Home » Kamera » Her er den basale guide til… Action­kameraer
Her er den basale guide til… Action­kameraer

Her er den basale guide til… Action­kameraer

Share

Det er dejligt at komme ud og opleve noget – og trangen til at gense vores oplevelser og dele dem med andre er udbredt hos de fleste. Her kan du se, hvordan du indfanger disse øjeblikke

Efter at have tilbragt så lang tid derhjemme er vi nu vilde med at komme udendørs og få frisk luft og røde kinder. Restriktionerne er væk, og vi kan komme ud og opleve noget af det, vi er gået glip af. Nogle vil rejse, andre vil forsøge at komme i bedre form eller blot nyde naturen og udendørslivet til fods, på cykel eller ved havet. Og den trang er naturligvis blevet forstærket af den sommer, som vi nu har lagt bag os.

Naturligvis består en del af fornøjelsen i at dokumentere disse udendørsaktiviteter. Smartphones og konventionelle kameraer kan uden tvivl gøre god fyldest, når det gælder om at forevige vores udendørs færden, men de fleste af dem er alt for skrøbelige til at modstå at blive oversprøjtet med mudder eller dyppet i vand.

Testholdet anbefaler: De bedste actionkameraer til optagelser i det fri

Selv relativt venligsindede omgivelser som for eksempel en strand kan være nok til at ødelægge en konventionel enhed. I den situation er et egentligt actionkamera en langt bedre løsning til optagelse af videoer og stillbilleder – det kan nemt klare de omgivelser, som tager livet af smartphones og almindelige kameraer. Selv de mest avancerede modeller koster mindre end de fleste smartphones – det er derfor ingen total ulykke, hvis man kommer til at slå det i stykker.

Se også:  Testholdet anbefaler: De bedste actionkameraer til optagelser i det fri
Fordele ved Aktionkameraer

Foruden at kunne modstå elementernes rasen tåler moderne actionkameraer vandsprøjt, og nogle modeller kan man bruge under vandet uden et vandtæt hus. De er også fulde af praktiske funktioner – indbygget teknologi som videostabilisering er nu almindeligt udbredt og kan forvandle optagelser, der ellers ville være ubrugelige, til meget vellykkede sekvenser. Med digitale objektiver kan man skifte fra vidvinkel til tele med et tryk på en knap.

Næsten alle actionkameraer er ekstremt brugervenlige og udstyret med automatisk indstilling af eksponering, der giver fremragende resultater under langt de fleste lysforhold. Mere avancerede modeller kan også kombinere flere eksponeringer af det samme motiv og dermed føje dybde og detaljeringsgrad til ellers under- og overeksponerede dele af et billede.

Insta360 One R består af flere små moduler, der kan sættes sammen efter behov.

Selvom actionkameraer kan ligge i en lomme, vil man i de fleste situationer gerne montere dem på et stativ eller andet ekstraudstyr. Deres kompakte størrelse gør, at de er oplagte at bruge, hvis man vil placere dem steder, der giver en interessant synsvinkel – for eksempel under en mountainbike-hjelm, på spidsen af et surfbræt eller sågar på undersiden af et skateboard.

Se også:  Testholdet anbefaler: De bedste actionkameraer til optagelser i det fri

Det er normalt ikke noget problem for et actionkamera at blive monteret i en relativt sårbar position, fordi de er udviklet til at modstå nogle temmelig heftige knubs. I en GoPro-test, der gik galt, endte vi med at sende kameraet gennem baghjulet på en mountainbike i høj hastighed. Rytteren styrtede, og hjulet blev totalskadet, men GoPro-kameraet slap relativt uskadt fra miseren og blev ved med at optage, mens hele hurlumhejet stod på.

Der er mange actionkameraer at vælge imellem, og priserne ligger mellem 1000 og 8000 kroner. Den gode nyhed er, at selv de mest basale modeller giver aldeles hæderlige resultater. Men hvis man er parat til at betale mere, får man bedre objektiv, lyssensor og processor plus et kamerahus, der er mere robust og af bedre kvalitet. Hertil kommer flere avancerede funktioner.

TAGS
action
actionkamera
friluft

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S