Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her logger AI dig ind – og skruer ned for skærmen når du er væk

Lenovos nye alt i en-computer ThinkCentre neo 50a 24 indeholder AI, som tjekker om der sidder et menneske foran skærmen og automatisk dæmper skærmens belysning, fjerner støj og holder styr på dine møder.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kunstig intelligens er ikke en teknologi, som du kun finder i maskinrummet til virksomheders datacentre. Lenovos nyeste ThinkCentre neo 50a 24 er ifølge producenten blevet udstyret med avanceret AI, der skal medvirke til en smartere ydelse, højere produktivitet og bedre samarbejde. Det lyder lovende, så lad os dykke ned i fakta.

Den nye stationære alt i en-computer er drevet af 12. generations Intel Core H-serie-processorer, og den kunstige intelligens er justeret ind for at hjælpe brugerne i deres hverdagsarbejde.

AI-delen har en funktion, der automatisk opdager, om der sidder en godkendt bruger foran computeren. Hvis det er tilfældet, logges brugeren ind uden at skulle indtaste brugernavn eller adgangskode – eller benytte en fingeraftryksscanner. Endvidere kan funktionen automatisk skifte mellem godkendte brugere.

Justerer selv skærmlyset

For at øge sikkerheden, så skruer skærmen automatisk ned for lyset, når brugeren kigger væk. Det er selvfølgelig også et plus for strømforbruget.

Desuden skal man kunne samarbejde smartere med den indbyggede AI Meeting Manager, der har oversætter i realtid, laver undertekster til møder og meget mere. Lenovo har præsenteret produktet i meddelelse, og her står der ikke noget om, hvorvidt denne funktion er tilgængelig på dansk. Men et kvalificeret gæt er, at den først kommer på vores sprog senere.

For at gøre mødeoplevelsen bedre, fremhæver Lenovo Smart Appearance ansigtet og slører automatisk baggrunden, når der afholdes videomøder.

Ikke kun AI

Alt nyt er dog ikke baseret på AI. Den nye AIO-desktop har en skærm på 23,8” der er certificeret efter TÜV Rheinland Low Blue Light i Full HD. Derved er skadeligt blåt lys reduceret.

Computeren er også udstyret med sikkerhed på BIOS-niveau, og den er baseret på Trusted Platform Module 2.0 – TPM – så data bliver krypteret. Brugeren behøver heller ikke være nervøse for, at kameraet overvåger dem, for det er gemt bag skærmen og dukker først op, når det skal bruges.

Lenovo har endnu ikke oplyst, hvornår den nye AIO dukker op på det danske marked, eller hvad den kommer til at koste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere