Home » Andet » Her er din nye postkasse
Her er din nye postkasse

Her er din nye postkasse

Share

Vi har alle sammen fået en ny postkasse fra 1. november. Postkassen hedder e-Boks og er en digital postkasse, hvor al post fra det offentlige bliver sendt til. Læs med her, og find ud af, hvordan du får det bedste ud af den

Fra 1. november har alle danskere fået en såkaldt e-Boks, en digital postkasse, hvor al korrespondance med det offentlige skal foregå fremover. Det er her, du både modtager og afsender breve om skat, boligstøtte eller andre offentlige anliggender.

Faktisk kan du samle al din post herinde, for du kan melde meget af din traditionelle post til din digitale postkasse. Det kræver bare, at du sætter kryds de rigtige steder inde i din e-Boks. Postkassen har uendelig mængder plads til post, og du behøver aldrig at skifte adresse, selvom du flytter, for e-Boksen følger dit cpr-nummer og ikke din folkeregisteradresse.

Det lyder forjættende, men for mange ældre er det en udfordring at skifte fra papirbreve til elektronisk post. Derfor kører Datatid TechLife en artikelserie over tre numre med gode råd og tips, som du kan vise til en ældre person i din vennekreds eller familie.

[pt id=’2032952′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”På forsiden af www.e-boks.dk vælger du om du vil logge på eller oprette en postkasse.”‘]

På forsiden af www.e-boks.dk vælger du, om du vil logge på eller oprette en postkasse.

Kom godt i gang

For at komme på e-Boks, skal du gå ind på www.e-boks.dk og logge ind. Hvis det er første gang du skal logge på e-Boksen, skal du oprette dig selv som privat bruger. Du får valget mellem Digital Signatur og NemID. Hvis du vælger Digital Signatur, er det en kode, der kun gælder på den computer, som du opretter din e-Boks på. Vælger du NemID, kan du tjekke din digitale postkasse fra alle computere, tablets og smartphones – både i ind- og udland.

Når du nu er inde, skal du skrive dine personlige oplysninger under ”Indstillinger”, som du finder under punktet ”Menu” oppe til højre på siden. Under ”Indstillinger” kan du også aktivere mobiladgang til e-Boksen. Så kan du nemlig også tjekke post fra din smartphone eller tablet. For at logge på fra en mobil enhed skal du downloade e-Boks-app’en og skrive dit cpr-nummer, adgangskode og en aktiveringskode, som du får, når du slår mobilenheder til i e-Boksen.

Når du nu er på, skal du sørge for, at relevante virksomheder kan sende dig digital post. Der er en fane, der hedder ”Tilmeldinger” under ”Menu”. Her kan du finde de virksomheder, du ønsker, skal sende dig digital post fremover. Det er ikke alle private virksomheder, der har meldt sig til e-Boks, så du finder måske ikke alle dem, du modtager almindelig post fra. Du kan altid gå ind og tilføje eller fjerne virksomheder under den fane, der hedder ”Tilmeldinger”.

Du ser din post under ”Indbakke” ude til venstre. Her kan du vælge at se alle dine breve eller kun at se på dem, som du ikke har læst endnu. Hvis du kun vil se de breve, du ikke har læst før, skal du trykke på ”Ulæst post”.
Når du vil sende post, trykker du blot på ”Skriv ny post”. Når du så skal til at skrive mail-adressen på modtageren, bliver du sendt ind i et søgesystem, hvor du skal klikke dig frem til den rette modtager.

Det kan godt tage lidt tid, så det er en god idé at klikke af i ”Føj til favoritter” nederst i mailen, når du har fundet frem til den rette modtager – især hvis det er en mailadresse, du skal skrive til relativt ofte.

Få besked, når der er post

Fortæl din e-Boks, at du gerne vil have besked på enten sms eller din mail, når du modtager post. Så slipper du for at åbne din digitale postkasse hver dag bare for at tjekke, om der er noget. Du gør det med Menu > Indstillinger > Besked om ny post.

Der er mange flere muligheder med e-Boks – for eksempel kan du gemme personlige papirer som en dåbsattest i en evighedsmappe på nettet. Du kan også dele din adgang med andre, så I er flere, der kan tjekke samme postkasse, hvilket kan være smart, hvis der er fælles regninger. Alt dette kan du selv gå på opdagelse i, når du først er blevet sikker i brugen af din nye digitale postkasse.


TAGS
digital postkasse

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S