Free Medical Dictionary for Windows er præcis, som navnet lover, et medicinsk opslagsværk, der kan anvendes af enhver Windows-bruger.
Det er selvfølgelig et nicheprogram for særligt interesserede eller professionelle, men når vi tager programmet med, er det også for at vise alsidigheden af programmer, man kan finde på internettet. Med dette engelsksprogede program kan du slå et utal af lægelige begreber op.
——————————————————————————————–
Pengemanager er en app til Android-enheder, hvor du kan holde styr på privatøkonomien. Med appen kan du opstille et budget. Indsæt alle dine indtægter, og skriv de faste udgifter ind i appen. Udgifterne inddeles i appens forskellige kategorier.
Hvis du ikke kan finde en passende kategori til en bestemt udgift, kan du oprette en ny kategori. Med appen kan du hurtigt få et overblik over dine udgifter og indtægter om dagen, ugen, måneden eller i en anden afgrænset periode.
Du opretter nemt konti og får hurtigt overblik over økonomien uden hele tiden at skulle logge på din netbank. Man må dog leve med, at der fra tid til anden dukker reklamer op i gratis-appen.