Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er Samsungs konkurrent til iPad mini

Galaxy Note 8.0 har skærm på otte tommer, kommer med S Pen, og så kan du også ringe fra den.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Kan du nøjes med 7-8 tommer på din tablet, er der efterhånden et bredt udvalg af mini-tablets derude. Samsung kommer nu med sit bud på en tablet i denne kategori.

Galaxy Note 8.0 har som navnet antyder skærm på otte tommer (1280x800 pixels, 189 ppi). Den måler 210,8 x 135,9 mm og vejer 338 gram. Som Galaxy Note-mobilerne og Galaxy Note 10.1 kommer den med interaktiv S Pen, og præcis som disse kan du også foretage mobilsamtaler fra Galaxy Note 8.0. Dermed adskiller den sig en smule fra både Nexus 7 (læs vores anmeldelse af Nexus 7 her) og Apples iPad mini (læs vores anmeldelse af iPad mini her).

I maskinen sidder en 1.6 GHz A9 quad-core processor, 2GB RAM og enten 16 eller 32GB hukommelse i maskinen. Der er desuden plads til microSD-kort på op til 64GB. Bagpå er der 5 megapixel kamera og foran 1,3 megapixel kamera. Forbindelserne inkluderer WiFi 802.11 a/b/g/n (2.4 & 5 GHz), WiFi Direct, AllShareCast, BT4.0 og USB2.0.

Operativsystemet er Android 4.1.2. (Jelly Bean), og Samsung har desuden suppleret med sin egen software, så det eksempelvis er muligt at.dele skærmbilledet op og gøre flere ting på én gang.

Ved hjælp af kalenderens S Planner og skabelonerne i Practical S Note, er det nemt at planlægge og være produktiv. Note 8.0 kan også bruges som universel fjernbetjening til dit Smart TV, digitalboks eller blu-ray-afspilleren. Med funktionen Advanced e-reader indstilles skærmen automatisk, således at lysstyrken og kontrasten gør det behageligt for øjnene at læse på skærmen i timevis. Ingen trætte øjne, når krimien er for spændende til at lægge fra sig. Smart Stay sørger for at pauseskærmen ikke aktiveres, så længe du har øjnene på skærmen.

Galaxy Note 8.0 er i butikkerne i løbet af andet kvartal til en vejledende pris på 4.699 kroner for 4G-udgaven og 3.400 kroner for WiFi-udgaven.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere