Home » Underholdning » Her sikres gamle filmstrimler for fremtiden
Her sikres gamle  filmstrimler for fremtiden

Her sikres gamle filmstrimler for fremtiden

Share

På Filmarkivet under Det Danske Filminstitut kæmper mennesker og teknik daglig for at bevare den danske filmskat – primært ved at digitalisere de gamle strimler

Hvis gamle smalfilm på celluid eller video-optagelser på eksempelvis U-matic skal bevares for eftertiden til glæde for kulturhistorikere, forskere, filmfolk og andre interesserede, skal de originale formater digitaliseres og altså omsættes fra analog udgave til en udgave, der består af bits og bytes. Det vil formodentligt ikke overraske nogen.

Problemet er bare, at det er kostbart og en omfattende opgave, for hvordan sikrer vi os som nation overhovedet det gamle materiale på forsvarlig, digital facon?

I Danmark er denne opgave lagt i hænderne på Filmarkivet, der en afdeling under Det Danske Filminstitut (DFI), og her forklarer daglige leder Jacob Trock til Alt om DATA, at arkivet hele tiden modtager ret store mængder film:
”Ligesom eksemplarer af alle trykte udgivelser skal modtages af Det Kongelige Bibliotek efter en 300 år gammel lov om pligtaflevering, skal alle danske spillefilm, dokumentarfilm, reklamefilm og alle film, der overhovedet er produceret med henblik på offentlig visning, pligtafleveres til Det Danske Filminstitut.”

Men hvor det ikke er et problem at få fat i kommercielle danske spillefilm, er det ofte svært at sikre sig private filmsamlinger eller private dokumentarfilm, og det samme gælder for alle de videooptagelser, der i dag har afløst tidligere smalfilm.

I teknikerrummet gøres der klar til overspilning af et videobånd. Filmarkivet har et eksemplar af bl.a. stort set alle de typer video- afspillere, der nogensinde er solgt på det danske marked.

I teknikerrummet gøres der klar til overspilning af et videobånd.
Filmarkivet har et eksemplar af bl.a. stort set alle de typer video-
afspillere, der nogensinde er solgt på det danske marked.

”Vi modtager jævnligt samlinger fra offentlige institutioner, ambassader og fra filmbranchens egne folk, men der er som oftest ikke nogen, der varetager private samlinger fra foreninger, firmaer, dødsboer og lignende. Ofte ved indehaverne ikke, hvad de skal gøre med materialet, og vi har hverken kapacitet eller pligt til at modtage privatoptagelser,” fortæller Jacob Trock.

Se også:  Samsung har skabt "verdens mest uhyggelige film" - se den her ...

Men når materialet kommer i hus, er vanskelighederne ikke af den grund forbi. De skal først til at begynde. Dels skal det gamle materiale digitaliseres, og det er dyrt. Dels skal materialet også ofte langtidsopbevares, til de fornødne midler til en egentlig digitalisering er fundet, og det er omstændeligt. Hvis det for eksempel skønnes, at det eksisterende filmmateriale ikke er egnet til langtidsbevaring, bliver det kopieret over på ny polyesterfilm, der er mere holdbar.

Filmarkivet har dog – via offentlige tilskud – fået digitaliseret næsten 3000 gamle videobånd i velkendte formater som U-Matic, 1’’ Type C og Betacam i løbet af de seneste år.

Kan forbedre filmens kvalitet
”En del af for- og efterarbejdet foretager vi selv,” oplyser Jacob Trock.
”Hvis det drejer sig om film, der findes på bånd, overfører vi dem ofte til et andet medie såsom en dvd eller en mpeg-fil. Som led i processen kan vi efterredigere filmen og rense billedet for støv og ridser og minimere eller helt fjerne flimmer ved hjælp af særlig billedbehandlingssoftware til billedrestaurering. Vi overvejer for tiden programmet Diamant Film Restauration fra den østrigske virksomhed HS-Art, ligesom vi bruger udstyr fra Schnell, men den slags programmer og udstyr er umådelig dyre. Selve digitaliseringen lægger vi som regel ud til eksterne leverandører, som har specialudstyr til at få det bedste ud af de analoge video- og lydoptagelser. Især samarbejder vi her med et specialiseret laboratorium i Holland, hvor de er meget dygtige,” fortæller Jacob Trock.

Se også:  Samsung har skabt "verdens mest uhyggelige film" - se den her ...

Men når det gælder længere tids opbevaring af de uerstattelige gamle film og videobånd, bliver udfordringerne virkelig til at få øje på.
”Videobånd og film bliver nedbrudt over tid. Men Filmarkivet overtog i 2006 fra Beredskabsstyrelsen en gammel bunker i en skov nær Hillerød, og her har vi indrettet kølefaciliteter, som gør det muligt at opretholde lav og stabil temperatur og luftfugtighed.”

Her ligger de ældste celluidfilmruller fra slutningen af 1800-tallet til 1950’erne kølet ned til en temperatur på minus 50 grader og en relativ luftfugtighed på 30 procent. Derved sinkes nedbrydningsprocessen og risikoen for brand i de meget letantændelige celluidfilm. ”Faktisk regner vi med, at de gamle film derved kan holde i flere hundrede år,” siger Jacob Trock.

Filmarkivets daglige leder Jacob Trock er i gang med digital computerbehandling forud for overspilning af en gammel film til et digitalt medie som dvd.

Filmarkivets daglige leder Jacob Trock er i gang med digital computerbehandling forud for overspilning af en gammel film til et digitalt medie som dvd.

