(Foto: Computerworld)

Her optages musikken direkte på pladen

Gamle dage er tilbage! Den ældste trend lige nu er vinylplader, hvor musikken er skåret live under optagelsen uden digitale mellemled. Det er ikke en billig metode, men resultatet kan være fantastisk, viser ny plade med Berliner Philharmonikerne.

3. november 2020 kl. 10.20

Af Peter Hyldahl, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Den fornemste opgave, når man reproducerer livemusik er at give lytteren en illusion af at være til stede i lokalet. Det er en meget vanskelig øvelse. Men vi vil vove at påstå, at den dobbelt-LP-udgivelse, vi her fokuserer på, bringer dig helt frem på de første rækker ved opførelsen af Bruckners syvende symfoni i
Berlin 11. maj 2019.

Musikken er nemlig ikke kun optaget live – den er ligefrem optaget direkte til den metalmaster, som man efterfølgende bruger under prægningen af de vinylplader, som musikken udgives på. Det er ikke nogen ny metode. Men pladeselskaberne forlod den i 1950’erne, hvor spolebåndoptageren var den første til at tage over.

Direct to disc kalder man metoden, direkte på pladen. Man springer de mange mellemled over, som man gør brug af i moderne musikproduktion, og gør man det rigtigt, er der lydgengivelse, så englene synger.

Direkte er blevet trendy

Direct to Disc – eller Direct Cut – er ikke noget nyt fænomen. Faktisk blev de første lakplader skåret på denne måde. Man havde ikke andre muligheder. Nu er optage-metoden blevet trendy igen.

Et af de musikforlag, som er specialister på området, er britiske Chasing The Dragon. Her foretages musikoptagelserne i et lokale i stuen og skæringen på anden sal i bygningen. Er du til jazz, kan vi varmt anbefale Quentin Collins på plademærket.

Du kan også finde pladen brugt på nettet. Prisen for en lp er cirka 500 kr. – lidt pebret måske, men også en unik plade.

Kompromisløs metode

I dag vil man ellers altid optage musikken digitalt i meget høj opløsning – og herefter konvertere den til et analogt format, hvis den skal ned på en vinlyplade. Eller man kan finde på at optage analogt på bånd, som derefter bliver bearbejdet, mixet og altså på mange måder manipuleret væk fra den oprindelige lyd – før man endelig skærer masteren.

Direct to disc er en langt mere kompromisløs metode, som i princippet gør det muligt at komme tættere på den oprindelige lyd under koncerten. Resultatet er som regel – hvis mikrofonerne er stillet korrekt op, og udstyret er af høj kvalitet – en helt forrygende optagelse.

Det gælder også denne udgivelse med Berliner Philharmonikerne. Den har en intensitet, vi sjældent har hørt magen til på nogen optagelser.

Ikke plads til fejl

Optagelsen er en hårrejsende proces, der kræver gode nerver hos musikere og især lydteknikere. For når koncerten først er gået i gang, er der ingen vej tilbage. Der levnes ikke plads til fejltagelser!

Fra det øjeblik dirigenten svinger taktstokken første gang, bliver pladen skåret, og der er kun pause mellem satserne, hvor man kan skifte masteren ud. Optagelsen her fylder tre pladesider.

Man undgår dog ikke helt ikke at justere på filtre og andre ting, når der optages. En analog plade skal nemlig have en såkaldt RIAA-korrektion. RIAA er en standard, der indebærer, at især bassen dæmpes; i to områder. Disse områders niveau hæves så igen gennem en RIAA i stereoanlæggets forstærker, når pladen afspilles.

Bastonerne fylder meget i pladerillen, og uden RIAA ville der kun være plads til få minutters musik på hver pladeside – modsat de 20-30 minutter, som man normalt får plads til.

Desuden skal dynamikområdet konstant justeres under optagelsen, så de pludselige forskelle i lydniveauet i optagelsen ikke overstiger det, som pladen kan rumme. Der står flere teknikere og justerer løbende, mens der optages. Det kan være en stressende opgave, for laver en tekniker en fejl, kan alt arbejdet være spildt. Teknikerne har godt med sved på overlæben under koncerten!

En håndsamlet og håndplukket mikrofon, der kan opfange lyden fra flere vinkler, optager musikken i Berlin sammen med fire øvrige mikrofoner.

Mikrofoner med rør

Optagelsen er naturligvis nøje planlagt i for-vejen, og man har valgt at bruge en enkelt
hovedmikrofon, der er håndbygget og støttes af en forstærker med radiorør. Denne eksklu-
sive Josephson C700S er en såkaldt multikapselmikrofon, hvilket betyder, at den kan opsnappe både direkte og indirekte lyd. Du hører lyden direkte fra orkesteret, men også refleksioner fra vægge, gulv og loft.

Til at forbedre lyden og optagelsen har man desuden brugt fire andre mikrofoner.

Mixet mellem disse mikrofoner er blevet justeret på plads inden optagelsen og ikke blevet justeret løbende eller bagefter, som man normalt vil gøre. Er det alle anstrengelserne værd? Lyder det overhovedet godt at bruge så gammeldags en optagemetode? Så afgjort!

Der er først og fremmest en helt ”sort” baggrund. Der er absolut ingen støj – heller ikke fra højkvalitetsvinylet (180 gram), som begge sættets plader er trykt på. Der er en ro over optagelsen, som er sjælden, når vi taler vinyl. Glem alt om pladestøj og baggrundssus. Det ekstremt lave støjniveau betyder, at de mest klejne detaljer står bedre frem og bliver hørt. De mindste anslag på violinerne kan fornemmes, og især hos blæserne kan du høre de helt sarte, lave toner.

»Der er absolut ingen støj, heller ikke fra vinylpladen.«

Bruckner kan være voldsom musik. Det er storladent. Og der er i den grad tryk på. Men uanset hvor meget musikerne skruer op for niveauet, bibeholdes roen og overblikket i optagelsen. Du kan næsten tælle, hvor mange violiner der spiller! Det er en koncertoptagelse, og den er virkelig autentisk. Det skal man lige vænne sig til.

Ved de første strofer lyder det næsten, som om der mangler top (diskant og luft), men den tavse optagelse er årsagen. Så snart ørerne har vænnet sig til det lave støjniveau, er det tydeligt, at optagelsen er langt mere korrekt, end på flertallet af de plader du har stående i reolen.

Selv på en billig pladespiller i et anlæg til under 10.000 kr. vil du tydeligt kunne høre, hvor god optagelsen er. Vi prøvede den også i et setup til langt flere penge, og her kan du i den grad opleve, hvor meget dynamik optagelsen indeholder. Især den dybe bas opleves, som om den går mindst en oktav dybere end andre optagelser. Overvældende og imponerende!

Masteren (også kaldet matricen) skæres direkte live uden forringende mellemled. En tekniker kan løbende følge processen med den lup, du ser i højre side.