Home » Stationær computer » Her er hemmelighederne bag den perfekte gaming-maskine
Her er hemmelighederne bag den perfekte gaming-maskine

Her er hemmelighederne bag den perfekte gaming-maskine

Share

Hvis du er entusiastisk gamer og fantaserer om at skabe den perfekte gaming-pc, så får du den komplette introduktion til bundkortet her

Spille-pc’er fik deres debut i 1980’erne (specifikationerne vil nok i dag få dig til at grine). I 00’erne var specialbyggede maskiner udbredte, og i dag kan du næsten finde alt, hvad du har brug for, direkte fra hylderne. Det kan være alt fra farvede kabler til hele systemer svøbt i lys. At pille ved multiplikatorer og clockfrekvenser er mainstream.

Hvis du sammensætter en gaming-maskine, skal du naturligvis have et bundkort, men er et gaming-bundkort prisen værd? Hvad gør det egentlig for at forbedre dit spil? Sagt med et ord: overclocking. Dette er reelt, hvad det hele drejer sig om, nemlig at klemme hver en dråbe ydeevne ud af din processor og dine undersystemer.

De fleste, som vil bygge selv, ved, det handler om en stor køler, en ulåst processor og det rigtige bundkort-chipset. Men at få det rigtige bundkort til at binde disse ting sammen kan gøre hele forskellen …

Pålidelig overclocking handler om at levere stabile spændinger under kølige forhold. Det er her bundkortets spændingsregulatormoduler (VRM’er) træder i aktion og sænker spændingen fra din strømforsyning (normalt fra 12V-skinnen) til den lave spænding, du ønsker for processorkernen, typisk 1,3V eller deromkring. Alle bundkort har dem, men de, som sidder på et gaming-bundkort, er specielt smarte.

Se også:  7 stærke råd før du køber en konvertibel bærbar

Et godt, klart signal uden op- og nedture er nøglen her. Når du nærmer dig grænserne for CPU-ens kapacitet, ødelægger modulerne al det sjove, især spændingsfaldene. En VRM har fire hoveddele: kondensatorer, spoler (induktorer), metaloxid-halvleder-felteffekttransistorer (MOSFET’er) og en PWM-controller (en pulsbreddemoduleringschip).

VRM-systemet er reguleret af PWM-controlleren, som sender styresignaler via drivere til hver fase (integreret kredsløb for driveren er ofte inkorporeret i MOSFET-chips). Meget simpelt sagt bliver input fra strømforsyningen fodret ind i MOSFET’erne, derefter gennem en opsætning af spoler og kondensatorer, indtil en jævn lavspænding leveres til din chip.

Kondensatorerne er passive enheder, der hjælper med at udjævne et signal, og japanske kondensatorer har generelt høj kvalitet. Kondensatorer er ofte nævnt med en ”K”-klassifikation, for eksempel 10K. Dette viser levetiden for kondensatoren, så en 10K-kondensator skal vare i 10.000 timer. Det er ikke engang 14 måneder, hvis dit system permanent er tændt.

Denne levetidsklassificering måles ved en driftstemperatur på 105 grader, som kondensatoren ikke bør nå, medmindre du ikke har fået styr på kølingen. Kondensatorer lever længere ved lavere temperaturer, en fordobling sker for hvert dyk på cirka 10 grader. De holder også længere under lave belastninger.

Kondensatorer behøver ikke at være af japansk oprindelse, og en 10K-kondensator kan holde i årevis under de rette omstændigheder.

Du kan forvente, at en kondensator varer fire til ti, måske flere, gange længere end klassifikationen, hvis den ikke misbruges. Kondensatorer stopper ikke bare med at arbejde (hvilket udelukker lækage). I stedet dykker deres præstation.

Se også:  Guide: Få det fulde udbytte af OneDrive

Vigtigere er rippelstrøms-tolerancen, målt i mArms (engelsk for ”milliampere root mean square”, på dansk også kaldet effektiv værdi) – jo højere jo bedre. 5000 mArms er godt, 2-3000 mArms er gennemsnitligt.

Høj kapacitance (evnen til at opbevare elektrisk ladning) hjælper også med at håndtere store belastninger. Denne måles i mikrofarad; over 1000uF er kluntet, 600uF eller under er bedre. Gennemgang af specifikationer hjælper med at holde belastningen nede, da kondensatorer kører mere effektivt under lavere belastninger.

Kondensatorer er kablet forskelligt alt efter design, nogle bruger få og store, andre VRM’er kører med mindre i et parallelt setup. Præcise detaljer kan være svære at grave frem, så at afgøre, om du har fundet en god opsætning, er lidt af en tryllekunst.

Spoler er afgørende for at sænke spændingen. Alle spoler er induktorer, men ikke alle induktorer er spoler. Induktorer modstår ændringer i spænding på grund af det magnetiske felt, de skaber, smart nok uden at producere meget varme. Se efter såkaldte Super Ferrit Chokes (SFC) eller variationer af legerede spoler. Her er fancy materialer af det gode.

TAGS
byg selv
gaming computer
Tips og tricks

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S