om sikkerheden omkring Google Docs og Office 360.

QR-koder: QR-koder – de små kvadratiske stregkoder – har længe været på markedet, men alt tyder på, at de for alvor vil slå igennem i 2012. Når koden scannes med mobilens kamera, aktiveres et program. Desværre ved man ikke, om koden aktiverer en download og efterfølgende installation af skadelig software på ens tablet eller telefon. Software, som kan knække og videregive ens personlige og følsomme oplysninger som brugernavn, password, hvilke hjemmesider man har besøgt osv.

Fjernsynet: Flere og flere tv-producenter sender fjernsyn på gaden med applikationer, der kræver internet. Tv’et er i øjeblikket en fuldstændig åben medieplatform, derfor skal man være yderst påpasselig med, hvilke informationer som man lægger ind i sit fjernsyn.

Smartphones/tablets: Sikkerhedsfirmaer har haft stor succes med at afskære internetkriminelle fra telefonerne. Det betyder imidlertidig, at de vil slå endnu hårdere tilbage. Smartphones og tablets bliver i dag brugt lige så meget til Facebook og andre sociale tjenester som laptoppen, derfor er de attraktive platforme for netgangsterne. Det vil især være Android med sin åbne software, der vil stå for skud.

Windows 8: Microsofts nye operativsystem, der ventes på gaden i 2012, kommer med gratis antivirus. Desværre er firewall og antiviruspakken ikke så omfangsrig som etablerede suiter. Det kan give forbrugerne en falsk følelse af sikkerhed og udsætte dem for et øget antal af nettrusler.

BullGuard opfordrer alle forbrugere til at bruge deres sunde fornuft og en opdateret sikkerhedssuite, når man benytter sin laptop eller smartphone. Dermed står man stærkere over for netgangsterne.

De fleste sikkerhedssuiter kontrollerer al indkommende data, ligegyldigt om det kommer fra e-mails, Dropbox, spyware, eller hvis man er kommet til at aktivere et skadeligt link på Facebook eller en QR-kode.

Dernæst er man beskyttet bag en firewall. Hvis man er i tvivl om oprigtigheden af en e-mail, opfordrer BullGuard altid til enten at slette e-mailen eller kontakte kundeservice hos sin sikkerhedsudbyder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere