Home » Bærbar computer » Her er den bedste erstatning for din stationære
Her er den bedste erstatning for din stationære

Her er den bedste erstatning for din stationære

Share

Denne gang nåede vi kun at få seks deltagere med. Det burde gøre det let at fastslå, hvilken bærbar der er den bedste

Det vil sige, det besværliggjordes af de mange kriterier, der var at tage hensyn til, og de mange forskellige indfaldsvinkler til, hvad en bærbar skal kunne gøre. Vi kiggede på desktop replacements og vurderede derfor de bærbare ud fra, hvad vi syntes, man burde kunne forvente af en bærbar til dette formål.

Opgaven blev ikke gjort lettere af den nærmest identiske processorbestykning, og at skærmstørrelsen og skærmopløsningen var den samme for alle deltagere. Endvidere var alle skærme ikke-refleksive, så fordele og ulemper ved en eventuel glareskærm kunne ikke inddrages.

Kvaliteten på skærmene lå også ret tæt, så det blev meget hands on-vurderingen sammen med de forskellige features, de enkelte bærbare måtte have, der kom til at påvirke bedømmelsen.

Se også:  Asus Vivobook S14 [TEST]: Luksusfeatures til fornuftig pris

Et ikke uvæsentligt kriterium blev drevenes hastighed og selvfølgelig også den tilbudte lagringsplads. Her har forskellige brugere forskellige krav, og der findes selvfølgelig muligheder for at omgå spørgsmålet, om der er plads nok på drevet. Man kan tilslutte eksterne drev, nas-drev med mere.

Men vi var nødt til at vurdere ud fra den i de enkelte bærbares tilstedeværende hardware. Som det ses, scorede disse bærbare ikke særlig godt, hvad batterilevetiden angik. Det var heller ikke forventeligt af typen.

Selvom de egentlig ikke er beregnet til at arbejde ret længe væk fra en stikkontakt, er de stadig bærbare, der kan, og derfor må de vurderes ud fra deres evne til at kunne arbejde uafhængigt af lysnettet.

Se også:  HP Envy X360 [TEST]: Her får du det hele til rigtig god pris

Dommen faldt dog ikke så hårdt, som den ville have gjort ved mere mobile bærbare. Inden afgørelsens time skal det siges, at alle deltagende bærbare her vil være i stand til at løfte opgaven med at erstatte en stationær computer fuldt ud.

Har man meget høje krav, vil stationære computere til enhver tid kunne mønstre højere ydelse. Sådan er det bare, så længe en bærbar skal kunne flyttes og ikke fylde som en mindre kuffert.

For at opsummere testen så blev vinderen Vision NB3785. Det er en solid velkonstrueret bærbar, der har mange gode elementer, som samlet bærer den først over målstregen. Den har en ultrahurtig, men samtidig god stor harddisk.

[pt id=’2022500′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”MM-Vision Vision NB3785″‘]

MM-Vision Vision NB3785

Altså det bedste fra begge verdener. Den er hurtig på alle fronter, selvom den ikke er den hurtigste til at starte. I brug føles den meget responsiv, og grafikkortet rummer mange kraftreserver.

Der er mange gode features, herunder de mange tilslutningsmuligheder og den velfungerende baggrundsbelysning i tastaturet. Det er velsagtens ikke det bedste tastatur i testen, men stadig godt.

”Bedste køb” render HP Pavilion dv7-7080eo med. Det er testens billigste bærbar. Det er nu ikke kun derfor, men snarere fordi man her får virkelig meget hardware for pengene. Altså af den slags, a la masser af lagringsplads og blu-ray-drev, som giver brugerne mulighed for at gøre noget, de ellers ikke ville.

Det er langtfra den hurtigste bærbare, men hvis man kan undvære den højere hastighed, får man en bærbar med stor brugsværdi i form af tastatur og skærm eksempelvis.

[pt id=’2022498′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”HP Pavilion dv7-7080eo”‘]

HP Pavilion dv7-7080eo

ABook 760HD skal selvfølgelig have en ”Anbefaler”. Det er en super bærbar, der er ekstremt hurtig, så længe det ikke hovedsageligt er spil, det drejer sig om. Her får den små fradrag, men det er småting, og den generelle ydelse er virkelig skøn. Køber man denne, får man en virkelig hurtig bærbar med et fantas-tisk tastatur oveni. Den er heller ikke den dyreste, dog er 256GB lagringsplads i netop en desktop replacement lidt småt. Kan man se bort fra det, er det en fantastisk bærbar.

[pt id=’2022495′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”ABook 760HD”‘]

ABook 760HD

De sidste tre bærbare er gode på hver deres måde, de falder ikke igennem. Medion Erazer X7815 er en typisk gamingbærbar med masser af kræfter i den retning og gode features. Asus N76VZ er en designerbærbar i eksklusive materialer med god hardwaresammensætning. Godt med lagringsplads og virkelig god tastatur/touchpad-kombination.

Samsung Series 7 Chronos er en bærbar spækket med gode features: blu-ray-drev, ganske udmærket tastatur og glimrende touchpad. Testeksemplaret føltes dog subjektiv set lidt slæbende i brug, hvad harddis-kens hastighed angik.

[themepacific_accordion] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Læs indledningen her:

[/themepacific_accordion_section] [themepacific_accordion_section title=”Fakta”]

Læs testene her:

[/themepacific_accordion_section] [/themepacific_accordion]


TAGS
Laptop

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S