Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her får du bedre adgang til den spændende e-sport

134 millioner ser med, når verdens bedste computer-spillere mødes i kæmpe internationale turneringer. For at give danskerne bedre adgang til den fantastiske underholdning har FONA sammen med eSport.dk lavet et dansk forum med turneringer og events.

Af Natasja Broström, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

F or de fleste af os er computerspil sjov afslapning foran skærmen. Men for en mindre skare af gamere er spil som Counter Strike, Heartstone og League of Legends en passion, som dyrkes igen og igen, indtil man er blandt verdens bedste. Computerspil er blevet en sportsgren, og interessen for denne e-sport – elektronisk sport – har på få år også fået tag i mange danske spillere.

For at give endnu flere danskere adgang til denne spændende verden har FONA indgået et samarbejde med de erfarne folk bag eSport.dk, som er et forum for spillere på konkurrenceplan.

Hjemmesiden hedder eSport.dk, og meningen er, at spillere her skal kunne finde sammen i hold og forberede sig til turneringer. På siden annonceres også kommende turneringer og begivenheder inden for dansk e-sport, og du kan søge efter holdkammerater, teknikere til jeres holds hjemmeside eller nye holdledere og læse nyheder fra e-sportens verden.

Turneringerne afholdes i populære holdbaserede spil som Call of Duty: Advanced Warfare og Counter Strike: Global Offensive samt det taktiske, turbaserede kortspil Heartstone og arena-kampspillet League of Legends.

Millioner på spil

E-sport fik sit gennembrud i 1990’erne, hvor mulighederne for at spille online mod andre hold blev væsentlig forbedret. Gennembruddet kom i Asien. Men siden er USA og Europa også hoppet med på bølgen.
Live-udsendelser fra turneringerne, som oftest afholdes i Sydkorea, trækker millioner af tilskuere, der følger med online eller fra salen. I dag sker det også via amerikanske web-tv-kanaler og en spilstreamingtjeneste som Twitch, hvor du også kan følge bestemte hold, bestemte spil eller selv dele dine spiloplevelser.

I alt er 134 millioner interesserede koblet på, når e-sportens mestre mødes i internationale turneringer, hvor præmiesummer i millionklassen er på højkant. For eksempel var der over 2,6 millioner dollar (godt 17 millioner danske kroner) i samlet præmiesum, da der i januar 2015 blev afholdt turnering i arena-spillet Smite. Det er altså ikke nogen nichebegivenhed længere, når spilnørderne tumler sammen. Det er big money og stort drama.

Kraftfuld gamingmaskine

Solid bærbar med 15,6” fuld HD-skærm, som kan
håndtere det meste inden for tungt grafisk arbejde, herunder spil. Du kan nyde spillene på farten, eller via HDMI sende spillet videre til en ekstern skærm. Skuddene og bragene får ekstra kraft fra Dolby Advanced Audio v2 og indbyggede højttalere fra JBL. Maskinen er en kraftfuld fætter med hele 16 GB ram og en harddisk med plads til 1 TB. Lenovos bærbare har naturligvis indbygget kamera, så du kan videochatte med andre eller optage dine kommentarer til spillene og dele det på nettet.

FAKTA
Produkttype: Bærbar Spillecomputer
Skærm: 15,6” fuld HD (1920 x 1080 pixel)
Processor: Intel i7 Quad Core
Grafikkort: Nvidia Geforce GTX 860M, 4 GB ddr5, HDMI

Køreklar konsol

Et par ledninger tilsluttes, der kobles op på nettet, og du er klar. PlayStations spillekonsol er med sin otte kernede Jaguar-processor og 8 GB gddr5 ram en af markedets hurtigste, og den afvikler selv de kraftigste titler uden brok. Du kan købe masser af spil fra butikken og hente diverse apps, som optager og deler dine spiloplevelser og forvandler konsollen til et mekka for film, tv-serier og musik. Samtidig får du formentlig markedets bedste kontroller med i købet.

FAKTA
Produkttype: Spillekonsol
Processor: AMD Janguar 64-bit Octa Core
Harddisk: 500 GB
Blu-ray: Ja

Lyd uden grænser

Skal lyden være i top, og friheden uden grænser, så har SteelSeries lavet et headset, som det hverken giver hovedpine at bære, og hvor du ikke skal bakse med besværlige ledninger. H-Wireless kan tilmed give dig lyd i 7.1 Dolby Surround, så dine spil får endnu flere detaljer, hvilket kan give fordele i spil, hvor fjenden kommer snigende. Hovedtelefonerne kan bruges til både konsol og pc, og du løber aldrig tør, da det ene af de to medfølgende batterier lader, mens du spiller.

FAKTA
Produkttype: Trådløst headset
Mikrofon: Ja
Kabler: Ja, til blandt andet optisk,
USB og mobil
Vægt: 297 g (uden batteri)

Markedets hurtigste taster

Når kampen spidser til, er hastighed afgørende. Men også præcision og mulighed for at programmere et tastatur til perfektion har indflydelse på et godt strategi- eller skydespil. Alt dette og mere til får du med SteelSeries M800 gamer-tastatur. De mekaniske taster med 3 mm vandring og 1,5 mm aktiveringspunkt er ifølge firmaet markedets hurtigste, og tastaturet kan programmeres i et uendeligt antal makroer med forskelligt baggrundslys.

FAKTA
Produkttype: Mekanisk spiltastatur
Antal taster: 114
Kablet: Ja
Anti-ghosting: Ja

Ræs på første klasse

Det officielle spil til årets Formula One World Championship. Tag styringen over nogle af verdens heftigste biler, tag teten på banen og oplev stemingen på tribunerne. Du kan køre alene eller kæmpe mod vennerne i Online Practice Sessions om at nå målstregen først. Det hele serveret i den lækreste og smidigste grafik nogensinde takket være den nye spil-motor.

FAKTA
Produkttype: Spil
Platform: Pc, Xbox One, PS4
Udgiver: Namco Bandai
Udkommer: Er udkommet

Magisk middelalderverden

Fans af monsterjægeren Geralt bliver ikke skuffede i denne tredje fortælling fra en verden fyldt med magi og monstre. Grafikken, dialogerne og de computerskabte personer er mere troværdige end nogensinde, og du kan frit bevæge dig rundt og tage mod missioner, når det passer dig. Du har tilmed en hest til din rådighed.

FAKTA
Produkttype: Spil
Platform: PC, Xbox One, PS4
Udgiver: Namco Bandai
Udkommer: Er udkommet

Superhelt og superskurke

Gotham City er atter i fare, for Scarecrow er tilbage med et tæskehold af superskurke: Penguin, Two-Face og Harley Quinn. Heldigvis kan du som Batman styre Batmobilen og svæve over byens tage og lysende gader. Titlen er den fjerde i Arkham-serien, der lagde flot ud med det første Arkham Asylum i 2009.

FAKTA
Produkttype: Spil
Platform: PC, Xbox One, PS4
Udgiver: Warner
Udkommer: Er udkommet

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

”Live-udsendelser fra turneringerne trækker millioner af tilskuere.”

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]