Også videobånd bliver nedbrudt over tid, og de er desuden ofte tyndslidte efter måske mange ganges afspilning. Men det er ikke nødvendigvis de ældste, der er i størst fare. Eksempelvis holder gamle videoformater som 1” C-masterbånd (et format, som blev lanceret i midten af 1970’erne og i mange år blev brugt til tv-udsendelser) sig godt. Derimod har det vist sig, at optagelser på selv forholdsvis moderne professionelt udstyr forældes hurtigere. Den bedste måde at sikre bevaring er derfor straks at overspille sådanne gamle videobånd til et nutidigt og mere modstandsdygtigt format. Men her gælder det også, at udviklingen inden for videoafspilning kan gøre det nødvendigt at digitalisere materialet i flere omgange. Hvis materialet for eksempel bliver digitaliseret ud fra SD-opløsning, og det senere skal opgraderes til full HD eller 4K-opløsning, skal der foretages en ny digitalisering fra de originale analoge bånd. Derved er det nemlig nemmere at opnå høj opløsningskvalitet, end hvis opskaleringen bliver foretaget fra en digital kopi.

”Men i tidens løb er der blevet lanceret så mange forskellige bånd- og diskformater til video, at vi for at kunne afspille disse formater er nødt til at have funktionsdygtige eksemplarer af samtlige maskiner og afspillere, som har været solgt på det danske marked.”
Jacob Trock peger på en væg af gamle båndmaskiner af mere eller mindre obskure modeller og åbner også dørene til arkivets velafsikrede opbevaringsfaciliteter for andet ældre optageudstyr til både billede og lyd. Her ligger håndsvingdrevne filmoptagere, som dem der bl.a. blev brugt til den berømte gamle stumfilm om løvejagten på den lille ø Elleore i Roskilde Fjord fra 1907, sammen med originale danske Lyrec båndmaskiner og Grundig mikrofoner fra 50’erne pænt på hylde efter hylde.

Film gemmes på databånd
Langtidsopbevaring af filerne sker i dag på databånd. Arkivet anvender båndformaterne LTO og T10K, som kan indeholde 2,5 og 8,5 TB ukomprimeret og har en forventet levetid på 30 år. Databånd er mere velegnede end harddiske.
”De dur ikke til langtidsopbevaring, da de kræver mere vedligeholdelse og strøm,” fremhæver Jacob Trock.
Faktisk viser beregninger, at arkivet sparer næsten 1,5 millioner kWh over fem år ved at bruge databånd frem for aktive servere til arkivering. Ganske vist tager det længere tid at hente filerne frem fra databånd, men da størsteparten af filerne ikke skal tilgås særligt ofte, giver det alligevel god mening. Der skal dog en del lagerplads til, for en pligtafleveret spillefilm fylder i gennemsnit 1,4 TB (i ukomprimeret 2K-version), og Filmarkivet forventer en årlig tilvækst på 70 TB.

Gammelt filmudstyr til optagelse og gengivelse gemmes på Filmarkivet.

Gammelt filmudstyr til optagelse og gengivelse gemmes på Filmarkivet.

Digitale film findes på digitale videobånd (Digital Betacam, HD-SR) eller som filer. Filer gemmes oftes som Appel ProRes eller som DCDM (en digital master bestående af en række ukomprimerede og ukrypterede individuelle dpx- eller tiff-filer, som repræsenterer det enkelte billede i filmen). Tilsvarende ligger lydsporene som filer sammen med metadata (logistik-informationer), undertekster mv. Lyden kan også give udfordringer, idet arkivet nogle gange modtager analoge film, hvor kun det analoge lydspor på filmene er bevaret. Digitale lydspor på nyere 35 mm filmkopier er nærmest umulige at aflæse, da Dolby ikke tillader aflæsning af deres digitale Dolby-lyd til opbevaring.

Filmarkivets samling rummer i dag cirka 50.000 filmtitler, og det digitale arkiv fylder cirka 512 TB. Men kravet til lagerplads vil stige markant de kommende år. Når dansk spille-film går over til 4K, vil hver film, der skal bevares, fylde hele 8 TB, og allerede nu er man begyndt at snakke om 8K, som yderligere vil øge filstørrelsen fire gange. Dertil kommer nye lydformater som eksempelvis Dolby Atmos, som med 64-128 kanaler naturligvis får mængden af lydinformation til at vokse betragteligt.

En rigtig filmdiva
For at kunne håndtere de monstrøse, samlede datamængder sikkert og effektivt har Filmarkivet anskaffet sig to Storagetek-båndrobotter og et CSM-arkivsystem fra Oracle, som samlet udgør et næsten automatiseret digitalt arkiv. Systemet kaldes DIVA og er opbygget af DivArchive (styringsmekanismen) og DIVAdirector (brugerfladen).
DIVA sørger først og fremmest for en automatisk arkivering på databånd, således at filerne lægges ud på mindst tre kopier.
”Det betyder, at alt det digitaliserede materiale ligger i mindst tre kopier, hvoraf de to befinder sig i båndrobotterne, og en tredje opbevares køligt i Hillerød. Desuden sørger DIVA-systemet for løbende checksum af de arkiverede filer,” oplyser Jacob Trock.

Arkivet bruger DIVA-systemet til at arkivere alle filer, som modtages til bevaring. Der er ikke iværksat en løbende digitalisering af Dansk Film Instituts eksisterende filmsamling.
”Dette ville være meget omkostningsfuldt og tidskrævende, og så længe vi kan opbevare vores analoge film tørt og køligt, er disse sikret mange år ud i fremtiden,” slutter Jacob Trock.

Gamle film på nettet
Filmarkivet har lanceret hjemmesiden
www.danmarkpaafilm.dk, som er baseret på digitalisering af de ældste film i arkivet – optagelser, der har geografisk tilknytning til steder rundt omkring i kongeriget.

AOD01_film02


TAGS
digital arkivering
film

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S