Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er LG’s nye topmobil

Optimus G er LG’s nye flagskib inden for smartphones. Mobilen understøtter 4G og har 13-megapixels kamera samt en kraftig processor, som tillader "cross-tasking".

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi skal ikke mange år tilbage, før vi kun kunne drømme om en stor kluntet computer med de specifikationer, som mobiltelefonerne nu kommer med. At de så samtidig udfylder funktionen som kompaktkamera, gps, musikafspiller og meget andet, gør kun de små apparater endnu mere imponerende.

LG’s nye smartphone er et godt eksempel på, hvad der i dag kan lade sig gøre. Android-mobilen er udstyret med firekernet Snapdragon S4 Pro-processor med tilhørende Adreno 320-grafikprocessor. Det giver ikke blot mulighed for multitasking, men også ”cross-tasking”, som er et nyt begreb, LG har fundet på. Mens multitasking indebærer, at man kan have flere applikationer i gang på samme tid, betyder cross-tasking, at brugeren kan anvende applikationerne simultant og udføre mere komplekse opgaver på skærmen.

Det kunne eksempelvis være Qslide, som gør det muligt for brugeren at benytte to programmer eller funktioner på skærmen på samme tid ved hjælp af et transparent lager. For eksempel kan du sende en sms, mens du ser en video, eller du kan videresende en mail, mens du ser på et kort. En anden mulighed er Live Zooming, som lader brugeren zoome ind og ud på skærmbilledet, selv når en video afspilles. Eksempelvis kan man zoome ind på et vejskilt i filmen, man ser, for at se, hvor handlingen finder sted, mens filmen fortsat spiller.

Læs også: Test: Androide med fire kerner.

Skærmen har Zerogap Touch-teknologi og er et True HD IPS+Display, som er 27 procent tyndere end tidligere modeller, så Optimus er blandt de slankeste smartphones på markedet. Det nyudviklede batteri fra LG Chem har en levetid på 800 opladningscyklusser, så der er længere mellem opladningerne end de fleste andre mobiler.

Optimus G sælges med 8MP og 13MP afhængigt af områder, men desværre får vi ikke at vide, om dem med 13MP vil være at finde på de danske versioner. Men i hvert fald skulle det være sikkert, at der er smart shutter, som hjælper med at stabilisere, hvis kameraet ryster eller motivet er i bevægelse, samt stemmeaktiveringsfunktionen ”cheese shutter”, som gør det let at tage et billede ved blot at sige ”cheese” eller ”kimshi”. Ud over dette er der også en funktion til lysstyrke, som aktiveres automatisk, når kameraet anvendes i mørkere miljøer, for at give et billede med mindst mulig støj.

Som både iPhone 5, den kommende Lumia 920 fra Nokia og flere andre nye smartphones understøtter LG Optimus G også lte, så du kan gå på det hurtige 4G-netværk.

Prisen er dog endnu ikke offentliggjort, og der vil også gå lidt tid, før du kan få fingrene i den herhjemme. LG Optimus G lanceres i Korea i løbet af denne måned, efterfulgt af Japan og andre udvalgte markeder i oktober, men vil først være at finde på det europæiske marked i løbet af det første kvartal i 2013.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere