Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er julens største internetfælder

Julen er en højtid, som de fleste glæder sig til, inklusiv it-svindlerne. Det er derfor den tid på året, hvor utallige personer bliver frarøvet penge verden over. IT-sikkerhedsekspert kortlægger de største svindelnumre og giver tips til, hvordan du kan få en sikker jul på nettet.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Falske webshops

Flere og flere danskere køber julegaver på nettet, hvilket giver en forklaring på det stigende antal falske webshops, vi ser op til jul. For at spotte de falske webshops er det en god idé at starte med at kigge efter virksomhedens kontaktoplysninger. Finder du ikke adresser, telefonnumre eller et CVR-nummer, er det ofte et tegn på fup. Du kan kontrollere CVR-nummeret på cvr.dk for at være sikker på, at der ikke står svindlere bag webshoppen.

Vær ekstra opmærksom på mærkevarer, der bliver solgt til meget lave priser. Ofte er der tale om tøjmærker, solbriller og elektronisk udstyr. En god idé er at tjekke webshoppen på enten Pricerunner.dk eller Trustpilot.dk. Hvis der tilbydes rabatter på op til 70 procent på mærkevarer, er det ofte for godt til at være sandt, siger Janus R. Nielsen fra it-virksomheden www.anytech365.com

Jule-Phishing

Phishing er udbredt som aldrig før i tiden op til jul, og svindlernes kreativitet fejler ikke noget. Phishing er en metode, der går ud på at lokke fortrolige oplysninger ud af dig, så svindlerne kan få adgang til bankkonti og passwords og dermed stjæle dine penge.

I december måned skal du være ekstra opmærksom på falske mails fra personer, der udgiver sig for at være kendte organisationer. Svindlerne vil bl.a. bede om penge til gode formål, lokke dig ind på en falsk internetside eller fortælle at du har vundet penge i et julelotteri, hvor de beder dig om at bekræfte dine oplysninger. IT-ekspert Janus R. Nielsen anbefaler, at man omgående sletter disse mails eller tager direkte kontakt til den pågældende organisation.

Facebook-Fup

Ligesom det stigende antal falske webshops, ser vi også et stigende antal falske profiler på Facebook. Svindlerne bag de falske profiler sender venneanmodninger rundt i håb om at blive venner med dig på Facebook og dermed få fingre i dine personlige oplysninger og i sidste ende dine penge.

Vær forsigtig med at acceptere anmodninger fra personer, du ikke helt ved, hvem er, advarer Janus R. Nielsen. Hvis en svindler har held med at få din venneaccept og derefter får dig til at installere en falsk applikation, kan vedkommende sende links, mails og apps ud til alle dine kontakter. Du skal også være kritisk med hvilke links, du klikker på og hvilke apps du installerer, også selvom de er slået op på din vens væg. Hvis du mener, at du har spottet en svindler, så er det en god idé at anmelde den falske profil til Facebook, så den kan blive blokeret.

It-svindlerne er kreative, når det gælder internetfælder op til jul. Janus R. Nielsen og AnyTech365 tilbyder i den forbindelse gratis råd og vejledning til alle, der har spørgsmål til de mange internetfælder, der kan indtræffe i december måned.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere