Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Her er de skjulte tricks i iPhone

Der er masser af smarte funktioner i mobiltelefoner, som de fleste af os slet ikke er opmærksomme på. Her graver vi nogle af de bedste, skjulte iPhone-tricks frem. De fungerer fra iPhone SE og med iOS 11.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tag billeder uden at røre telefonen

Kamera-appen i iPhone har en stor og tydelig, cirkelformet knap nederst på skærmen. Når du berører den, tager telefonen et billede. Det kan være lidt akavet at skulle føre fingeren op til den virtuelle knap, så en genvej – som mange iPhone-ejere kender – er at bruge den fysiske volumenknap på siden af telefonen som udløser.

Men det kan blive endnu nemmere. Du behøver slet ikke røre ved telefonen. Hvis du har et sæt iPhone-kompatible hovedtelefoner tilsluttet mobilen, skal du blot

Nej, du behøver ikke klikke på skærmen for at tage et billede.

Optag video af din skærm

Det er nu muligt at lave en videooptagelse af, hvad der foregår på en iPhone-skærm. Det har mange fordele. Blandt andet kan du bruge det til at vise en ven, hvordan man foretager en bestemt indstilling.

Vær dog opmærksom på, at andre kan gøre det samme. Det betyder, at eksempelvis WhatsApp-videoer kan optages. Så pas på, hvad du foretager dig på nettet!
Men tilbage til teknikken. For at slå funktionen til på din iPhone skal du klikke Indstillinger > Kontrolcenter > Tilpas betjenings-panel > Flere betjeninger > Skærmoptagelse.

Nu kan du fra iPhones kontrolcenter (svirp op fra bunden) lave skærmoptagelser ved at klikke på den runde knap nederst til venstre. Optagelsen går i gang efter 3 sekunder, hvorefter knappen bliver rød. Klik på knappen igen for at stoppe optagelsen. Videoen gemmes i appen Fotos.

Tryk på knappen nederst til
venstre, så går optagelsen i gang.

Oplad din mobil i en fart

Din iPhone er på grænsen til at gå ud. Du står i en lufthavn og spotter en stikkontakt, men har kun 15 minutter, før du skal videre. Så gælder det om at udnytte tiden og få hældt så meget ”juice” på mobilen som muligt.

Du kan gøre opladningen en smule hurtigere på en ganske enkel måde. Svirp op fra bunden, og klik derefter på hjemskærmen på det ikon, som viser et fly. Nu har du sat mobilen i ”Flytilstand”.

Den er ikke længere på nettet, og så falder drænet på batteriet mærkbart. Når tiden er oppe, og du må videre, skal du huske at svirpe igen og klikke på flyikonet igen for at vende tilbage til normaltilstanden.

Klik på flyikonet øverst til venstre.

Sådan gør du skriften større

Hvis belysningen er lidt dunkel, eller du måske trænger til nye briller, kan det ind imellem være svært at læse, hvad der står på mobiltelefonskærmen. Hvis du tit har tænkt over, om skriften dog ikke kan blive lidt større, så skal du læse videre – for det kan den!

Det er ganske enkelt. Du klikker Indstillinger > Generelt > Tilgænge-lighed. Slå funktionen til, og vælg med skyderen nederst på siden, hvor stor en skrift du ønsker. Eksperimentér lidt med det, indtil du finder den størrelse, som passer til dit behov.

Du bestemmer skriftens størrelse forneden.

Fald trygt i søvn til beroligende musik

Lad mobiltelefonen lulle dig i søvn med stille og rolig musik. Og få musikken til at slukke helt af sig selv – så du ikke vågner midt om natten til toner af Enya.

Tricket er ganske enkelt. Du klikker på appen Ur og klikker nederst til højre på ”Tidtagning”, det fungerer nærmest som et æggeur. Vælg ”Når tidtagningen slutter” og ”Stop afspilning”. Herefter kan du indstille, hvor lang tid der skal gå i timer, minutter og sekunder, og start musikken (for eksempel i Spotify).

Når appen har talt ned til 0, stopper musikken helt af sig selv. Du er selvfølgelig faldet i søvn for længst, og takket være musikken, sover du nu trygt resten af natten.

Indstil tiden, så den passer til din søvnrytme.

Hvornår svarede hun på min sms?

Hvad laver hun (eller han)? Hvorfor svarer hun ikke på min sms? Hvor længe er det egentlig, siden jeg sendte min sidste besked afsted? Det kan man ikke lige se i iPhones besked-app, der normalt kun viser afsenderens beskeder og modtagerens svar.

Men iPhone registrerer tidspunkter, og du kan nemt se dem. Du skal blot svirpe ind fra højre side af skærmen, og så kan du aflæse både timer og minutter. Nu behøver du ikke længere spekulere over, hvor lang tid der er gået, men kan nemt konstatere, at der er gået alt for lang tid …

Tidspunkterne gemmer sig til højre uden for skærmen.

Svar på telefonopkald med en hurtig sms

Måske sidder du i et møde, eller du ser fodbold og vil ikke forstyrres. Nogle gange er det bare irriterende, når mobiltelefonen ringer. Men der er jo ingen grund til at være uhøflig af den grund, så hvorfor ikke bare sende en sms og forklare, at du ringer tilbage snarest muligt. Det er bare så besværligt at skulle lukke sms-appen op – men der er en genvej.

Næste gang du bliver ringet op, skal du klikke på telefonikonet (som regel nederst til venstre) og i vinduet finde en lille taleboble med teksten ”Besked”. Klik på den, og så kan du med det samme sende en besked til personen, som har ringet op.

Der er tre faste beskeder at vælge imellem. Du kan selv lave en anden tekst (Indstillinger > Telefon > Svar med besked), men skal så vælge en af de tre standard-tekster fra. Der kan kun være tre i alt.

Klik på ikonet ”Besked”. Vælg den ønskede besked.

Søg efter ord på internetsider

Søger du efter noget bestemt på nettet? Nogle gange kan man endda have brug for at finde bestemte ord eller sætninger på internetsider. Hvis du benytter iPhones standardbrowser Safari, er det ikke så svært.

Enten benytter du deleikonet (firkanten med en pil, der peger opad). Skub den nederste række af sorte ikoner mod venstre, indtil du når frem til ikonet ”Find på side”. Skriv herefter det/de ord, du søger efter. Søgeresultatet kommer straks.

Eller du skriver det eftersøgte ord direkte i adressefeltet og går ned i bunden af listen med forslag. Her klikker du på ”Find ”Xxxxx”” under ”På denne side”.

Klik på luppen, og find ordet.v