Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er næste version af Windows - prøv den gratis

Microsofts har løftet sløret for den næste version af deres styresystem, som har fået navnet Windows 10. En gratis prøveversion er klar allerede fra i dag ...

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Ved et pressemøde i aftes præsenterede Microsoft den med spænding ventede efterfølger til Windows 8. Styresystemet har overraskende nok fået titlen Windows 10, og det betegner overgangen til en tættere integration mellem alle Windows-enheder.

Windows 10 tilpasser sig den specifikke enhed, som den enkelte anvender og giver dermed en sammenhængende brugeroplevelse - uanset om man bruger en pc, tablet, smartphone, Xbox eller mindre enheder.

Læs også: 10 gratis Microsoft-programmer

Windows 10 vil dermed være platformen, der kan afvikles på tværs af alle enheder og større datacentre, så Windows-brugere er gearet til en fremtid, hvor endnu flere enheder er forbundne via internettet – også kaldet Internet of Things.

Én app til alle enheder

Windows 10 leverer desuden en konsolideret platform til app-udviklere, som favner alle typer af enheder i én samlet app store. Det betyder, at udviklere nu blot skal skrive en applikation én gang og gøre den tilgængelig på tværs af forskellige enheder. Dette vil lette udviklingsarbejdet og give endnu flere muligheder for brugerne.

Windows 10 er udviklet til at inkludere næsten alle de behov, som virksomheder stiller til sine it-systemer, og de er bygget direkte ind i operativsystemets kerne.

Et af de største fremskridt i Windows 10 er inden for brugeridentitet, som mindsker risikoen for sikkerhedsbrud, datatyveri og phishing. Windows 10 forbedrer også virksomheders evne til at beskytte data ved at separere og gruppere data helt nede på applikations- og filniveau. Dermed er virksomhedens data beskyttet, uanset hvor de lagres eller deles.

Læs også: De bedste fif til Windows 8.1

Administration og udrulning af Windows 10 er gjort lettere, så virksomheder kan nedbringe omkostningerne, der er forbundet med at tage operativsystemet i brug. Man får mulighed for in-place-opgradering direkte fra Windows 7 og 8/8.1, hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt at slette og gendanne enheder før en opgradering. Virksomheder får ligeledes fleksibilitet til at vælge, hvor hurtigt de ønsker at implementere de seneste forbedringer i Windows, og de enkelte virksomhedsbrugere får mulighed for at give direkte feedback, som vil hjælpe med at gøre Windows 10 endnu bedre.

Virksomheder kan ligeledes skræddersy deres Windows Store, så den er tilpasset virksomhedens miljø. Det betyder blandt andet en nemmere distribution af apps til virksomhedens brugere og en helt ny og fleksibel licensstruktur, så virksomheder fremadrettet kan købe apps på volumen-licenser og i øvrigt genbruge licenserne i forhold til de aktuelle brugere.

Allerede fra i morgen kan du hente en prøveversion af Windows 10. Her får du blandt andet:

•Udvidet startmenu: Den velkendte startmenu er tilbage med hurtig adgang til de funktioner og dokumenter, som folk anvender mest, med blot ét klik. Man kan gøre den nye startmenu til sin egen ved at vælge hvilke favoritapplikationer, programmer og hjemmesider, den skal vise.

•Applikationer kører i et vindue: Applikationer fra Windows Store åbner nu i samme format som programmer fra skrivebordet. Apps kan nu vises i forskellige størrelser og flyttes rundt på skærmen og de har små titelbjælker i toppen, så det bliver nemmere at udvide, minimere eller lukke applikationen med et enkelt klik.

•Forbedret snap-funktion: Det er nu blevet nemmere at arbejde med flere apps på samme tid med den forbedrede snap-funktion. Man kan nu have op til fire apps kørende på samme skærm i et nyt layout med fire kvadrater. Windows 10 tillader også, at andre applikationer og programmer kører sideløbende, og giver forslag til hvilke andre åbne applikationer, du kan vælge at få vist på skærmbilledet.

•Ny Task View-knap: Værktøjslinjen har desuden fået en ny funktion, som giver brugeren ét samlet overblik over aktive apps og filer, og som giver mulighed for, at brugeren nemt kan skifte imellem dem og få adgang til andre skriveborde ved blot et klik.

•Flere skriveborde: I stedet for at mange applikationer og dokumenter overlapper hinanden i ét skrivebordsmiljø, kan man nu nemt oprette og skifte mellem flere forskellige skriveborde afhængig af mål og projekter. Man kan eksempelvis have et skrivebord til arbejdsbrug og et andet til fritidsbrug.

Prøveversionen af Windows 10 kan hentes her: http://preview.windows.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere