Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er OnePlus' nye magiske mobil

Kameraet forsvinder, når du ikke bruger det på den nye OnePlus Concept One, som netop er blevet fremvist.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Irriterer den store kamerabule på bagsiden af mobilen dig? Så har OnePlus nu løsningen.

Med Concept One har de skabt den første smartphone med usynligt kamera. De første smådetaljer blev afsløret i fredags, men nu er mobilen officielt fremvist for offentligheden. Det skete ved den igangværende CES-messe i går aftes.

Organisk glas

Telefonen er resultatet af et samarbejde med McLaren, den den første smartphone der benytter elektrokromisk glas til at skabe et usynligt kamera.

Glasset bruger organiske partikler, der kan skabe forandringer i gennemsigtigheden, så glasset over kameraet kan gå fra uigennemsigtigt til fuldstændig klart på et splitsekund.

Dette gør, at bagsiden af telefonen er fuldkommen ren og uspoleret, når kameraet ikke er i brug. Glasset giver også en praktisk fordel, idet det fungerer som et såkaldt pol-filter, der gør det nemmere at tage skarpe, detaljerige billeder i skarpt lys.

Brugen af elektrokromisk glas er inspireret af McLarens 720S luksus-sportsbil, hvor taget kan ændre toning, så mindre lys falder ind. Derudover blander OnePlus Concept One også både glas og læder, som er holdt i den ikoniske McLaren papaya orange - en hyldest til McLarens rige motorsportshistorie og den nuværende McLaren Formel 1-bil.

Første gang i en smartphone

Selvom elektrokromisk glas allerede er blevet brugt i biler og i fly i begrænset omfang, så er det ekstraordinært arbejde fra OnePlus' R&D-hold, der har resulteret i, at teknologien nu for første gang finder vej til en smartphone med OnePlus Concept One.

En af de største udfordringer var, at glasset skulle være exceptionelt tyndt og let, uden at det blev skrøbeligt. Elektrokromisk glas er som regel sammensat af to glaspaneler med et farveskiftende materiale imellem. I OnePlus Concept One er glasset langt tyndere end gennemsnittet. Her er glaspanelerne i hver især 0,1mm tynde, hvilket giver hele glasset en tykkelse på blot 0,35mm, hvilket er lige så tyndt som beskyttelsesfilm til smartphones.

Det usynlige kamera i OnePlus Concept One er blevet testet omhyggeligt for at give den hurtigste og bedst mulige oplevelse. Som resultat tager det blot 0,7 sekunder for glasset at skifte fra sort til gennemsigtigt, hvilket er hurtigere end kameraets egen fulde aktiveringstid. På tværs af industrien, er det det hurtigste skifte - og endda med et minimalt strømforbrug. OnePlus har brugt næsten otte måneder på at teste mere end 100 forskellige indstillinger før den bedste løsning blev fundet.

Som navnet antyder er Concept One en konceptmobil og derfor ikke på vej på markedet i nærmeste fremtid. Men det skulle undre os, hvis ikke vi kommer til at se en mobil, der gør brug af det usynlige kamera i løbet af året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere