Home » Andet » Her får du sommersport i skarpe billeder
Her får du sommersport i skarpe billeder

Her får du sommersport i skarpe billeder

Share

Sommeren byder på masser af sport på skærmen denne sommer – og det er tilmed i HD

Hvis du ikke selv kan være med på stadion, i håndboldhallen eller stå som tilskuer langs Frankrigs smukke landeveje, så er det jo godt, at der findes et alternativ: nemlig tv’et.

Vi elsker at se sport på husalteret, men det klassiske tv ligner ikke længere sig selv. De fleste af os har for længst taget springet til tv’er med skarpe HD-billeder, og vi er ikke længere låst til sofaen, men kan på mobile enheder se sommerens dramatiske sportshøjdepunkter på farten.

HD står for high definition eller på dansk: høj opløsning. Udover tv kan også rigtig mange bærbare computere, pc-skærme og tablets vise billeder i HD. Fordelen ved HD er, at du får et deltaljeret billede, som ikke laver hakker, selvom motivet er i hurtig bevægelse. HD er derfor som skabt til ræs på Le Mans og lynhurtige hopskud på håndboldbanen.

HD findes groft sagt i to udgaver: 720p og 1080p. Eller HD og full HD. Den første udgave har, som navnet antyder, den laveste opløsning af de to. Tv med 720p er ikke så udbredt længere og ses mest i 32”-skærme og derunder. Det er tv’et, vi køber til sommerhuset, soveværelset eller børneværelset. Men snart fås der ikke længere tv-apparater med denne opløsning. Full HD er langt den mest udbredte opløsningsstandard i dagens nye tv’er.

HD i den lave standard

I dag har stort set alle tv-stationer taget konsekvensen, og de to dominerende stationer, DR og TV 2, udsender al sommerens sport i HD.
Alle stationer sender i den ”lave” standard 720p. Forklaringen fra TV 2 er, at selvom tv-udsendelser produceres i 1080p (helt korrekt 1080i-teknologien, som sparer på datamængden), så konverteres signalet til 720p, inden det når din tv-skærm. Ifølge tv-stationen giver 720p det bedste billede med den plads, der er til rådighed i æteren, også kaldet båndbredden.

Desuden skal du have en ret stor skærm – i de fleste situationer et format på mindst 55” – for at få fuldt udbytte af et tv-signal i 1080p, og det er der stadig mange af os, der ikke har.

Men igen: Udviklingen vil formentlig ændre sig inden for få år. Snart vil tv-stationernes signal være oppe i full HD-niveau. Bare ikke denne sommer.

Se også:  Samsungs stærkeste smartphone lanceres næste uge

Sport på farten

Det handler dog ikke kun om store skærme. Mange af os ser ligeså meget tv på pc’er eller mobile enheder. Tablets, smartphones og bærbare computere er i dag en nem adgang til sport på farten.

DR har udgivet appen DR TV, og hos TV 2 kan kunderne streame sport via TV 2 PLAY til næsten alle typer enheder, også de mobile. Så hvis ellers sendeforholdene er i orden, og dit abonnement understøtter høj
datahastighed, kan du komme til at se HD-sport uanset, hvor du befinder dig.

Sport i HD på DR:

Aftentour (Tour de France)
Post Danmark Rundt (live-sendinger)

Sport i HD TV 2:TV 2:

Le Mans
Tour de France
TV 2 på Tour

TV 2 SPORT:

VM i kvindefodbold
VM i svømning
VM i badminton
VM kano og kajak
La Vuelta a España (Spanien Rundt)

Sport i TV3TV3 Sport 1:

Wimbledon

HD-skærmopløsningen har fået konkurrence af Ultra HD, ofte kaldet UHD eller 4K. Ultra HD firdobler antallet af billedpunkter på tv-skærmen i forhold til full HD. Der findes dog endnu ikke voldsomt meget indhold i 4K – og slet ikke direkte udsendelser som eksempelvis sport. Der har været eksperimenteret med direkte 4K-transmissioner af for eksempel amerikansk fodbold i USA og rugby i England, men forvent ikke direkte 4K-sport før tidligst ved vinter-OL i 2018.

Allerede i dag kan du købe tv-modeller med Ultra HD-skærm, og de kan opskalere HD-signaler fra udsendelser eller Blu-ray-afspillere, så indholdet vises i 4K. Selvom det ikke er et ægte 4K-billede, men en kunstig opskalering, fungerer det i praksis godt, viser test, så der er en reel gevinst ved at investere i et af de nyeste og mest avancerede tv’er, hvis du vil have endnu større sportsoplevelser hen over sommeren.

Jagten på den gule trøje

Intet tour-år uden et spil om verdens formentlig mest kendte og berømmede cykelløb. Du sætter holdet, giver ordrerne og forløser strategien på landevejen. Spillet indeholder 11 etaper, og du kan gennemføre løbet, spille i splitscreen, i co-op mode eller møde andre ryttere online.

[pt id=’2035540′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Spil til PS4 /PS4 og Xboxone
Udgiver: Pan Vision Udkommer: 18/6

Fladskærm uden flimmer

LG’s superskærm leverer ikke alene UHD. Fremover vil dine sportsudsendelser både stå knivskarpt og helt uden flimmer, for softwaren bag er designet til at håndtere lynhurtige billeder hurtigt og præcist. Samtidig er det smarte tv nemt at styre, og menuerne dækker ikke for håndboldbraget, hvis du skal justere noget midt i kampen.

[pt id=’2035545′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: UHD-tv
Skærmtype: LED
Opløsning: UHD 3840 x 2160 pixel
Skærmstørrelse: 55”
3D: Ja
Smart-tv: Ja

Se også:  Lynhurtig Samsung-SSD med enorm kapacitet - få helt op til 8TB

Et 720p HD-tv har 1280 x 720 pixel (billedpunkter), og et 1080p full HD-tv har 1920 x 1080 pixel. Mange kan næppe se forskel, når de ser almindeligt tv. Den højere opløsning får først betydning, hvis du spiller konsolspil eller ser en Blu-ray-film, som begge kan vise indhold i full HD (1080p).
De nye tv’er med Ultra HD (4K) har dobbelt så mange pixel både lodret og vandret og derved i alt fire gange så mange pixel som et full HD-tv: 3840 x 2160 pixel.

Bedre lyd under skærmen

Selvom de fleste fladskærme i dag viser imponerende billeder, så har lyden ikke altid fulgt med. Lyd-planken fra Sonos har ikke færre end ni højttalere, som giver ekstra rumklang og fylde. Ikke alene under sportsudsendelser, men også til konsolspil, film og musik. Du kan udbygge Sonos-systemet med højttalere i flere rum og streame fra Android, pc og Apple-enheder.

[pt id=’2035544′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Soundbar
Subwoofer: Nej
Wi-Fi: Ja
Bluetooth: Nej

Nem og let på farten

Blot 18 mm tyk og med masser af kræfter. Den bærbare fra Lenovo har 4 GB ram og en i3-processor pakket under det enkle kabinet. Med 500 GB harddisk er der god lagerplads til feriebilleder og spil. Der er HD-grafikkort og en HDMI-udgang, som gør det nemt at sende højopløst indhold op på en større skærm, for eksempel et tv.

[pt id=’2035542′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: Bærbar Windows 8.1 computer
Processor: Intel i3-401U
Skærm: 13,3” HD-skærm (1366 x 768 pixel)
Vægt: 1,52 kg

Eksklusivt UHD-tv

Er du klar til UHD, den ultrahøje opløsning? Samsungs smalle, elegante topmodel leverer en opløsning, som med garanti vil forkæle din tv-oplevelse. Streaming, spil og film har aldrig stået så klart og detaljeret, og dine Blu-ray bliver ekstra skarpe med 4K-opskalering. Takket være to indbyggede tunere kan du også optage et program, mens du ser et andet.

[pt id=’2035546′ size=’large’ link=’file’]

 

Fakta
Produkttype: UHD-tv
Skærmtype: LED
Opløsning: UHD 3840 x 2160 pixel
Skærmstørrelse: 55”
3D: Ja
Smart-tv: Ja


TAGS
HD
lenovo
LG
Samsung
Sonos
sport

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S