Home » Mobiltelefon » Her er Windows Phone 8
Her er Windows
Phone 8

Her er Windows Phone 8

Share

Microsoft viste i går, hvad deres næste mobile styresystem vil byde på. Du kan blandt andet glæde dig til indbygget Skype, stor nfc-understøttelse og stærk integration med Windows 8

Der er bred enighed om, at Windows Phone 7 har været en klar forbedring over Microsofts tidligere forsøg med mobilstyresystemer, og nu kommer så opfølgeren, der skal gøre livet endnu lettere for dem med en Windows-mobil.

Windows Phone 8 blev præsenteret i går, og allerede ved første øjekast ser man forandringerne i form af en ny hovedmenu, hvor hver enkel tile kan justeres i den størrelse og den farve, man ønsker, mens der samtidig er ryddet lidt op i overflødige elementer.

Skype er integreret fuldt i systemet, men uanset hvilken VoIP-applikation du anvender, er videokommunikation væsentligt stærkere implementeret, så den håndteres på lige fod med almindelige samtaler.

Se også:  Du bestemmer hvordan OnePlus-mobilerne skal forbedres

Internet Explorer 10 er selvfølgelig en del af pakken og giver mange af de samme fordele som på Windows 8, eksempelvis fire gange hurtigere Javascript og fuld html 5-understøttelse. Samtidig er Nokia Maps nu også en del af systemet, så man får offlinekort, detaljeret rutevejledning og mulighed for at inkludere andre apps i navigationen.

En del af koden er identisk med Windows 8. Det gælder eksempelvis kernel, filsystem, netværkstjenester, mediesystemet, drivere og dele af sikkerhedssystemet. Den delte kerne får således betegnelsen Windows Core, og den vil gøre det muligt at udvikle applikationer for såvel mobil som desktop samtidig. Ulempen er, at enheder med tidligere Windows-systemer som det aktuelle Windows Phone 7.5 ikke vil kunne opgraderes til Windows Phone 8. I stedet får disse enheder en ny Windows Phone 7.8-version, som byder på nogle af forbedringerne fra Windows Phone 8.

Se også:  Monster Superstar S200 [TEST]: Alsidig højttaler med flot lyd

På nuværende tidspunkt understøttes dual core-processorer, i efteråret udvides med quad core-processorer, og på længere sigt giver systemet mulighed for understøttelse af op til 64 kerner. Windows Phone 8 understøtter også stærkere gpu’er og opløsning på op til 720p (1.280×720).

Nfc kommer til at spille en væsentlig rolle, ikke mindst som fundament for Microsoft Wallet Hub, som vil gøre det muligt at betale med mobilen og udveksle andre følsomme informationer. I systemet er der desuden en ny feature kaldet Tap + Send, som giver mulighed for at dele indhold mellem Windows Phone 8-apparater.

De første apparater med Windows Phone 8 kommer ud i efteråret, omkring samme tid som Windows 8 også lanceres.


TAGS
mobilstyresystem
nfc
Nokia Maps
Skype
VOIP
Windows Phone 8

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S